Ny, uafhængig analyse af finanslovsforslaget for 2020 og dansk udviklingsbistand

På ét område er der helt klart tale om en ny start. Regeringen vil allerede fra næste år fordoble bidragene til klima og miljø, og her er der for alvor blevet plads til nye initiativer – og til at genoplive samarbejdspartnere og aktiviteter, der i 2015-19 var lagt på is. Alligevel er det kun næsten en ny start, og det skyldes, at regeringen vil finansiere de nye klima- og miljøtiltag uden at hæve bistanden fra de 0,7 pct., V-regeringen skar den ned til i 2015.

Her – og på stort set alle andre områder – fortsætter og forstærker S-regeringen den drejning væk fra det, der var udviklingssamarbejdets oprindelige formål, bekæmpelse af fattigdom, over mod en række andre formål. Det illustreres af ordvalget i Regeringens Udviklingspolitiske prioriteter: Her er fattigdom nævnt 4 gange, fattigdomsbekæmpelse 2. Nu er det andre ord og begreber, der dominerer: F.eks. nævnes klima 22 gange, migration 16 og nærområder 15 gange.

Markante blå mærker

Analysen ser også på de mærker, de 4 år med borgerlige regeringer 2015-19 satte på det danske udviklingssamarbejde, og på konsekvenserne af dem. Mest springer det i øjnene, at verdens fattige går glip af mere end 3,5 mia. kr. i dansk udviklingsbistand om året, fordi V-regeringen i 2015 skar dansk bistand fra 0,85 pct. af BNI til 0,7 pct., det laveste niveau i 40 år. Og altså et niveau, som den nye regering ikke har aktuelle planer om at hæve igen.

Analysen kortlægger også, hvordan udviklingsbistanden de seneste år i stigende grad er blevet brugt til at modtage flygtninge i Danmark, hjemsende afviste asylansøgere, bekæmpe migration, fremme danske erhvervsinteresser mm., og at midlerne til de mange nye formål tages fra det langsigtede, fattigdomsorienterede udviklingssamarbejde, fordi den samlede pose med penge til udviklingsbistand samtidig er beskåret.