Ny undersøgelse fra Syddansk Universitet giver unikt indblik i børns og unges bevægelse i løbet af skoledagen

Siden skolereformens ikrafttræden i 2014 er bevægelse kommet på dagsordenen på de danske skoler med fornyet fokus. I reformen fremgår det, at undervisningstiden skal tilrettelægges, så elever på alle klassetrin får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet gennemførte i 2017 og 2018 to store undersøgelser, hvor skoleelever har båret en bevægelsesmåler omkring låret i én sammenhængende uge. Den nye rapport inkluderer data fra 4.160 elever fra 1.-9. klasse fra 62 skoler fordelt over hele Danmark.

- Vi fandt, at 52 % af eleverne bevæger sig i 45 minutter eller mere i løbet af undervisningstiden på en typisk skoledag. Resultaterne peger klart og tydeligt på, at der stadig er en væsentlig andel af danske elever, der ikke bevæger sig tilstrækkeligt ifølge skolereformens krav, fortæller Anders Grøntved, der er professor ved Institut for Idræt og Biomekanik og ansvarlig for rapporten.   

Kun et kvarters bevægelse i idrætslektionerne

Da elevernes bevægelsesmålinger er opgjort sekund for sekund og samkørt med skoleskemaet på den pågældende uge for måling, er det muligt at få et nyt og unikt indblik i elevernes bevægelse henover skoledagen.

- Når vi sammenligner på tværs af fagkategorier, så ser vi, at det er i en typisk 45 minutters boglig lektion, at eleverne har de færreste minutter med bevægelse, og det er i løbet af idrætslektionerne, at eleverne bevæger sig mest. Dette billede er som forventet, siger Natascha Holbæk Pedersen, der er ph.d. studerende og hovedforfatter til rapporten.

- Men vi var overraskede over, at eleverne i gennemsnit kun opnår 15,9 minutters bevægelse på en typisk 45 minutters idrætslektion, hvoraf kun 8,0 minutter foregår ved moderat til høj intensitet, fortæller hun.

Frikvartererne spiller en vigtig rolle – men mest for de yngste elever

I rapporten er elevernes stillesiddende tid opgjort for både frikvarterer og de forskellige typer af lektioner i skoledagen.

- I de korte frikvarterer på under 30 minutter finder vi, at eleverne i gennemsnit sidder ned i 36 % af frikvarteret og er stillestående i 28 % af frikvarteret. De resterende 36 % af tiden bruges på bevægelse, hvilket peger på, at frikvartererne spiller en vigtig rolle for den samlede bevægelse i skoletiden, forklarer Natascha Holbæk Pedersen.

Man ved fra andre undersøgelser, at børn og unges fysiske aktivitet falder med alderen, og at drenge i gennemsnit er mere aktive end piger. I rapporten er elevernes bevægelse derfor også blevet opgjort efter alder og køn.

- Vi ser en tydelig forskel på mængden af bevægelse mellem eleverne i indskoling, mellemtrin og udskoling. Det gælder både i undervisningstiden og frikvarteret, at de yngre elever bevæger sig mere end de ældre. I de korte frikvarterer bruger drengene i indskolingen 58 % af frikvarteret på bevægelse, hvor drengene i udskolingen kun bruger 24 % på bevægelse. Der ses også en generel tendens, at drengene bevæger sig mere i skoletiden end pigerne uanset alder, fortæller Natascha Holbæk Pedersen.

Høj intensitet i bevægelsesaktiviteten giver mere sundhed

Elevernes daglige mængde af fysisk aktivitet med moderat eller høj intensitet er særlig vigtigt for sundhedsfremme. Det er fra en tidligere undersøgelse velkendt, at kun lidt mere end en fjerdedel af danske 11-15-årige lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om minimum 60-minutters fysisk aktivitet med moderat eller høj intensitet om dagen.

- Når vi ser på elevernes fysisk aktive ved moderat til høj intensitet finder vi, at de i gennemsnit opnår 28,2 minutter i løbet af hele skoledagen. Det indikerer, at skolen i dag spiller en vigtig rolle i forhold til den sundhedsfremmende fysiske aktivitet for danske skolebørn, forklarer Anders Grøntved.

Rapporten er finansieret af TrygFonden og udarbejdet af forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.