Ny solodanserinde i Den Kongelige Ballet

Det var godt nok En skærsommernatsdrøm, der pailletdryssende havde fortryllet publikum forinden aftenens tæppefald, men det var en stjerneklar efterårsvirkelighed, der ventede i salen, da det tunge røde stof atter gik op. Klapsalverne fordampede forventningsfuldt i teatermørket, da balletmesteren trådte ind på scenen for at udnævne hovedrolleindehaveren, Stephanie Chen Gundorph, til ny solodanserinde i Den Kongelige Ballet.
Traditionen på Det Kongelige Teater byder, at når en ny solodanser udråbes, sker det fra scenen i al offentlighed, hvilket også var tilfældet denne novemberaften, hvor Nikolaj Hübbe stolt præsenterede ballettens nye solostjerne.
Om Stephanie Chen Gundorph siger balletmesteren:
”Denne smukke stjerne ejer en sensualitet og en egen forfinethed kombineret med en majestætisk scenefremtræden. Hendes antilopeagtige danseteknik og smukke linjer får mig til at tænke på en kvindeskulptur i art nouveau-stil. Inden for de sidste par år har hendes modige talent og målrettethed bragt hende frem i allerforreste række. Når hun løfter blikket og kigger ud i teatersalen, indtager hun rummet og publikums sind med en sjælden poesi og passion. Hendes store gave ligger måske i det lys og det håb, som hun tænder i os, når vi som publikum betages af hende.”
Titlen som solodanser er den fineste, man kan pryde sin balletkarriere med, og den er kun meget få dansere forundt.
Stephanie Chen Gundorph (f: 1993) er oprindeligt fra Odense. Hun er uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole og begyndte sin balletkarriere på teatrets balletskole i Odense. I 7. klasse flyttede hun til København, hvor hun færdiggjorde sin balletuddannelse i 2012. I 2019 blev hun forfremmet til solist i Den Kongelige Ballet. Stephanie har danset flere store solistroller i ballettens repertoire. Hun er lige nu aktuel i hovedrollen som Hippolyta/Titania i John Neumeiers En skærsommernatsdrøm.
Kontakter
Nana LanghoffPR- og presseansvarlig, ballet (barselsvikar)
Tlf:+45 25 51 79 24nala@kglteater.dkBilleder




Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum