Ny teknologi er nøglen til CO2-neutral skibsfart
Skibsfarten står overfor et stigende pres for at reducere det klimamæssige fodaftryk. Branchen har forpligtet sig til at reducere CO2 med 50 procent i 2050. I samme takt forventes verdenshandlen og dermed transport på skibe at stige. Metanol eller ammoniak som brændstof kan bane vejen til at nå de ambitiøse mål.
- Anvendelse af grøn metanol reducerer CO2-udledningen med ca. 70 procent og er derfor et attraktivt brændstof. Det er samtidig et tilgængeligt brændstof, som er let at transportere, siger projektleder Lars Overgaard, Teknologisk Institut.
En injektor udvikles til indsprøjtning af brændstof
Projektet Injektorteknologi til grønne brændstoffer i 4-takts skibsmotorer, støttet af Energistyrelsens støtteprogram EUDP, vil tage udfordringen op. Missionen er at udvikle en teknologi, som gør det muligt for både eksisterende og nye skibe at sejle på metanol. Sekundært undersøges mulighederne også for ammoniak.
- Udfordringen med metanol er at få brændstoffet til at tænde. Derfor skal vi udvikle en injektor, som sprøjter en mindre mængde diesel ind først, som sikrer tænding og derefter metanol, forklarer Lars Overgaard.
Injektoren, som er en slags dyse, udvikles og testes på en lastbilsmotor i Teknologisk Instituts motorlaboratorium. Herefter 3D-printer Teknologisk Institut prototyper i fuld skala.
Kommerciel løsning til metanoldrift
MAN Energy Solutions, der deltager som motorproducent, ønsker at være på forkant med behov for CO2-neutrale brændstoffer.
- Vi oplever stor interesse for alternative brændstoffer. Efter projektet håber vi at stå med en prototype, som vi kan skalere op til egne motorstørrelser og dermed tilbyde en teknisk løsning til metanoldrift i både eksisterende og nye skibe, siger Finn Fjeldhøj, chef for MAN Energy Solutions, Holeby.
Kravene til injektorteknologien er, at der hurtigt skal kunne skiftes fra metanol til diesel i tilfælde af udfordringer med metanolforsyningen.
- Det er essentielt, at vi finder pålidelige løsninger, der sikrer stabil drift og strømforsyning på skibe, siger Finn Fjeldhøj.
Ammoniak er CO2 -neutralt
I projektet vil ammoniak som brugbart maritimt brændstof også blive undersøgt.
- Ammoniak indeholder ikke kulstof og danner dermed ikke CO2. Vi vil undersøge, hvordan forbrændingsegenskaberne er for ammoniak og med brint som støttebrændsel. Hvis brint er baseret på grøn strøm, så får vi et CO2-neutralt brændstof, forklarer Peter Glarborg, professor, DTU.
Han uddyber, at selve kemien for ammoniak og brint, og hvorvidt det har potentiale til at fungere rent praktisk i en motor, vil blive undersøgt i DTU’s laboratorier.
- Hverken ammoniak eller metanol er fantastiske brændstoffer. De kræver begge et støttebrændsel for at sikre antænding, så det kræver en teknologiudvikling. Den nye injektor er et nøgleelement for at få disse alternative brændstoffer til at fungere i praksis, siger Peter Glarborg, professor, DTU.
Nøgleord
Kontakter
Projektleder, forretningsleder Lars Overgaard, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1295, mail: lod@teknologisk.dk
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nyt tekstilprojekt vil øge cirkulariteten for industritekstiler25.4.2024 08:54:57 CEST | Pressemeddelelse
Bedre tekstiler med længere levetid er målet for nyt tekstilprojekt, der vil bruge millioner af produktdata, design og teknologi til at bane for øget cirkularitet.
Teknologisk Institut styrker dansk innovation og teknologisk udvikling24.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut investerede i 2023 over 90 mio. kr. i nye materialeanlægsaktiver, primært udstyr til højteknologiske test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.
Decentralt renseanlæg skal sætte tidligere ind mod miljøfarlige stoffer15.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal udvikle rensning af spildevand direkte ved forureningskilden frem for et renseanlæg. Derved reduceres den mængde spildevand, der skal renses betragteligt.
Testbygning af træ afprøver fremtidens byggematerialer12.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt test- og demonstrationsbyggeri af træ er på vej på Teknologisk Institut i Taastrup. Byggeriet skal demonstrere samt teste brugen af biobaserede byggematerialer, som kan bidrage til den grønne omstilling i byggeriet.
Dansk tekstilprojekt baner vej for genanvendelse af tøjaffald10.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny renseproces for brugt polyester og forbedret genanvendelsesteknologi til blandingstekstiler har et dansk tekstilprojekt banet vejen for øget genanvendelse af tøjaffald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum