Royal Canin

Ny undersøgelse viser øget efterspørgsel efter katte og hunde

Del

En ny undersøgelse fra Royal Canin med næsten 400 respondenter viser, at over 80 procent af danske opdrættere bemærker en øget efterspørgsel efter katte og hunde i coronatiden. På trods af dette vil tre ud af fire opdrættere ikke øge antallet af kuld, men planlægge samme antal kuld som normalt.

Kæledyrs gode påvirkning på helbred og velvære er veldokumenteret. Under de udfordrende coronatider og den fysiske afstand kan kæledyr bidrage med nærvær og glæde samt reducere ensomhed. Når 376 katte- og hundeopdrættere rundt omkring i Danmark bliver spurgt i Royal Canins undersøgelse, bliver det tydeligt, at efterspørgslen er steget. Hele 81 procent svarer, at de har bemærket en større efterspørgsel på killinger og hvalpe. Samtidigt svarer tre ud af fire (76 procent), at de planlægger det samme antal kuld som normalt.

- Det faktum, at opdrættere planlægger det samme antal kuld, viser, at de ser langsigtet på ejerskab af dyr. Selvom et kæledyr bringer meget glæde og selskab, betyder det også et stort ansvar og det kræver pleje og opmærksomhed, siger Steen Petersen, dyrlæge hos Royal Canin.

Der er ingen tvivl om, at længslen efter et kæledyr er stærk. At få en kat eller hund er dog en langsigtet forpligtelse, der kræver, at du er velinformeret og forstår dens behov. Når hverdagen vender tilbage efter pandemien, er der en risiko for, at nye ejere finder ud af, at de ikke har tid. Overgangen kan også føre til andre udfordringer for den nye hundeejer.

- En risiko er, at hunde som er blevet anskaffet under pandemien, måske er mindre velegnede til hverdagen i fremtiden, da de sandsynligvis ikke er blevet trænet til at være alene og kan derfor opleve separationsangst, når ejeren pludselig er væk det meste af dagen, siger Steen Petersen.

Sådan træner du din hund til at være alene for at undgå separationsangst:

Lav et sikkert område: Hunden behøver ikke have adgang til hele hjemmet, mens du er væk. I stedet skal du oprette et sikkert område, hvor hunden har et roligt og behageligt sted at hvile. Du kan også efterlade et tæppe med et stykke tøj med din duft.

Motion: Sørg for, at hunden har fået en ordentlig gå tur og er træt. Hvis hunden er træt, er det mere sandsynligt, at den tager en lur, eller i det mindste har lettere ved at slappe af, mens du er væk.

Aktivitet: Giv hunden noget, som den kan aktivere sig selv med, mens du er væk. Et fodringsspil eller skjule mad rundt i hjemmet. På denne måde stimuleres hjernen, og hunden får et udløb for sine naturlige instinkter. Hvis du bruger et fodringsspil, så lad din hund vænne sig til det, når du er hjemme som en start.


For yderligere information
:
Steen Petersen, dyrlæge, Royal Canin:
steen.petersen@royalcanin.com, +4522148811

Charlotte Löffler Ivarsson, Corporate Affairs Director Royal Canin: charlotte.loffler@royalcanin.com, +46705-852181


For mere information besøg venligst: www.royalcanin.dk

Om undersøgelsen 
Undersøgelsen blev udført af Royal Canin i marts 2021. I alt 376 respondenter fra Danmark deltog. Alle deltagende respondenter er professionelle opdrættere, hvoraf 281 opdrætter hunde, 84 opdrætter katte og 11 opdrætter både katte og hunde. Undersøgelsen blev gennemført med en online undersøgelse.

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Royal Canin

Royal Canin
Royal Canin
Ørestads Boulevard 67
2300 København

https://www.royalcanin.com/dk

Om Royal Canin 
Royal Canin er en af ​​verdens førende producenter af hunde- og kattefoder af høj kvalitet. Virksomheden blev grundlagt i 1967 i det sydlige Frankrig. Virksomheden har været ejet af MARS Inc. siden 2002 og er i dag repræsenteret på mere end 100 markeder. Royal Canin har lang erfaring med at producere nærende mad baseret på forskning og observationer og arbejder tæt sammen med dyrlæger, opdrættere og andre partnere. Globalt har virksomheden cirka 7.800 ansatte, hvoraf 500 er dyrlæger og ernæringseksperter.

Mere information findes på www.royalcanin.dk