Ny undersøgelse: Revisionspligt giver ikke færre fejl i årsregnskaber og skatteangivelser

Erhvervsstyrelsen har med bidrag fra Skatteforvaltningen gennemført en undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt og betydningen af revision og andre revisorydelser for regnskabskvalitet og skatte- og momsbetaling. Undersøgelsen viser blandt andet, at:

• Revision har ikke signifikant betydning for antallet af fejl i virksomhedernes regnskaber eller skatteindberetninger, dog har reviderede selskaber signifikant færre fejl i momsindberetningerne.
• Selskaber, der benytter revisor, har generelt færre fejl i indberetningerne, men det er ikke afgørende, om det er revision eller billigere ydelser som fx regnskabsmæssig assistance til opstilling af regnskabet, der benyttes.
• Der er ingen signifikant forskel på det gennemsnitlige skattegab for selskaber med og uden revideret årsregnskab. Det samme gør sig gældende for selskaber med og uden bistand fra godkendt revisor.
• Den lempede revisionspligt estimeres i 2017 at have givet de selskaber, som har mulighed for at fravælge revision, en direkte besparelse på revisorhonorarer i størrelsesordenen 1,6 mia. kr.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov:

”Med undersøgelsen har vi nu et solidt grundlag for at vurdere revisionspligtens betydning for regnskabskvalitet og virksomhedernes overholdelse af skattereglerne. Erhvervsstyrelsens rapport viser, at dommedagsprofetierne om tidligere lempelser af revisionspligten ikke holder stik, og at der ikke er nogen signifikant forskel i skatteangivelserne for selskaber med og uden revideret regnskab, om end der er færre fejl i momsangivelserne. Derimod viser undersøgelsen, at den lempede revisionspligt har givet besparelser i milliardklassen til en lang række virksomheder.”

Undersøgelsen ser også på de små holdingselskaber, som blev fritaget for revisionspligt i 2012. Den viser, at der ikke er nogen signifikante forskelle for holdingselskaber med og uden revision i forhold til regnskabskvalitet, regelefterlevelse på skatteområdet eller gennemsnitligt skattegab.

Det påpeges i undersøgelsen, at for de selskaber, som bevidst ønsker at svindle og begå økonomisk kriminalitet, vil revisionspligt ikke kunne afdække de ulovlige aktiviteter, da selskabets første årsregnskab ofte først er aktuelt op til 18-23 måneder efter stiftelsen.

Men undersøgelsen viser også, at langt de fleste selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, alligevel vælger at lade sig revidere eller anvender andre og billigere revisorydelser, selvom muligheden for fravalg af revision har været til stede i mere end 10 år.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov:

”Rapporten bekræfter, at der generelt er en stor vilje blandt danske virksomheder til at følge reglerne. Men der vil desværre altid være virksomheder, der forsøger sig med momssvindel eller anden økonomisk kriminalitet, revisionspligt eller ej. Derfor er det afgørende, at vi så vidt muligt arbejder på at sætte ind over for det mindretal af virksomheder, som hverken kan eller vil overholde reglerne.”

Erhvervsstyrelsen har været ansvarlig for undersøgelsen, der er udarbejdet sammen med skatteforvaltningen med assistance fra eksterne eksperter.

Der har endvidere været nedsat en følgegruppe, som har fulgt undersøgelsen. Følgegruppen har løbende været inddraget i rapportens tilblivelse og har blandt andet haft mulighed for at kommentere på undersøgelsens metodevalg og har fået forelagt udkast til delanalyser samt et udkast til den samlede rapport.

Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra FSR – Danske Revisorer, DI, Finans Danmark og Dansk Erhverv samt partner Bent Dalager, ekspert i digitalisering og finansielle services (KPMG) og professor Thomas Riise (Copenhagen Business School). Skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen har været observatører i følgegruppen.

Erhvervsstyrelsens undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside.