Ny rekord: Ældre vil have privat pleje

I 2022 valgte 41 procent af borgerne et privat alternativ til kommunens tilbud, efter de blev visiteret til praktisk hjælp eller personlig pleje i hjemmet. Det er det højeste niveau nogensinde.
Og det vækker glæde hos branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff
- Det er bare herligt, at stadig flere ældre borgere gør brug af det frie valg. De private aktører, jeg kender, er ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel for de ældre, som de hjælper, siger han.
46,8 procent af danske hjemmehjælpsmodtagere benytter desuden en privat leverandør, når der udelukkende skal gøres rent eller ordnes noget praktisk i hjemmet.
Flere ældre vælger en friplejebolig frem for kommunalt plejehjem
Det er ikke kun i eget hjem, at de ældre i højere grad end tidligere benytter sig af de private leverandører.
Et stigende antal af ældre vælger således at blive indskrevet på friplejehjem frem for kommunale plejehjem og -boliger. Det betyder, andelen af ældre, der vælger friplejehjem frem for kommunalt plejehjem, nu er 4,26 procent. Det niveau har ikke været højere før.
Frit valg sikrer mangfoldige tilbud
Tallene er interessante fordi tidligere undersøgelser har vist, at en stor del af de ældre ikke kender til det frie valg, når det gælder plejeboliger.
Rekorden i brugen af private leverandører af hjemmepleje og andelen af ældre, der vælger friplejebolig, vidner ifølge Dansk Industri om, at de ældre måske i højere grad har fået øjnene op for, at de faktisk har flere valgmuligheder.
- Vi ved, at tilstedeværelsen af både offentlige og private aktører sikrer en mangfoldighed i de tilbud, borgerne har at vælge imellem. Derfor opfordrer vi fortsat kommunerne til at styrke samarbejdet med de private leverandører. Det indbefatter også, at kommunerne bør sikre langt bedre information og vejledning om det frie valg, så alle borgere kender deres rettigheder, fortæller Jakob Scharff.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
DI: Med 25 år på bagen er Øresundsbroen en større succes end nogensinde1.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag fejrer Øresundsbroen 25-års fødselsdag. Nye tal fra Dansk Industri viser, at flere end nogensinde pendler over Øresund til stor gavn for dansk og svensk økonomi. I dag arbejder over 20.000 øresundspendlere i Hovedstadsområdet, og sidste år skabte de værdi for 20 mia. kr.
Nu bliver det lettere at holde kongresser i Danmark med tusindvis af købelystne turister30.6.2025 13:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Stor ros fra Dansk Industri. Med ny aftale om international arbejdskraft fjerner regeringen bøvlet regel og giver internationale kongresser og messer mulighed for at søge midlertidige arbejdstilladelser i Danmark.
DI om ny ordning: Internationale kolleger er uundværlige30.6.2025 11:22:59 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer færre danskere i den erhvervsaktive alder, og derfor er der et stort potentiale i, at international arbejdskraft kan komme hertil på overenskomstvilkår, lyder vurderingen fra Dansk Industri
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum