Ny strategi skal fremtidssikre Koda og bidrage til et styrket musikliv
Koda lancerer en ny forretningsstrategi for de kommende fem år. Strategien skal sikre, at Koda tilpasser sig de komplekse udfordringer, som rettighedsbranchen står overfor, og samtidig bidrage til at sikre et stærkere og mere bæredygtigt musikliv.

’Koda for et stærkere musikliv’. Sådan lyder titlen på Kodas nye forretningsstrategi, der skal tegne retningen for organisationens arbejde i de næste fem år. Koda har et fantastisk fundament, og gennem snart 100 år har Koda med succes arbejdet for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver brugt.
Selv om kerneopgaven er den samme i dag, er udfordringerne blevet mere komplekse. Verden flytter sig, og Koda har gennem en række analyser fået et billede af de udfordringer, som Koda skal tilpasse sig for at fortsætte sin udvikling til gavn for sine medlemmer - komponister, sangskrivere og musikforlag. Derfor har Kodas bestyrelse og ledelse brugt en del af coronaperioden på at udarbejde en ambitiøs forretningsstrategi for fremtidens Koda, som indeholder en række nye fokusområder.
”Når man ser på Kodas markedsposition i rettighedsbranchen og tilfredsheden blandt vores medlemmer, går det faktisk ret godt. Så hvorfor skal vi overhovedet have en ny strategi? Det skal vi, fordi vores branche udvikler sig hastigt, og allerede i dag står vi overfor en række komplekse udfordringer, som vi skal tilpasse os. Det gælder både i forhold til teknologi, bæredygtighed, øget konkurrence og ikke mindst et stigende pres fra de internationale techgiganter. Derfor vil vores nye strategi blandt andet fokusere på at skabe en mere attraktiv medlemsoplevelse, at sikre et mere bæredygtigt musikliv, udviklingen af internationale partnerskaber samt at styrke vores teknologiske fundament og medlemmernes juridiske og politiske rammevilkår,” udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen.
Det betyder, at Koda blandt andet vil investere i at modernisere de systemer, som blandt andet bruges til at fordele rettighedsbetalinger, og udvikle organisationens digitale kontaktflader. Samtidig vil Koda indtage en aktiv og drivende rolle i arbejdet for at skabe et mere bæredygtigt musikliv samt opprioritere indsatser på det politiske og juridiske område. Alt sammen for i sidste ende at sikre økonomisk vækst og bedre vilkår til gavn for Kodas medlemmer.
Ny strategi kræver flere hænder og omstruktureringer
Det er en omfattende opgave, som kræver flere hænder samt en omstrukturering af Kodas organisation. Koda vil derfor oprette 12 nye stillinger i løbet af 2023, som primært skal bidrage til den teknologiske udvikling. Samtidig har Koda pr. 1. januar 2023 gennemført en række organisationsændringer.
Juridisk chef i Koda, Dicle Duran Nielsen, er blevet forfremmet til juridisk og politisk direktør, hvor hun fremover vil have det overordnede ansvar for afdelingerne: jura, kommunikation, public affairs og bæredygtighed. Pressechef i Koda, Mads Scheuer, har overtaget ledelsen af kommunikationsafdelingen. Nuværende mediedirektør i Koda, Kaare Struve, har fået udvidet sit ansvarsområde til også at omfatte strategiområdet. Som medie- og strategidirektør får han dermed en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af Koda.
Chefgruppen i Koda er styrket med tilføjelsen af Mette Vestergaard Andersen som ny forretningsudviklingschef og for at sikre implementering af strategien, er der derudover udnævnt fire nye teamledere i Koda for at styrke eksekveringskraften.
”Jeg er enormt glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi på vores medlemmers vegne. Vi vil ikke bare udvikle og fremtidssikre forretningen Koda, men også spille en central rolle i styrkelsen af den industri, vi er en del af. Alt dette gør vi selvfølgelig for at skabe en bedre fremtid for vores medlemmer - både når det kommer til at sikre dem en bedre indtjening, men også i forhold til at sikre dem mere ligestilling og trivsel i den branche, som de lægger deres liv og sjæl i,” udtaler Kodas forperson, Loui Törnqvist.
Kontakter
Dicle Duran NielsenJuridisk og politisk direktør
Tlf:31146199ddn@koda.dkMads ScheuerPressechef
Tlf:31224806msc@koda.dkBilleder
Information om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får en rimelig betaling og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Kodas kønsstatistik: Små tegn på mere lighed i musikbranchen23.6.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kodas kønsstatistik 2022 viser, at kønsbalancen er blevet mere lige blandt Kodas nye medlemmer, og meget tyder på, at arbejdet med at skabe mere lighed i musikbranchen gør en forskel. Men skal den overordnede skæve kønsbalance for alvor blive mere lige, skal der være fokus på at fastholde de nye kvindelige medlemmer, som klarer sig godt nu, lyder det fra Koda.
Koda: Nej til kulturmoms er glædeligt for de danske musikskabere9.6.2022 13:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har netop nedstemt regeringens lovforslag om at lægge moms på rettighedsbetalinger. Det er en glædelig nyhed for de danske komponister, sangskrivere og musikforlag, lyder det fra Koda.
Næsten alle danskere betaler for videostreaming. Kun lidt mere end halvdelen betaler for musikstreaming2.6.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at Danmark er det eneste nordiske land, som på to år ikke har oplevet en betydelig fremgang i antallet af betalende musikstreamingabonnenter. Det står i stærk kontrast til videostreamingmarkedet, som i Danmark har oplevet en fremgang i abonnenter på hele 15 procentpoint i samme periode. Det er dårligt nyt for de danske sangskrivere, lyder det fra Koda.
Musikorganisationer går sammen for at sikre rimelige indtægter fra streaming24.5.2022 11:36:09 CEST | Pressemeddelelse
De rettighedshavere, som skaber indholdet til musikstreamingtjenesterne, bliver ikke ordentligt betalt for deres arbejde, og intet tyder på, at markedsfejlene korrigerer sig selv. Derfor har en række af musikkens organisationer nu etableret et nyt samarbejde med et overordnet mål om at sikre rimelige indtægter fra streaming til musikkens skabere og udøvere.
Anna Lidell ny forperson i Koda23.5.2022 16:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Koda har i dag fået Anna Lidell som ny forperson. Hun overtager fra Niels Rønsholdt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum