Ny viden på gammel metode
12.2.2021 05:30:00 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Moderne elektronik er baseret på, at det er muligt at tænde og slukke for en strøm i en transistor. Det princip stammer i virkeligheden fra Ørsteds dage, hvor elektromagnetismen lagde grunden for teknologiske landvinger, der skubbede udviklingen frem ad. Men hvad sker der, når teknologien rykker ind i kvantefysikkens domæne, som den er godt på vej til at gøre nu?
Vi ved ikke meget om kvante-domænets materialer, der kan have den forunderlige egenskab, at deres funktionalitet kan ændre sig, når de udsættes for påvirkninger af forskellig art. Det betyder for eksempel, at materialer med isolerende egenskaber uden en elektrisk spænding igennem sig kan forandre karakter og blive strømledende, når det udsættes for en bestemt elektrisk spænding. Nogle af disse effekter kan lige frem være ødelæggende for materialernes anvendelse, mens andre kan skabe nye muligheder, der kan bygges videre på hen mod næste generations teknologi. Udfordringen i det er, at vi principielt ikke aner, hvilke der gør hvad.
Verden over forsøger forskere derfor at se ind under overfladen på de nye ”kvantematerialer”, for at se hvordan de opfører sig, når de udsættes for forskellige former for påvirkning – lidt på samme måde som man kan i biologiens verden ved at undersøge in vivo på levende væsener. Her har en gammelkendt røntgenmetode vist sig at have nye anvendelsesmuligheder. I en artikel i det ansete tidsskift, Physical Review Letters, har en forskergruppe med rod på AU nu demonstreret en måde at benytte dem på.
En godt brugt hammer
Det er professor Philip Hofmann fra Institut for Fysik og Astronomi, der har stået i spidsen for den aarhusianske del af arbejdet med den nye metode. Hans gruppe har, sammen med internationale partnere, opbygget en nano-transistor ved hjælp af guld og grafén. Den har man undersøgt med en ny udgave af en røntgenmetode kaldet Angle-resolved photoemission spectroscopy – eller ARPES.
ARPES kan groft sagt sammenlignes med at tage en biopsi i vævsprøver eller at slå en flig af en geologisk prøve – men her i nano-målestok. Her sender man fokuserede lysfotoner ned på overfladen af et materiale, og slår derved en elektron løs. Denne elektrons energiniveau og tilstand kan så måles ved hjælp af spektroskopi, der giver information om materialets elektroniske egenskaber. Denne ”nano-biopsi” påviser på den måde, hvordan elektronerne bevæger sig gennem grafén-laget.
”Røntgenmetoden er en særdeles velbeskrevet tilgang til at undersøge materialers elektroniske struktur – du kan nærmest kalde ARPES for en godt brugt hammer, som vi i forskerverdenen kender indgående, og som har været brugt i årevis til at slå elektroner løs med, om du vil. Det nye her er, at det er lykkedes at benytte til ARPES til at skabe et lyspunkt på blot nogle få hundrede nanometers bredde, og på den måde påvise grafénens ledningsevne. Det åbner for nye tilgange og viden om kvantematerialerne,” forklarer Philip Hofmann.
Ny mulighed på Aarhus Universitet
ARPES har hidtil især været brugt til at undersøge krystallignende materialer med stabile substrukturer, men gruppen har påvist at metoden også er egnet til at undersøge materialer med funktionalitet, som for eksempel grafén, der er udsat for elektrisk spænding, der potentielt kan give forandring i den elektroniske opbygning.
“Det er et spændende resultat. Ikke fordi, vi har påvist graféns evne til at lede en strøm, og forblive stabil – det vidste vi i forvejen – men fordi, vi med den nye tilgang til en gammel røntgenmetode kan udføre målinger på denne måde. Denne nye tilgang kan vise sig meget brugbar, når vi skal udvikle og undersøge nye kvante-materialer, hvor spænding fundamentalt kan forandre materialers egenskaber,” forklarer Philip Hofmann.
De aarhusianske forskere er nu ved at udvikle en beamline, der bliver tilknyttet den aarhusianske partikelaccelerator, ASTRID2. Her kan man i løbet af det næste år begynde at udføre målinger på basis af de nye erkendelser om ARPES-metoden.
Nøgleord
Kontakter
Professor Philip Hofmann,
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet,
Email: philip@phys.au.dk,
Telefon: 23382343
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gåden om globale støvstorme på Mars er løst17.11.2026 11:48:27 CET | Pressemeddelelse
Forskerne har længe spekuleret over, hvordan støvstorme, der dækker hele Mars, kan opstå. Nu viser nye resultater, hvorfor det sker.
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum