Ny trepartsaftale skal hjælpe corona-ramte børnefamilier
10.9.2020 17:14:01 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Som følge af covid-19 og sundhedsmyndighedernes anbefalinger oplever nogle forældre udfordringer med at passe deres børn, der er konstateret smittet med covid-19, eller som er hjemsendt som nære kontakter, fordi andre børn eller voksne på skolen eller i daginstitutionen er konstateret smittet.
Nu giver en trepartsaftale mulighed for, at forældrene kan få dagpenge efter barselsloven, indtil barnet igen kan komme i institution eller i skole. Aftalen gælder frem til den 31. december 2020.
De omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er en betingelse, at ingen af barnets forældre har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har omsorgsdage og afspadsering, de kan bruge til pasning af deres børn. Hvis barnet er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desuden havde opbrugt barns første og anden sygedag.
Med aftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter samtidig enige om at opfordre til, at der på arbejdspladserne udvises stor fleksibilitet og forståelse, hvis der er en medarbejder, som kommer i den situation, hvor et barn er konstateret smittet eller er hjemsendt som nær kontakt.
Det forventes, at ordningen vil træde i kraft den 1. oktober 2020
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
- Regeringen er opmærksom på, at det er en svær situation, som nogle forældre kan stå i. Derfor er jeg glad for, at vi igen har fundet en fornuftig løsning sammen med arbejdsmarkedets parter. Den betyder, at forældrer, der ikke kan arbejde hjemme fra, kan få barselsdagpenge de dage, hvor de på grund af corona-smitten må passe deres barn derhjemme. Jeg ser frem til at præsentere løsningen for Folketingets partier fredag og forhåbentlig snarest muligt få den stemt igennem i Folketingssalen, så forældrene hurtigt kan glæde af den.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Riisgaard:
- Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at finde en fælles løsning, som hjælper de forældre der lige nu står i en usikker situation. Nu sikres de en indtægt, når deres børn bliver sendt hjem fra skole eller daginstitution pga corona. Det andet holdt jo ikke i længden. Så nu får mange mulighed for at få dagpenge, hvilket vil skabe tryghed for rigtig mange familier.
Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad:
- Vi er i en situation, hvor mange forældre er ekstra udfordret i forhold til at passe børn, som er hjemsendte fra skole eller institution. Jeg er glad for, at vi har kunnet finde sammen om en aftale, som sikrer, at forældre kan få dagpenge i en kortere periode.
Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51 23 28 30.
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
