Royal Canin

Foderdonationer til katteejere i nød skal mindske antallet af hjemløse katte i julen

Del
- Kattens Værn og Royal Canin donerer mad til katteejere for at reducere antallet af akutte omplaceringer til internater.
Foto: Kattens Værn. Kattens Værn og Royal Canin tilbyder julehjælp for trængte katteejere.
Foto: Kattens Værn. Kattens Værn og Royal Canin tilbyder julehjælp for trængte katteejere.

Flere og flere katte i Danmark har søgt nye hjem i løbet af efteråret, viser oplysninger fra forskellige danske kattehjem, og antallet forventes at stige i december. Den økonomiske situation i Europa menes at være en medvirkende årsag.

For at støtte katteejere i nød, og i sidste ende reducere antallet af katte, der skal omplaceres, donerer Kattens Værn sammen med fodervirksomheden Royal Canin mad til katteejere, som af forskellige årsager akut kan have behov for at omplacere deres kat. På den måde håber man, om end midlertidigt, at lette den økonomiske situation for katteejerne.

”Der er altid mange katte som søger nye hjem på denne årstid. Det er virkelig trist, da vi ikke har plads til dem alle. Og fylder vi internaterne op med folks private katte, så er der ikke plads til de herreløse katte i nød, der lever udenfor og har brug for hjælp. Med Royal Canins foderdonationer håber vi at kunne hjælpe katteejere, så de kan beholde deres kat – om end ikke for altid, men så forhåbentlig til vi kan tilbyde dem en plads. Og så er der da ét problem mindre at skulle bekymre sig om lige i denne tid, hvor alt koster ekstra og julen står for døren”, siger Therese Servé Wilbert, direktør og dyrlæge på Kattens Værn, som har internater i Brøndby, Billund og Aalborg.

Fodervirksomheden Royal Canin har længe doneret foder til forskellige internater. De arbejder med internater hele året for at hjælpe dyr, der leder efter nye hjem, og for at fremme ansvarligt kæledyrsejerskab.

”Det er meget trist at høre, at situationen er blevet værre. At tage imod et dyr er et stort ansvar og kræver meget viden og forberedelse. Det handler ikke kun om her og nu, da man også skal tænke 10-20 år ud i fremtiden. Men ting kan jo ske, og vi håber, at vi med denne donation kan bidrage til, at man kan overveje at beholde sin kat derhjemme og ikke bekymre sig om omkostningerne til foder”, siger Nina Cohn, Pet Professional Director i Royal Canin.

For katteejere, der overvejer at omplacere deres kat, er der forskellige ting at overveje. Hvis katten udviser pludselige adfærdsændringer, er der forskellige løsninger, der kan hjælpe. For eksempel duftferomoner som kan virke beroligende på katte, og som kan placeres egnede steder i hjemmet.

Man kan også se på portionsstørrelserne, da mange katte i dag får meget mere mad, end de egentlig har brug for.

”Læs foderanbefalingerne på pakken og vej foderet for at sikre, at din kat får den rigtige mængde og ikke spiser for meget. Her kan der også være penge at spare”, siger Nina Cohn.

Hvis katte skal omplaceres af andre årsager, kan familie, venner eller naboer måske tage sig af dem. Der er også forskellige fora og Facebook-grupper, hvor det er muligt at finde nye hjem til katte. Internat er i mange tilfælde sidste skridt, hvis det ikke lykkes katteejeren at finde et nyt hjem på anden vis.

”Forsøg at få hjælp i dit netværk af venner og familie eller forsøg at finde en ny familie til katten på sociale medier, hvis internaterne må sige nej pga. overbelægning. Løsningen er aldrig dumping. De bliver væk, stikker af og kan ikke klare sig alene uden hjælp”, siger Therese Servé Wilbert.

Sådan ansøger katteejere om en foderdonation i julen

Du kan nominere en katteejer i nød til Kattens Værns og Royal Canins foderdonation ved at sende en kort begrundelse senest den 12. december. Begrundelsen sendes på mail til: jul@kattens-vaern.dk og skal indholde information om kattens alder (killing, voksen, ældre kat), hvilket internat man har mulighed for at hente foderet på samt telefonnummer til den, som skriver mailen.

Kattens Værn udvælger og kontakter 100 katteejere, som kan hente en pose gratis kattefoder fra Royal Canin på et af deres internater i enten Brøndby, Billund eller Aalborg.

5 gode råd inden du omplacerer din kat:

- Skyldes omplaceringen adfærdsproblemer? Prøv duftferomoner for at se, om de hjælper, eller tal med din dyrlæge.

- Se på portionsstørrelsen. Mange katte indtager for meget mad. Tjek det anbefalede daglige foderindtag på foderposen og vej foderet af.

- Dyreforsikring koster penge, men det kan være en god investering, hvis din kat kommer til skade, og du har svært ved at betale hele dyrlægeregningen.

- Kontakt venner og familie og spørg, om de kan passe katten et stykke tid eller hjælpe med udgifterne.

- Tilmeld dig fora og Facebook-grupper og prøv at finde nye ejere men sørg for, at de har tid og penge til at passe katten.

For yderligere information:
Kontakt: Susanna Berling, Digital Marketing Manager Royal Canin: susanna.berling@royalcanin.com, +46707–272 278

Foto: Kattens Værn

Nøgleord

Billeder

Foto: Kattens Værn. Kattens Værn og Royal Canin tilbyder julehjælp for trængte katteejere.
Foto: Kattens Værn. Kattens Værn og Royal Canin tilbyder julehjælp for trængte katteejere.
Download
Foto: Kattens Værn. Kattens Værn og Royal Canin tilbyder julehjælp for trængte katteejere.
Foto: Kattens Værn. Kattens Værn og Royal Canin tilbyder julehjælp for trængte katteejere.
Download

Information om Royal Canin

Royal Canin
Royal Canin
Ørestads Boulevard 67
2300 København

https://www.royalcanin.com/dk

Om Royal Canin 
Royal Canin er en af ​​verdens førende producenter af foder af høj kvalitet til hunde og katte. Virksomheden blev grundlagt i 1968 i det sydlige Frankrig. Virksomheden har været ejet af MARS Inc. siden 2002 og er i dag repræsenteret på mere end 100 markeder. Royal Canin har stor erfaring med at udvikle næringsrigtigt foder til katte og hunde baseret på forskning og observationer og arbejder tæt sammen med dyrlæger, opdrættere og andre samarbejdspartnere. Globalt har virksomheden cirka 7.800 ansatte, hvoraf 500 er dyrlæger og ernæringseksperter. Mere information kan findes på www.royalcanin.dk

Følg pressemeddelelser fra Royal Canin

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Royal Canin

Sådan holder du øje med, om din hund eller kat er overvægtig: Dyrlægens tips til en optimal vægt til dit kæledyr14.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

I starten af året er der mange mennesker, der melder sig ind i et fitnesscenter og ændrer deres kostvaner. Strammere tøj kan være et tegn på, at juleferien har sat sine spor. Men det kan være så meget desto sværere for almindelige mennesker at vurdere, om en hund eller kat er overvægtig. Royal Canins dyrlæge rådgiver her om, hvordan du som kæledyrsejer bliver bedre til at vurdere kropsvægten og understøtte dit kæledyrs sundhed.

Dyrlægens tips til nye katte- og hundeejere: Sådan giver du din killing eller hvalp en sund start på livet16.5.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I løbet af det første år gennemgår killinger og hvalpe store forandringer, de vokser hurtigt, skelettet bliver stærkere og hjernen udvikler sig. Det er også her, man kan lægge grundlaget for at minimere risikoen for overvægt. Royal Canins dyrlæge giver tips til nye katte- og hundeejere om de udviklingsfaser, der er særligt vigtige for, at støtte killingen eller hvalpen til at få en sund start på livet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye