Landfolk

Ny undersøgelse: Beliggenhed og kvalitet er i top, når danskerne vælger sommerhus

Del

I en ny analyse har Landfolk undersøgt sommerhusvaner, prioriteter og ønsker nu og i fremtiden blandt danske sommerhusgæster*. Undersøgelsen viser, at vi stiller nye krav til sommerhuset. Vi drømmer os tættere på naturen, og der skal være fokus på kvalitet og indretning, mens bæredygtighed vinder frem.

Ny analyse foretaget af Landfolk viser, at vi vil ud i naturen, men uden at gå på kompromis med kvalitet.
Ny analyse foretaget af Landfolk viser, at vi vil ud i naturen, men uden at gå på kompromis med kvalitet.

Selvom verden er åbnet op igen efter corona-årene 2020-21, så regner mere end hver tredje danske sommerhusgæst med at tage mere i sommerhus, end de tidligere har gjort. Det viser analysen fra juli 2022 foretaget af danske Landfolk, et community og en online platform for personlige, håndplukkede sommerhuse.

Vi vil ud i naturen, men uden at gå på kompromis med kvalitet

Af analysen fremgår det, at hele 82% af de adspurgte danskere i høj grad eller i meget høj grad finder det vigtigt, at sommerhuset har en god beliggenhed, der f.eks. er tæt på skov og vand. Men selvom vi vil ud af byerne og tættere på naturen, vil vi ikke gå på kompromis med kvalitet og indretning. Ifølge Landfolks undersøgelse mener 9 ud af 10 af de adspurgte danskere, at de rigtige faciliteter, f.eks. et lækkert bad og opvaskemaskine, i nogen grad til i meget høj grad er vigtigt i et sommerhus.

Særligt køkkenet spiller en vigtig rolle for danskerne, hvor hele 89% af de adspurgte mener, at det i nogen til i meget høj grad er vigtigt, at et sommerhus er udstyret med et godt køkken til madlavning.

Ifølge Camilla Swartz Primdahl, medstifter af Landfolk, skyldes dette, at der er tale om en helt ny generation af sommerhusgæster- og værter, hvor smukke rammer spiller en stor rolle:

“I dag sætter langt flere pris på kvalitet og æstetik i hverdagen end tidligere, og det vil vi heller ikke gå på kompromis med, når vi tager på ferie. Personlige og hjemlige rammer giver en mere autentisk oplevelse end et udlejningssommerhus, der er indrettet ud fra et praktisk aspekt,” fortæller Camilla Swartz Primdahl.

”Samtidig fungerer sommerhuset for mange som et afbræk fra hverdagen. Derfor er det vigtigt, at sommerhuset ikke ligner hverdagen derhjemme for meget. Der skal gerne være plads til nogle andre oplevelser her, som f.eks. at bruge mange timer på madlavning.”

Interessen for bæredygtige sommerhuse stiger

Flere og flere danskere får øjnene op for, at sommerhuset som ferieform kan være et mere bæredygtigt alternativ til udlandsrejsen. Ifølge Landfolks undersøgelse har lidt mere end hver fjerde, der har svaret, at de vil tage mere i sommerhus i fremtiden, angivet bæredygtighed som en væsentlig årsag.

Samtidig viser undersøgelsen også, at mere end hver tredje af de adspurgte danskere er enige eller meget enige i, at de i højere grad har lyst til at benytte et sommerhus, der er bæredygtigt, end et sommerhus, der ikke er bæredygtigt. Og hele 67% er enige eller meget enige i, at det er vigtigt, at bæredygtig konstruktion og bæredygtige materialer tænkes ind, når man bygger fremtidige sommerhuse.   

”I takt med at sommerhuset som ferieform vinder frem blandt en ny generation af sommerhusgæster og -værter, oplever vi også en voksende interesse for bæredygtige sommerhuse, hvor der på én eller flere områder er taget hensyn til miljøet, f.eks. ved energimærkning eller ved brug af bæredygtige byggematerialer,” fortæller Camilla Swartz Primdahl.

”Og vi forventer, at interessen for bæredygtige sommerhuse fortsat vil stige i fremtiden.” 

**

Top 5 kriterier for vores sommerhuse:

  • 90% mener, at komfort/bekvemmelighed, f.eks. godt køkken og bad, opvaskemaskine og lignende, i nogen til i meget høj grad er vigtigt
  • 89% mener, at et godt køkken med gode faciliteter til madlavning i nogen til i høj grad er vigtigt
  • 84% mener, at store udendørsarealer, f.eks. have, terrasse og lignende, i nogen til i meget høj grad er vigtigt
  • 82% mener, at god beliggenhed, f.eks. ved skov eller vand, i høj grad eller i meget høj grad er vigtigt
  • 77% mener, at digitalt/teknologisk udstyr, f.eks. wi-fi, TV og lignende, i nogen til i meget høj grad er vigtigt

Top 5 årsager til, at vi tager i sommerhus:

  • 68% tager i sommerhus for at slappe af
  • 66% tager i sommerhus for at være sammen med familie/venner/partner
  • 56% tager i sommerhus for at få et afbræk fra hverdagen
  • 56% tager i sommerhus for at komme tættere på natur og vand
  • 19% tager i sommerhus, da det er en mere bekvem/komfortabel ferieløsning end at tage på udenlandsrejse

*Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Mindshare på vegne af Landfolk med i alt 1.000 respondenter. Målgruppen er alle 18+ personer i Danmark, der har været og/eller overvejer at tage i sommerhus i Danmark i.f. sidste/kommende år.

Nøgleord

Kontakter

For mere information, billedmateriale mm.:

Camilla Swartz Primdahl, Brand & Marketing hos Landfolk

Mail: camilla@landfolk.com

Tlf.: +45 30 13 52 57

Billeder

Ny analyse foretaget af Landfolk viser, at vi vil ud i naturen, men uden at gå på kompromis med kvalitet.
Ny analyse foretaget af Landfolk viser, at vi vil ud i naturen, men uden at gå på kompromis med kvalitet.
Download
Download
Download
Download
Download
Landfolk-teamet.
Landfolk-teamet.
Download
Camilla Swartz Primdahl, medstifter af Landfolk
Camilla Swartz Primdahl, medstifter af Landfolk
Download

Vedhæftede filer

Information om Landfolk

Landfolk
Bülowsgade 68, 3 tv
8000 Aarhus C

https://landfolk.com/da

Landfolk er en dansk platform med håndplukkede og personlige sommerhuse og et fællesskab for sommerhusentusiaster, der ønsker unikke oplevelser i ét med naturen. 

Sommerhusene på platformen skal leve op til fem kriterier, der indebærer personlighed, naturskønne omgivelser, gode værter, kvalitet og ingen ’one size’. 

Landfolk blev stiftet i februar 2021, har i dag næsten 600 sommerhuse på platformen og byder hver dag velkommen til mange nye sommerhusejere. 

Læs mere på https://landfolk.com/da/