Københavns Universitet

Ny vicedirektør skal styrke innovation og erhvervssamarbejdet på KU

Del

Københavns Universitet ansætter Andreas Blohm Graversen som ny vicedirektør for innovation og erhvervssamarbejde.

Det bliver Andreas Blohm Graversen, som skal stå i spidsen for en helt ny afdeling, der skal styrke universitetets relationer til omverdenen.

Andreas Blohm Graversen kommer fra en stilling som kontorchef i erhvervsministeriets departement, hvor han har været chef for det erhvervspolitisk område. På Københavns Universitet skal han være med til at sætte endnu mere turbo på KU’s arbejde med skabe innovation og indgå i erhvervssamarbejde.

- Der er et voksende fokus på universiteternes evne til at skabe innovation og indgå i erhvervssamarbejde og andre forpligtende partnerskaber. Derfor opruster vi nu med en ny vicedirektør på området, og jeg glæder mig meget til at få Andreas med om bord, lyder det fra David Dreyer Lassen prorektor for forskning.

Innovation som central komponent

Ambitionen om at styrke innovation og entreprenørskab som centrale komponenter i uddannelser og forskning er allerede i fuld gang. For eksempel slog Københavns Universitet i sidste uge dørene op til KU Lighthouse et helt nyt innovationscenter, som bliver et samlingspunkt for studerende, forskere og eksterne samarbejdspartnere, der ønsker at arbejde på tværs af faglige discipliner. 

Det arbejde kan den nye vicedirektør bruge som trædesten til at sætte endnu mere fokus på området.

- Jeg ser et stort potentiale for at Københavns Universitet styrker arbejdet med innovation og erhvervssamarbejde endnu mere, og jeg glæder mig til at være med til at udvikle området sammen med mine nye kolleger i afdelingen, fællesadministrationen og resten af universitetet, så den impact vi har tydeligere matcher universitetets samlede præstationer og formåen, siger Andreas Blohm Graversen.

Københavns Universitet er med sine ca. 37.000 studerende og ca. 10.000 medarbejdere – hvoraf flere end 5.000 er forskere – en af Nordens største forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvor der skabes markante forskningsresultater, og hvor der stræbes mod en uddannelseskvalitet på højeste niveau.

Kontakter

Billeder

Information om Københavns Universitet

Københavns Universitet
Københavns Universitet
Nørregade 10
1165 København K

+45 35 32 26 26https://www.ku.dk/

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum