Tonen er lummer og sexistisk. Det er praksis også, når en fuldtidsansat kollega lægger hånden på en praktikants bagdel og kører fingeren ind mellem ballerne.

En ny undersøgelse fra KVINFO viser omfanget og karakteren af seksuel chikane og krænkelser i mediebranchen udført mod praktikanter. Og den slår fast, at chikanen og krænkelserne ikke er noget overstået kapitel.

50 procent af kvindelige praktikanter svarer bekræftende på, at de har oplevet konkrete handlinger og situationer, som de finder ubehagelige eller stødende. Det kan være kommentarer til ens køn. Godt halvt så stor en andel af deres mandlige praktikantkolleger svarer det samme: 27 procent.

På det overordnede spørgsmål, ’Har du været udsat for seksuel chikane på din praktikplads?’ svarer 20 procent af de deltagende kvinder ja, mens det gælder 7 procent af mændene.

Rammer de som står svagt

Undersøgelsen er foretaget blandt journalist-, fotojournalist- og kommunikationspraktikanter, der er indskrevet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskol og Syddansk Universitet, og som afsluttede deres praktiktid i forsommeren i år.

”Det står helt klart, at chikane og krænkelser ikke er overstået i mediebranchen, og her rammer den de, som står rigtig svagt: Praktikanter som ikke en gang er begyndt deres professionelle virke endnu,” siger KVINFOs direktør, Henriette Laursen.

Fælles for de konkrete oplevelser er, at de tidligere praktikanter har oplevet dem som stødende og ubehagelige. Flest har oplevet det en enkelt eller to til fem gange i løbet af deres praktiktid. Enkelte svarer, at de har oplevet det månedligt.

Bruger ikke de formelle systemer

Undersøgelsen viser samtidig, at praktikanterne stort set aldrig bruger det formelle system, som ellers skulle tage imod og tage sig af seksuel chikane og krænkelser.

Kun én procent har talt med sin praktikleder om en oplevelse. Samme andel gælder for de, som har henvendt sig til ledelsen eller tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten på praktikstedet.

I stedet taler praktikanterne med andre praktikanter, med kæresten, en ven eller et familiemedlem.

”Det viser med al tydelighed, at vi skal passe på med blot at gøre mere af det, vi gør i forvejen. Alle arbejdspladser – ikke kun i mediebranchen – siger, at de har tillidsrepræsentanter, HR-afdelinger, åbne døre og politikker. Men systemerne bliver jo ikke brugt, og derfor virker de ikke,” siger Henriette Laursen.

Også før noget sker, bruger praktikanterne hinanden i stedet for at gå ad de formelle kanaler. De advarer for eksempel hinanden mod specifikke personer og situationer som julefrokoster.

”Der er jo viden om det, der foregår, men kommer frem til de rigtige steder. Derfor skal vi finde frem til nye systemer, som faktisk virker,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Kort om undersøgelsen

KVINFO har sendt spørgeskema til 314 studerende fra fire forskellige uddannelser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og fra journalistuddannelsen på SDU. 143 studerende har besvaret det fulde spørgeskema, 99 af dem er kvinder og 44 er mænd. Den samlede svarprocent er 46 procent. Undersøgelsen inkluderer mulighed for at skrive kommentarer, og der er desuden gennemført interview med 6 personer.

KVINFO præsenterer ikke resultater fordelt på seksualitet, etnicitet eller anden kønsidentitet end mand og kvinde, da der er for få respondenter til dels at sige noget meningsfyldt og dels at sikre anonymitet.