Ny undersøgelse om fagforeningspres: 350.000 lønmodtagere har oplevet det på egen krop
7.2.2022 05:55:00 CET | Krifa | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse viser, at der stadig er store udfordringer med trivsel og frihed på det danske arbejdsmarked.
Mere end hver ottende lønmodtager - som svarer til 350.000 – har oplevet fagforeningspres inden for de seneste 12 måneder, og halvdelen af disse angiver, at de har følt sig pressede til at være medlem af en bestemt fagforening. Det viser en ny undersøgelse, som Wilke har foretaget på vegne af Krifa.
Det overrasker ikke Krifa-formanden Eik Dahl Bidstrup, men det bekymrer ham:
- Vi må som samfund aldrig tillade, at der er mennesker, som mobbes eller på anden måde presses, chikaneres eller diskrimineres, fordi de bruger deres grundlovssikrede ret til frit at vælge en fagforening. Det er dybt bekymrende, og det må ikke være noget, som beskæftigelsesministeren sidder overhørig.
Langt flere bliver mobbet end først antaget
Mere end 10.000 danske lønmodtagere er blevet mobbet inden for det seneste år, fordi de har brugt deres frie ret til at være medlem af lige præcis den fagforening, de ønsker ifølge den nye undersøgelse. Det er tusinder flere, end VIVE og Beskæftigelsesministeriets undersøgelse viste i foråret sidste år.
- Det er jo meget bekvemt for beskæftigelsesministeren, at VIVE-undersøgelsen blev foretaget, mens hundredetusinde danskere var hjemsendt på grund af Corona. Det, vi hører fra medlemmer, og som vi kan se i den nye undersøgelse, er, at presset, chikanen og mobningen ofte sker på selve arbejdspladsen, lyder det fra Eik Dahl Bidstrup.
- At blive frosset ude af fællesskabet, at spise frokost alene, at kolleger nægter at hjælpe, at de taler grimt til én. Det er klart, at det vil opleves i mindre grad i en periode, hvor man slet ikke er på arbejdspladsen, fortsætter han.
Danskernes trivsel og frihed skal sikres
I Krifa arbejder man for, at danskernes ret sikres i praksis.
- Det er tydeligvis ikke nok, at Menneskerettighedsdomstolen slog fast i 2006, at danskerne har ret til frit at vælge fagforening – hvis nogen overhovedet. Lige nu er danskernes rettigheder sikret ved ansættelse og afskedigelse. Men der er frit spil under ansættelse. Og det er det, flere end 10.000 danskere mærker på egen krop i form af mobning, siger formanden for Krifa og fortsætter:
- De danske lønmodtagere fortjener, at politikerne smøger ærmerne op og får ændret Foreningsfrihedsloven. Ingen skal frygte for deres trivsel under ansættelse, fordi de bruger deres ret til frit at vælge forening.
Nøgleord
Kontakter
Eik Dahl BidstrupFormand
Tlf:40330777eikb@krifa.dkMette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

