Ny undersøgelse: Hver tredje dansker kæmper med søvnproblemer
12.4.2023 09:22:43 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Få ting er mere frustrerende, end at lægge sig under dynen klar til en god nats søvn, men bare ikke kunne falde til ro. Desværre er det hverdag for en stor gruppe af danskere, der i den grad har det svært når nattesøvnen skal passes.
En ny undersøgelse viser nemlig, at hele 37 procent af danskere oplever, at de har svært ved at falde i søvn om aftenen, og for hver fjerde af disse er det endda et dagligt problem. Mere end hver anden der har svært ved at falde i søvn, oplever det ugentligt.
Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige.
Tallet overrasker ikke fagchef i Sundhed hos Gjensidige, Louise Brix, der oplever at danskernes søvnvaner er under pres. Og det drejer sig altså ikke kun om antallet af timer, der bliver sovet, men også hvor nemt vi kommer i den dybe søvn.
“Søvn er et stort tema og fokuspunkt i folks hverdag, fordi manglende søvn kan have decideret sundhedsskadelige effekter på vores krop. Derfor er det også bekymrende, at så stor en andel af befolkningen, har følelsen af at de hver dag eller uge ikke kan falde i søvn. Den frustration det giver, skaber ikke en god indgang til nattesøvnen og kroppens restitution,” siger Louise Brix.
Ændrede vaner kan være løsningen
Mens øjenlågene ikke altid blive tunge nok til at falde i søvn så hurtigt, som mange gerne vil det, så graver danskerne dybt i værktøjskassen i forsøget på at falde i søvn om aftenen.
14 procent har droppet koffeinrige drikke, mens ligeledes 14 procent forsøger sig med vejrtrækningsøvelser for at falde til ro. 12 procent ændrer sine skærmvaner og 11 procent motionerer mere i løbet af dagen, for at kunne falde til ro. Selvom der ikke er et facit på, hvad der virker for den enkelte, er vaneændringer et rigtig godt alternativ til sovemedicin, mener Louise Brix.
“Det er godt at folk forsøger at tage handling på deres søvnvanskeligheder, også selvom det ikke er de samme ting, der nødvendigvis virker for de enkelte. Men bare det, at man forsøger at ændre på sine vaner, er en god start, og helt sikkert noget, som mange vil opleve hjælper. Der er mange måder, man kan forberede sin krop til søvnen på, og for langt de fleste vil det være langt bedre at forsøge selv med vaneændringer, end at skulle bruge sovemedicin,” siger Louise Brix.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.009 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige i februar og marts 2023.
|
Oplever du, at du kan have svært ved at falde i søvn om aftenen? |
|
|
Ja |
37% |
|
Nej |
60% |
|
Ved ikke |
3% |
|
Hvor ofte oplever du, at du har svært ved at falde i søvn? |
|
|
Dagligt |
27% |
|
Ugentligt |
55% |
|
Månedligt |
12% |
|
Sjældnere |
3% |
|
Aldrig |
0% |
|
Ved ikke |
3% |
|
Har du ændret vaner for at have nemmere ved at falde i søvn naturligt uden brug af medicin? |
|
|
Ja - ændret skærmvaner |
12% |
|
Ja - øget motion i løbet af dagen |
11% |
|
Ja - droppet koffeinholdige drikke |
14% |
|
Ja – bruger apps der skal hjælpe med at falde i søvn |
4% |
|
Ja - hører beroligende musik |
5% |
|
Ja - bruger vejrtrækningsøvelser |
14% |
|
Ja – Andet |
10% |
|
Nej har ikke ændret vaner |
52% |
|
Ved ikke/ønsker ikke at svare |
5% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Legetøj og sutteklude: Hver tredje sag om farlige produkter er ting til børn26.9.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj og babyudstyr fylder stadig mere, når der bliver advaret om farlige produkter på det danske marked. Det viser en gennemgang af de seneste tre års mere end 400 sager om farlige produkter, som Gjensidige har fået udleveret.
Brandfare i skuffen: Gemmer du også gammel elektronik?23.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes skuffer bugner med gammel elektronik, og det er en unødvendig brandfare at invitere inden for, lyder rådet fra forsikringsdirektør.
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

