Ny stærk aktør skal drive belysningen på 3.800 km statsveje
7.9.2021 06:00:00 CEST | Andel | Pressemeddelelse

Vejdirektoratet har netop afsluttet et stort driftsudbud til en samlet værdi på mere end 1,2 mia. kr. fordelt på fire år. Udbuddet skal sikre at de 3.800 kilometer statsveje også fremover er i god stand.
Et af de selskaber, der løb med en stor aftale, er SEAS-NVE City Light. Med tre vundne kontrakter for både Sjælland, Fyn og Jylland skal selskabet for første gang sørge for at drifte og vedligeholde vejbelysningen på alle statslige veje i landet, og det glæder adm. direktør Henrik Wej Petersen:
”Vi er selvfølgelig superglade for, at vi har vundet alle tre udbud, så vi kan hjælpe med at drifte og vedligeholde de store veje, som binder det danske samfund sammen. Med kontrakterne håber vi også, at vi kan øge synligheden af vores navn blandt de jyske kommuner og vinde større markedsandele i en landsdel, vi ser store potentialer i.”
SEAS-NVE City Light har vundet aftaler for i alt 15 mio. kr. om året fordelt på tre aftaler i både Nord-, Syd- og Østdanmark. I alt skal 34.000 lyspunkter i hele landet driftes og vedligeholdes, og kræves der løbende modernisering, er det også en opgave, som selskabet tager sig af.
Startskuddet til noget nyt
Adm. direktør Henrik Wej Petersen oplyser, at SEAS-NVE City Light er i gang med at kigge efter lagerplads og arbejdskraft i det jyske, så man er klar til at tage sig godt af de statslige veje i de næste fire år – og forhåbentlig også i flere år frem:
”Vi ser aftalen med Vejdirektoratet som startskuddet til noget nyt og spændende for vores forretning. Vi har etableret vores navn på Sjælland, hvor vi har til huse, men vi ser også mange potentialer i kommende samarbejder med særligt de jyske kommuner. Så vi håber, at vi med aftalen kan vise, at vi er en ansvarlig og professionel virksomhed, som skaber og drifter energirigtig gade- og vejbelysning til gavn for borgerne i fremtiden.”
Kontraktperioden mellem Vejdirektoratet og SEAS-NVE City Light er fire år med mulighed for to års forlængelse, og den har en årlig, samlet tilbudssum på knap 300 mio. kroner fordelt på de i alt 20 vindere af Vejdirektoratets samlede driftsudbud.
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2019 for 6.902 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andels repræsentantskabsvalg 2026: Resultaterne er klar26.3.2026 12:26:53 CET | Pressemeddelelse
Energi- og fibernetkoncernen Andel har netop gennemført valg til selskabets repræsentantskab. 44 lokale kandidater fra Odsherred, Slagelse, Solrød og Sorø kommuner samt Roskilde by er klar til at træde ind og deltage i repræsentantskabets arbejde.
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

