Koda

Loui Törnqvist genvalgt som forperson for Kodas bestyrelse: "Vi kan ikke lette trykket fra speederen"

Del

Loui Törnqvist er genvalgt som forperson for Kodas nye bestyrelse. Tobias Stenkjær er ligeledes blevet genvalgt som første næstforperson, mens Bjørn Christiansen er valgt som ny anden næstforperson.  

Loui Törnqvist, forperson i Koda
Loui Törnqvist, forperson i Koda

Der var genvalg til forperson Loui Törnqvist, da Kodas bestyrelse torsdag den 8. maj blev konstitueret. Loui Törnqvist har været medlem af Kodas bestyrelse i fire år og har siden 2023 været forperson. Med genvalget har hun fået fornyet mandatet for de næste to år. 
 
”Jeg er glad for tilliden fra bestyrelsen og ser frem til at fortsætte arbejdet for et bæredygtigt og stærkere musikliv med bedre rammevilkår og rimelig betaling til dem, der skaber musikken,” siger Loui Törnqvist. 
 
På Kodas netop afholdte generalforsamling understregede Loui Törnqvist, at de udfordringer, som musikbranchen står over for – deriblandt et øget pres fra AI-firmaer og tech-giganter, den skæve kønsbalance og musikskaberes grundlæggende arbejdsvilkår – kun kan løses, hvis musikbranchen står sammen om at løse problemerne. 
 
”Hvis der er noget, 2024 har slået fast, så er det, at et stærkt musikliv ikke opstår af sig selv. Og at vi ikke kan lette trykket fra speederen. Selv status quo kræver hårdt arbejde. Vi kan kun skabe forandringer ved at tage et aktivt ansvar og ved at stå sammen, danne partnerskaber og række ud – til branchen, kulturlivet, politikerne og erhvervslivet.” 
 
Åndelig oprustning i en usikker og uforudsigelig tid 
 
Forinden havde Loui Törnqvist med udgangspunkt i Kodas forretningsstrategi Koda for et stærkere musikliv sat ord på musikkens samfundsmæssige og kulturelle værdi – særligt i en tid præget af uforudsigelighed og uro.  
 
”I Koda arbejder vi hver dag for et stærkere musikliv – det er ikke bare en fin overskrift på en strategi. Det er en grundlæggende tilgang og drivkraft for vores arbejde. At vi har et ansvar og et ønske om at skabe reel forandring – også når det er svært. Vi tror på, at musikken spiller en helt særlig rolle i vores samfund og i vores liv. Musikken minder os om, at livet er stort. Og i svære tider – at der er lys i mørket,” sagde hun. 
 
Loui Törnqvist sluttede sin beretning med en særlig tak til Kodas mange medlemmer: 
 
”Tak for jeres musik. Og tak for jeres engagement. Lad os fortsætte det gode arbejde – sammen – så vi i fællesskab kan sikre, at vi også i fremtiden har et økonomisk og kulturelt stærkt musikliv.”  
 
Til daglig er Loui Törnqvist direktør for Wilhelm Hansen Musikforlag.

Kontakter

Billeder

Loui Törnqvist, forperson i Koda
Loui Törnqvist, forperson i Koda
Download

Om Koda

Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har mere end 52.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Følg pressemeddelelser fra Koda

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Koda

Ny stor undersøgelse: Musikindustrien bidrager med 16,3 mia. kr. til dansk økonomi28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

For første gang dokumenterer en samfundsøkonomisk analyse det samlede bidrag fra musikindustrien i Danmark. Undersøgelsen viser, at den danske musikindustri bidrager med 16,3 milliarder kroner årligt til dansk BNP. Ifølge musikbranchen selv sætter rapporten en tyk streg under behovet for at værne om en branche, der bidrager til at skabe vækst, innovation og arbejdspladser i hele landet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye