Ny robot udviklet på SDU næsten firdobler antallet af afsprittede hænder

Af Sebastian Wittrock
- Har du husket at spritte dine hænder i dag?
Ordene kommer fra en hvid robot på størrelse med en lille hund. Den stirrer på dig nede fra gulvet med sine store, tegneserieagtige øjne og vugger begejstret frem og tilbage på et par snurrende hjul. På ryggen af den rager en automatisk håndspritdispenser op.
Mød HanDiRob.
Robotten er resultatet af et EU-støttet Interreg-forskningsprojekt mellem SDU, Lübeck Universitet og Fachhochschule Kiel. Målet har været at lave en modulær og mobil robot, som kan bruges til hånddesinfektion på sygehuse, hvor det er afgørende at mindske spredningen af infektionssygdomme.
Det er nemlig et problem, at mange tilsyneladende er ret dårlige til at få sprittet deres hænder, nu hvor vi har fået coronapandemien på afstand. Og det kan robotten gøre noget ved.
- Vores seneste data fra undersøgelser både på OUH i Odense og på hospitaler i Tyskland viser, at det omkring 13 procent af de folk, der kommer ind ad hovedindgangen, der benytter sig af de almindelige håndspritsdispensere, siger Oskar Palinko, der er lektor i robotteknologi på SDU og har været med til at udvikle robotten.
- Men hvis man sætter dispenseren på vores robot, og hvis man programmerer den til at tale og bevæge sig stille og roligt frem og tilbage på stedet, stiger antallet af folk, der spritter deres hænder, til omkring 50 procent. Altså næsten en firdobling.
På trods af de gode resultater er der ikke nogen kommercialisering af HanDiRob-robotten på vej. I første omgang har projektet handlet om at blive klogere på interaktionen mellem menneske og robot. Men det er slet ikke utænkeligt, at en bredere implementering af robotten på sygehuse kommer, mener Oskar Palinko.
- Vi har bevist, at brugen af håndspritten stiger, og det burde føre til en reduktion af infektioner. I sidste ende kan man altså godt forestille sig, at robotten kan redde liv.
Alsidig arbejdshest
Men HanDiRob kan også bruges til mange andre ting end håndspritning. Det har netop været ideen med at bygge den modulært.
Den mobile robot er udformet som en slags holder, en base, der kan bære på og køre rundt med eksempelvis en spritdispenser, men også andre typer af enheder. Det kunne være alt fra et rengøringsmodul til en informationstavle, der fortæller, hvad der er på menuen i kantinen i dag.
Netop muligheden for at få en robot, der kan varetage mange opgaver på sygehuse, er noget, der begejstrer Søren Udby. Han er daglig leder af Center for Klinisk Robotik (CCR) på OUH og arbejder med at udvikle robotter til sygehusvæsenet, og han har også været en del af projektet.
- Vi har ikke prøvet at lave en modulær robot før, så det er helt nyt. Men det er noget, vi ser et stort potentiale i, siger Søren Udby.
Dels kan det være meget bekosteligt at producere en ny robot for hver opgave, man gerne vil have automatiseret. Dels står alle robotter på sygehuset lige nu stille om natten, hvor de, hvis de var mere alsidige, lige så godt kunne lave grovrengøring eller klargøre laboratorier til næste dag.
- Med HanDiRob-robotten har vi fået en mulig arbejdshest, som ville kunne løse alle mulige forskellige opgaver, siger Søren Udby.
Ikke skræmme folk
Det er også helt nyt for OUH og robotcenteret at have en opsøgende robot, der kan køre rundt blandt patienter og besøgende og selv tage kontakt til dem og spørge, om de ikke skulle spritte deres hænder.
Forskerne har eksperimenteret meget med, hvor pågående robotten skulle være. Og det er en balancegang, mener lektor på SDU, Oskar Palinko.
- Særligt på et hospital gælder det om at være varsom. Vi er jo ikke ude på at skræmme folk eller irritere dem, der har travlt. Men vi har haft gode erfaringer med at lade robotten opsøge folk, når de for eksempel alligevel står og venter i en kø foran kiosken, siger Oskar Palinko.
- Vi har også kunnet se, at mange har haft det sjovt med at interagere med robotten, ikke mindst børn. Derfor har vi også oplevet en interesse fra børneafdelingen, som gerne vil bruge den som en velkomstrobot.
Den opsøgende funktion er noget, man med fordel kan forske videre i, mener Søren Udby, for der er masser af muligheder. For eksempel kunne man lære robotten at afkode menneskers kropssprog og kun opsøge dem, når de faktisk har brug for det.
- Hvis man nu brugte robotten som vejviser, kunne man lære den, at hvis folk kom ind ad døren og kiggede forvirret fra side til side, så kunne den køre hen til dem og tilbyde sin hjælp, siger den daglige leder af CCR.
Ny og brugbar viden
Mest bemærkelsesværdigt, mener forskerne, er det dog, at alene det, at robotten vugger frem og tilbage, gør, at folk lægger meget bedre mærke til den og derfor spritter deres hænder oftere. Der skal åbenbart ikke mere til.
De medgiver, at robotten har haft en vis nyhedsværdi og derfor måske har fået ekstra opmærksomhed. Men resultaterne er alligevel så markante og konsistente, at selv om man tager forbehold for det, er effekten ikke til at komme udenom.
Og det er helt ny og brugbar viden, som de kan overføre direkte til andre robotter på sygehusene, siger Søren Udby.
- Vi har masser af robotter, som er programmerede til at stå stille i 8 minutter ad gangen. Hvis man nu ændrede det til eksempelvis 2-3 minutter, kunne man måske også opnå en positiv effekt.
FAKTA
- HanDiRob er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Universität zu Lübeck og Fachhochschule Kiel. OUH og Abena har været med som netværkspartnere.
- Det er støttet af EU Regional Development Fund (ERDF) gennem Interreg-programmet, som skal fremme samarbejde på tværs af landegrænser i EU.
- Det er SDU, som har stået for at lave selve den mobile base, mens universiteterne i Lübeck og Kiel har udviklet standeren med håndspritdispenseren.
- Projektet er løbet fra april 2021 til udgangen af 2022.
- Forskningsprojektets seneste resultater viser, at robotten kan øge andelen af folk på sygehuse, der spritter hænder, fra ca. 13% til 50%, når robotten både bevæger sig og taler. Når den bare bevæger sig, men ikke taler, stiger andelen til omkring 39%.
- Robottens base kan også bruges til andre formål, hvis man blot skifter standeren med en håndspritsdispenseren ud med et andet modul.
Nøgleord
Kontakter
Oskar Palinko, lektor på SDU: tlf. 65508211, mail: ospa@mmmi.sdu.dk
Søren Udby, daglig leder af CCR på OUH: tlf. 29317259, mail: soren.udby@rsyd.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Professor og forskningsleder Søren Thorgaard Skou fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus, er blevet tildelt Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning23.3.2023 13:38:25 CET | Pressemeddelelse
Legatet består dels af en personlig hæderspris som belønning for en fremragende indsats som forsker, og dels af støtte til fremtidig forskning inden for artrose.
28 millioner kroner til stor forskningssatsning i droner og naturbevarelse23.3.2023 11:27:54 CET | Pressemeddelelse
Vi befinder os midt i en biodiversitetskrise, og konsekvenserne kan blive uoverskuelige, hvis vi ikke gør noget ved det. Nu skal Syddansk Universitet stå i spidsen for det interdisciplinære forskningsnetværk WildDrone, der vil undersøge, hvordan autonome droner kan bruges til naturbevarelse.
Large-Scale Research Network Receives 3.7 Million Euros to Revolutionize Wildlife Conservation Practices with Drones23.3.2023 11:26:38 CET | Press release
We are in the middle of a biodiversity crisis, and the consequences may very well be unmanageable. Now, a group of universities and organizations have launched the interdisciplinary research network WildDrone to find out how autonomous drones can be used for wildlife conservation.
Metanfilter giver store CO2-afgiftsbesparelser og næsten lugtfri gylletanke21.3.2023 15:48:55 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har sammen med virksomhederne BBK bio airclean A/S og PBJ Miljø ApS udviklet et biofilter til at fjerne metan fra luftudledninger fra biogasanlæg og gylletanke. Filteret har været afprøvet i laboratorieskala og pilotskala i et proof-of-concept projekt, og resultaterne er meget lovende.
Ny klimarapport fra IPCC: Hovedpunkter og vurdering fra klimaprofessor Sebastian Mernild20.3.2023 14:20:52 CET | Pressemeddelelse
FNs klimapanel, IPCC, er kommet med en ny klimarapport, som igen beskriver, hvor galt det står til med klimaet. Hvad står der i rapporten, og hvad kan vi bruge den til? Klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på IPCCs sjette rapport, giver her sin vurdering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum