Ny undersøgelse: Kronisk sygdom rammer socialt skævt
28.3.2023 06:09:04 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har undersøgt udviklingen i forekomsten af kroniske sygdomme hos voksne danskere, der bor i hovedstadsregionen. Undersøgelsen er er del af den store, landsdækkende undersøgelse Sundhedsprofilen, som er udkommet hvert fjerde år siden 2010.
Mennesker uden anden uddannelse end folkeskolen har oftere kronisk sygdom. Forekomsten af diabetes, hjertesygdom, KOL, slidgigt, knogleskørhed og angst er tre til fire gange højere end hos borgere med lang, videregående uddannelse.
”Kronisk sygdom er en stor belastning i hverdagen for rigtigt mange mennesker, og desværre viser undersøgelsen, at stadigt flere lever med kronisk sygdom, og der er en markant social skævhed. Det er hårdt for den enkelte, særligt hvis man i forvejen kæmper med sociale udfordringer. Og det giver store udgifter til et i forvejen presset sundhedsvæsen. Undersøgelsen viser tydeligt, at vi stadig har et stort arbejde foran os med at behandle og forebygge kronisk sygdom,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Resultaterne i undersøgelsen kan bruges både i regionen, hos praktiserende læger og i kommunerne til det fremadrettede arbejde med forebyggelse, rehabilitering- og behandling.
Udvalgte resultater
Dobbelt så mange unge kvinder har fået konstateret angst
- Sundhedsprofilen har i år særligt fokus på kroniske, psykiske sygdomme. Næsten dobbelt så mange unge kvinder mellem 16 og 24 år har fået konstateret angst - fra 0,7% i 2013 til 1,3% i 2021. Samtidig rapporterer 27.000 kvinder selv, at de har angst – 29 % af alle i aldersgruppen.
Dobbelt så mange kvinder som mænd har depression
- Næsten dobbelt så mange kvinder (8%) som mænd (4,7%) har depression. Overordnet er der dog sket et fald fra 8,1% i 2013 til 6,4% i 2021. 13% rapporterer selv, at de har en depression.
457.500 borgere lever med kroniske smerter
- Som noget nyt er der i Sundhedsprofilen for kronisk sygdom i 2021 spurgt til, hvor mange der lever med kroniske smerter. 32% eller 457.500 mennesker rapporterer kroniske smerter. 17% eller 236.000 oplever migræne eller hyppig hovedpine – særligt kvinder.
10% af borgere med kort uddannelse har diabetes
- I 2021 har mere end hver 10. borger (10,4%) med grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse diabetes.
- Forekomsten af diabetes er i regionen samlet set steget fra 4,2% i 2010 til 5,3 % i 2021.
- Der er social ulighed i diabetes, og den ser ud til at blive større. Forekomsten af diabetes er steget fra 8,8% i 2013 til 10,4% i 2021 for borgere med grundskoleuddannelse, mens forekomsten af diabetes for borgere med lang videregående uddannelse har været 2,3% i begge årene.
Fakta om Sundhedsprofil kronisk sygdom
- Sundhedsprofilen er udarbejdet af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden.
- Undersøgelsen er baseret på register-studier og spørgeskemaundersøgelse til 56.245 borgere.
- Resultaterne i undersøgelsen vises samlet for Region Hovedstaden og opdelt i sundhedsklynger, kommuner og københavnske bydele.
- Rapporten omfatter 18 kroniske sygdomme og beskriver, hvor mange borgere som lever med de pågældende sygdomme, hvor mange borgere som er ny-diagnosticerede og hvordan udviklingen har været.
- Undersøgelsen omhandler både somatisk og psykisk sygdom.
Yderligere information
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Lægerne i Region Hovedstaden har fået afklaring på, hvor mange patienter de skal have i 202629.1.2026 13:18:44 CET | Pressemeddelelse
I dag får alle alment praktiserende læger i Region Hovedstaden information om, hvor mange patienter deres lægeklinik som minimum skal have i 2026. Region Hovedstaden har i dag en god lægedækning, og mange læger har allerede i dag flere patienter end de nye ’minimumstal’ lægger op til. Ingen patienter tvinges til at skifte læge som følge af de nye patienttal.
Ny digital løsning gør det nemmere at kontakte Akuttelefonen 181321.1.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med få klik på akut.dk kan du nu bestille et opkald fra Akuttelefonen 1813, hvis du eller dit barn bliver akut syg eller kommer til skade uden for din egen læges åbningstid. Du kan også se, om der er ventetid, følge din plads og afbestille dit opkald, hvis behovet ændrer sig.
Nyt sundhedsråd vil bringe behandling tættere på nordsjællænderne21.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det nye Sundhedsråd Nordsjælland har holdt sit første møde og er klar til at tage fat på opgaven med at tilbyde mere sammenhængende sundhedstilbud og bringe behandlingen tættere på borgerne i Nordsjælland.
Medvind til delecykler: Kommuner sikrer en grøn transportmulighed et år mere9.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en forsøgsperiode, hvor Region Hovedstaden har sat dele-elcykler ud i ti forstadskommuner i hovedstadsområdet, har syv kommuner nu valgt at overtage finansieringen af delecyklerne. Kommunernes opbakning giver ordningen nyt liv frem mod letbanens åbning.
Mennesker med allergi skal have hurtigere hjælp3.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Større samarbejde på tværs af sektorer, flere læger med specialistviden inden for allergi og mere forskning skal styrke den fremtidige behandling af mennesker med allergi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
