Aalborg Universitet

Ny vejledning i dimensionering af trelagsruder

Del

Opdateret SBi-anvisning giver metode til at beregne styrken af de trelagsruder, som efterhånden er blevet standard i dansk byggeri

Termoruder kan påvirkes af egenlast, vindlast og snelast samt klimalast, der først og fremmest skyldes, at luften i hulrummene ændrer volumen med temperaturen. - Tegning: SBi.
Termoruder kan påvirkes af egenlast, vindlast og snelast samt klimalast, der først og fremmest skyldes, at luften i hulrummene ændrer volumen med temperaturen. - Tegning: SBi.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har netop opdateret SBi-anvisning 215 om dimensionering af glas i klimaskærmen. Dette sker blandt andet for at besvare spørgsmålet om, hvordan man skal beregne styrken af de højisolerende trelagsruder, som efterhånden er blevet standard ved både nybyggeri og renovering.

Trelagsrudernes energibesparende fordele medfører nemlig nye udfordringer ved beregning af glaslagenes styrke. Dette skyldes, at luften mellem glaslagene ændrer volumen med temperaturen. Med to hulrum er volumenændringen og dermed også udbøjningen større i trelagsruder end i tolagsruder.

Konkrete eksempler

SBi-anvisning 215 beskriver de grundlæggende retningslinjer for styrke- og stivhedsberegninger for forskellige glas- og rudetyper, som de forventes at blive i en kommende europæisk standard på området.

Bagerst i SBi-anvisningen findes et omfattende appendiks med en række konkrete eksempler på fastsættelse af glaslagenes tykkelse ved dimensionering af både to- og trelagsruder. I den nye udgave er dette appendiks udbygget med beregningseksempler for de mest anvendte typer af trelagsruder.

Opdateringen er sket i samarbejde med byggeriets parter, heriblandt Glarmesterlauget, Glasindustrien, Vinduesindustrien, Alufacadesektionen i Dansk Byggeri samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Den nye udgave af SBi-anvisning 215 om dimensionering af glas i klimaskærmen kan købes via www.sbi.dk/215.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås hos forskningschef Ruut Peuhkuri på tlf. 9940 2367 eller rup@sbi.aau.dk.

Illustrationer kan frit downloades til redaktionel brug på betingelse af kreditering som anført.

Billeder

Termoruder kan påvirkes af egenlast, vindlast og snelast samt klimalast, der først og fremmest skyldes, at luften i hulrummene ændrer volumen med temperaturen. - Tegning: SBi.
Termoruder kan påvirkes af egenlast, vindlast og snelast samt klimalast, der først og fremmest skyldes, at luften i hulrummene ændrer volumen med temperaturen. - Tegning: SBi.
Download
Forside af SBi-anvisning 215, 2. udgave.
Forside af SBi-anvisning 215, 2. udgave.
Download
Højisolerende trelagsruder i vinduer er efterhånden blevet standard ved både nybyggeri og renovering for, at bygningerne opfylder bygningsreglementets energikrav. - Tegning: SBi.
Højisolerende trelagsruder i vinduer er efterhånden blevet standard ved både nybyggeri og renovering for, at bygningerne opfylder bygningsreglementets energikrav. - Tegning: SBi.
Download

Links

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Innovativt design af fundamenter til havvindmøller kan næsten halvere prisen11.7.2018 08:00pressemeddelelse

Et sugebøttefundament til en havvindmølle, der kan samles med bolte på havnen, inden det sejles ud til sin placering. Det er resultatet af et projekt mellem Aalborg Universitet, Siemens Gamesa, Universal Foundation A/S og Fred. Olsen Wind Carrier A/S. Et resultat, der kan sænke prisen på fundamentet med op til 40 procent, og som i sidste ende også vil sænke forbrugernes elregning

Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug9.7.2018 08:30pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt viser, at mennesker med svær demens har stor gavn af kontakt til sociale robotter. Det får dem til at live op, og de begynder at tale og blive socialt aktive. Men ifølge forskeren bag projektet, Jens Dinesen Strandbech, er der etiske udfordringer forbundet med teknologien. Der er således risiko for, at robotterne kan blive brugt til at passivisere besværlige demente borgere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum