Ny viden bidrager til at belyse sammenhængen mellem virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og færre arbejdsulykker
Der anmeldes årligt ca. 42.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det koster både på det menneskelige plan og økonomisk for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet. Det er blandt andet inden for brancherne vand, kloak og affald, slagterier samt bygge og anlæg, der er anmeldt mange arbejdsulykker.
Tabel 1: Top 5 brancher med flest gennemsnitlig antal anmeldte arbejdsulykker pr. år for 10.000 beskæftigede
Virksomhedernes arbejdsmiljøindsatser, både på det konkrete og det systematiske niveau, er nøglen til at udvikle et godt arbejdsmiljø, forbedre sikkerheden og reducere arbejdsulykkerne. I de senere år har der været meget fokus på proaktive arbejdsmiljøindsatser og at opstille mål for dem. Det vil sige, at man ikke kun måler på ulykker og sygefravær, men også opstiller mål for de indsatser i virksomhederne, der bidrager til at fremme sikkerhed og trivsel.
Men hvor meget batter de enkelte indsatser, og er det de rigtige temaer, vi måler på? Det har forskere fra NFA undersøgt i en ny rapport.
- Det er naturligvis afgørende, at vi er sikre på, at de indsatser vi sætter i gang har en sammenhæng med de mål, vi ønsker at opnå, fx færre arbejdsulykker. Det har vi nu fået konkrete data på med denne rapport, siger Johnny Dyreborg, seniorforsker fra NFA, der står bag undersøgelsen.
Viden der virker
I rapporten har man undersøgt, om arbejdssteder med en høj grad af arbejdsmiljørettet indsats havde færre arbejdsulykker sammenlignet med arbejdssteder med lavest grad af arbejdsmiljørettet indsats inden for fem udvalgte områder via undersøgelsen ’Virksomhedernes ArbejdsmiljøIndsats’ (VAI).
’Prioritering af arbejdsmiljøet’ er et af de indsatsområder, som undersøgelsen viser hænger sammen med færre arbejdsulykker. Det kan for eksempel handle om at have større ambitioner for arbejdsmiljøet end blot at overholde reglerne. ’Integration af arbejdsmiljøet’, det vil sige, at arbejdsmiljø indgår i virksomhedens øvrige funktioner, ser ud til at være relevant i forhold til forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker.
En høj grad af konkrete ulykkesindsatser og risikohåndtering med fokus på at forbedre sikkerheden i arbejdet hænger også sammen med færre arbejdsulykker. Til gengæld kunne man ikke påvise en sammenhæng mellem virksomhedernes instruktion i at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt og lavere risiko for anmeldepligtige ulykker.
- Arbejdsgiveren har naturligvis en generel instruktionspligt, men analysen har vist, at det er ikke et relevant målepunkt i forhold til at forebygge ulykker, fordi man ikke kan vise en klar sammenhæng mellem instruktion og antallet af ulykker, siger han.
Forskerne håber at kunne afprøve indsatserne for at få endnu mere præcis og nuanceret viden om hvilke forhold, der ellers har en betydning for forebyggelse af ulykker i praksis.
Læs rapporten
Kontakter
Alex HooshiarChef for Ledelses- og KommunikationssekretariatetDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:20137278axh@nfa.dkLinks
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Højt sygefravær i første job hænger sammen med risiko for langtidssygemeldinger senere i arbejdslivet27.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge med hyppigt sygefravær i starten af arbejdslivet er i risiko for langtidssygefravær senere i deres arbejdsliv, viser ny forskning.
Svamp på museet: Nysende medarbejdere fik forskere til at kigge forbi24.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra NFA finder skimmelsvampe på Aarhus Søfartsmuseum, hvor medarbejdere fortæller om blandt andet irritation i luftvejene. Det kræver dog mere forskning at kunne fastslå en direkte sammenhæng.
Motivation, fleksibilitet og netværk styrker ledige seniorers jobmuligheder19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det forbedrer chancerne for at finde nyt job for ledige seniorer, hvis de er motiverede, villige til at ændre retning i karrieren og har et stærkt personligt netværk. Det viser ny forskning.
Nyt værktøj hjælper med at skabe et sundere psykosocialt arbejdsmiljø16.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Problemer med stress, arbejdspres eller dårlig trivsel? I et nyt studie kortlægger forskere fra NFA, hvordan man mest effektivt kommer psykosociale arbejdsmiljøproblemer til livs. Det er blevet til en ny model, der skal gøre det lettere for arbejdspladser at navigere i den viden, som findes på området.
Arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme koster samfundet omkring 50 milliarder kroner om året9.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ulykker og sygdom på grund af arbejdet koster samfundet dyrt. En ny rapport viser, at regningen årligt løber op i cirka 50 milliarder kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum