Ny undersøgelse: Danskere i lejeboliger sparer på strømmen de forkerte steder
23.2.2023 07:33:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Det seneste år har de høje energipriser fået mange danskere til at sætte ind i hjemmet med tiltag, der sparer på strømmen og dermed pengepungen. Men for mere end en million danskere, der i dag bor i lejeboliger, kan det være mere vanskeligt at få sparet.
Danskere i lejeboliger er nemlig ofte begrænset af ikke at kunne lave fysiske energioptimeringer i hjemmet, og de er i stedet nødt til at fokusere på tiltag, der har kunne minimere udgifterne til strøm og varme. Det er dog ikke altid de rigtige steder, der bliver sparet.
I en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi svarer tre ud af fire danskere, at de har fokus på at skrue ned for lyset, mens hver anden peger på et lavere varmeforbrug, som deres primære energibesparende tiltag. Men ifølge Bo Halm Andersen, der er energikonsulent hos NRGi, så er det andre steder i hjemmet, man bør kigge efter de største besparelser.
“I takt med at de fleste danskere får LED-pærer, som bruger fire-fem gange mindre strøm end halogenpærer, er der mindre at hente ved at holde lyset slukket sammenlignet med at begrænse brugen af hårde hvidevarer eller skrue ned for brugen af elektronik. I dag kommer tæt på en femtedel af elforbruget fra underholdning i hjemmet,” siger han.
I undersøgelsen svarer blot én ud af ti, at de ser mindre TV eller bruger mindre tid på gaming, mens hver fjerde har fokus på ikke at bruge deres tørretumblere. Hvis man fokuserer sine strømbesparelser på de forkerte områder, kan det faktisk ende med at gøre pengepungen mere ondt end godt. Det forklarer Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige.
“Selvom det kan virke fornuftigt at skrue ned på varmen som et af de første sparetiltag, så skal man samtidig passe på, at man ikke kommer så langt ned i temperatur i lejlighedens rum, at der fx kan udvikle sig skimmel. Derfor er anbefalingen også, at man sætter sig ind i hvilke sparetiltag, der rent faktisk er de mest effektive, så man får mest muligt ud af sin indsats,” siger han.
3 råd til beboere i en lejebolig
1. Undgå tørretumbleren – det er en af de største strømslugere overhovedet, hvis du
bruger den meget. Benyt et tørrestativ i stedet og tør tøjet udenfor, hvis det er
muligt, så du ikke danner fugt i boligen. Ifølge undersøgelsen er det kun én ud fire
lejere, der har droppet at bruge deres tørretumbler.
2. Skru ned for varmen – det er en øjeblikkelig og effektiv måde at spare energi på. En
god tommefingeregel siger, at du kan skære ca. 5 procent af din varmeregning. Det
er dog meget vigtigt, at man ikke sænker temperaturen ned til under 18 grader, da det
kan danne fugt og føre til skimmelsvamp.
3. Mindsk strømforbruget fra elektronik fx ved at indstille din computer til at gå i
sleep-tilstand, når du ikke bruger den. Du kan også mindske standbyforbruget, hvor
dine apparater stadig er tændt ved stikkontakten. Det kan du fx gøre ved at bruge et tænd-
sluk-ur eller sluk manuelt med en fjernbetjent stikkontakt. Især ældre apparater, der
er på nettet, kan have et højt standbyforbrug.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i november og december 2022.
Dette spørgsmål er besvaret af folk, der bor i en lejebolig.
|
Hvad gør du for at forsøge at spare på dit forbrug i hjemmet? |
|
|
Skruer ned for varmen |
50% |
|
Husker at slukke for lyset |
75% |
|
Bruger vaskemaskinen mindre eller på andre tidspunkter end normalt |
41% |
|
Dropper brugen af tørretumbler |
25% |
|
Ser/streamer mindre tv eller bruger mindre tid på gaming |
9% |
|
Jeg gør ikke noget for at spare på strømmen |
11% |
|
Andet, notér |
3% |
|
Ved ikke |
2% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Tøvejr kan gemme på dyre overraskelser: Tjek din bolig nu20.2.2026 11:33:33 CET | Pressemeddelelse
Når frosten slipper sit tag i Danmark, dukker vinterens rørskader ofte op til overfladen. Gjensidige og erhvervsorganisationen TEKNIQ opfordrer derfor boligejere til at være opmærksomme, før skaderne udvikler sig.
Nyt samarbejde skal forebygge spiseforstyrrelser blandt unge kvinder18.2.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Gjensidige og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade går sammen om at udbrede The Body Project. Et nyt initiativ der skal forebygge dårlig mental trivsel blandt unge kvinder i Danmark.
Snerydning skaber travlhed hos sundhedsforsikringen12.2.2026 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Rydning af de store snemængder tager hårdt på danskernes fysik, viser henvendelser til Gjensidiges sundhedsforskning, der har oplevet en markant stigning i henvendelser med skader fra snerydning.
Danskerne glemmer vigtigt tjek sydpå8.2.2026 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske kulde har i vinterferien sendt mange danskere mod sol og varmere himmelstrøg. Ifølge fagchef er solvanerne, specielt iblandt unge, dog ikke helt rejseklar.
Hver anden har oplevet det: ‘Sort is’ skaber trafikale udfordringer4.2.2026 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Sort is gør lige nu trafikken usikker for danske trafikanter, og i en ny undersøgelse svarert hver anden, at de har oplevet farlige situationer som følge af vejrfænomenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

