Ny rapport: Sådan sætter vi turbo på opsætning af flere ladestandere

Det går for langsomt med at sætte nye ladestandere op til de kommende mange tusinde elbiler. Derfor bør politikerne på Christiansborg øge fokus på området og bidrage til en hurtigere proces.
Det mener AutoBranchen Danmark, FDM og TEKNIQ Arbejdsgiverne, som i en ny rapport,Power Up! 20 anbefalinger til hvordan vi accelererer dansk ladeinfrastruktur, præsenterer 20 konkrete anbefalinger til, hvordan vi får sat fart på udrulningen af nye ladestandere.
Blandt anbefalingerne er:
- Et nationalt videncenter, der sikrer deling af erfaringer med opsætning af ladestandere
- Udbud som gavner konkurrencen på lademarkedet
- Tiltag som gør det muligt for netselskaberne at prioritere installation af
- ladestandere.
- Skattefri opladning på arbejdspladser
- Indfør laderet i boligforeninger og grundejerforeninger
Skal flere danskere vælge elbilen til, er det afgørende, at de nemt og hurtigt kan lade deres bil op, når de har brug for det. Men antallet af elbiler er kørt fra antallet af ladestandere. Hvor EU anbefaler 10 opladelige biler pr. ladepunkt, er der i Danmark lige nu 30 pr. ladepunkt.
”Det går rigtigt godt med salget af elbiler. Hos FDM hører vi dog stadig fra mange, som fravælger elbiler, fordi de er bekymret for, om de kan komme til at lade, når de har brug for det. Skal vi have flere til at vælge en elbil, er der brug for, at vi får sat endnu mere fart på udrulningen af ladestandere. Med rapporten her har vi derfor samlet 20 konkrete anbefalinger til, hvordan man kan forenkle og optimere den regulering, der ofte ender med at stå i vejen for nye ladestandere,”siger adm. direktør i FDM, Stina Glavind.
Hos landets bilforhandlere, som har daglig kontakt med kunderne,bekræftes det billede.
”Gang på gang hører vi fra vores medlemmer, at manglende opladningsmuligheder er en af de største barrierer for, at kunderne vælger en elbil. Vores fælles mål med denne rapport er at sætte fokus på, hvor der kan forenkles og optimeres, så der hurtigere kan sættes endnu flere ladestandere op,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, der er brancheorganisation for bilforhandlere, værksteder, leasingselskaber og autolakerere.
Blandt de mange udfordringer erelnettet.Mange steder er det slet ikke gearet til at oplade de mange elbiler, og ventetiden på opsætning af ladestandere og tilslutning af strøm er et problem flere stederi landet. I værste fald kan der gå helt op til to år.
”De kommende år vil udbygningen af ladeinfrastrukturen for alvor tage fart, og elektrificeringen af samfundet vil udfordre elnettets kapacitet. Derfor bliver problemet ikke mindre. I rapporten kommer vi med en række løsninger til at sikre en bedre udnyttelse af elnettet og initiativer til at få antallet af ladestandere til at matche efterspørgslen”, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer elinstallatørerne, som skal sætte ladestanderne op.
Ingen har tidligere undersøgt, hvilke barrierer der står i vejen for udrulning af ladeinfrastruktur, og hvordan de kan undgås, men området er alt for vigtigt til at blive ignoreret. Derfor erAutoBranchen Danmark, FDM og TEKNIQ Arbejdsgiverne, arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for de elinstallatører, der skal opstille ladepunkterne langs de danske veje og boligområder, gået sammen om at kortlægge forhindringerne.
Samarbejdet har resulteret i rapporten Power Up! 20 anbefalinger til hvordan vi accelererer dansk ladeinfrastruktur. Den peger på en lang række udfordringer. Nogle er økonomiske, andre er bureaukratiske og endnu andre er politiske. Forhindringerne bør løses én for én.
For uddybende kommentarer til rapporten kontakt:
- Kommunikationschef i AutoBranchen Danmark, Charlotte Brix Andersen på tlf. 3136 9400
- FDMs presseafdeling, tlf. 45 27 09 67
- Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, 72 14 20 17
Kontakter
Jan KristensenRedaktørTEKNIQ Arbejdsgiverne
Tlf:+4521606929jak@tekniq.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Ny aftale er et nybrud for fremtidens faglærte6.5.2025 20:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Den nye politiske aftale om erhvervsuddannelserne er et hårdt tiltrængt kvalitetsløft, der vil komme både lærlinge og virksomheder til gavn, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Varmepumpesalget fordoblet på et år – men langt fra rekordniveau28.4.2025 11:14:09 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er kommet ud af skyggerne fra energikrisen og for alvor begyndt at skrotte deres gamle olie- og gasfyr til fordel for varmepumper igen. Det er godt for den bæredygtige opvarmning, men der skal meget mere til for at komme i mål med den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lav efterspørgsel i metalindustrien24.4.2025 09:35:11 CEST | Pressemeddelelse
Særligt metalindustrien er ramt af en tendens med færre ordrer og mindre mangel på medarbejdere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en træls udvikling for både virksomheder og samfund, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Grønt gearskifte i erhvervslivet: Flere vælger elvarebiler16.4.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elvarebiler i Danmark er steget markant det seneste år – erhvervsorganisationen TEKNIQ roser det grønne valg, men advarer mod stopklodser.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med jobcenterregimet9.4.2025 12:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Den nye aftale på beskæftigelsesområdet er et vigtigt skridt mod et system, der sætter mennesker før proces. Ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ er tiden inde til at rydde op og give både borgere og virksomheder en mere enkel og meningsfuld indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum