Peugeot Danmark

Ny rapport: Nye dieselbiler forurener mindre end nye benzinbiler

Del

Ifølge en ny rapport fra Teknologisk Institut, lavet for Interdan, er det langt mindre forurenende og sundhedsskadende at køre i en ny dieselbil end i en ny benzinbil. Årsagen er dieselbilens effektive partikelfilter.

308 1.5 BlueHDi udleder 46 gange færre partikler end 308 1.2 PureTech
308 1.5 BlueHDi udleder 46 gange færre partikler end 308 1.2 PureTech

I den offentlige debat kritiseres dieselbiler ofte for deres negative sundhedsmæssige konsekvenser og skadelige effekter på miljøet. Unuanceret kritik, ifølge Interdan, der her i Danmark udgør import- og distributionsmotoren bag bl.a. Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi. 

Ny rapport fra Teknologisk Institut giver anledning til at aflive myter om dieselbiler og skelne mellem gamle og nye.

”Dieselbiler har gennemgået en omfattende teknologisk udvikling, og som det fremgår af rapporten, så er partikeludledningen fra den testede dieselbil hele 46 gange mindre end den testede benzindrevne bil og 35 procent lavere end omgivelsesluften,” siger Kenneth Hansen, adm. direktør hos Interdan Bil A/S.

Målingen, foretaget af Teknologisk Institut, blev udført på en Peugeot 308 1,5 BlueHDi (diesel) og en Peugeot 308 1,2 PureTech (benzin). Det gennemsnitlige antal partikler i dieselbilens udstødningsgas blev målt til 8.287 p/ccm, hvilket svarer til kun 2,1 % af benzinbilens partikeludledning i udstødningsgassen, som blev målt til 389.554 p/ccm. For testen gælder, at dieselbilens partikeludledning i gennemsnit var 35 % lavere end omgivelsesluften. Benzinbilens var til gengæld 26 gange højere. For testen gælder også, at resultaterne viser, at begge bilers udledning af partikler ligger inden for Euro 6d-temp normen.

Internationale undersøgelser konkluderer det samme

Dieselmotoren er og bliver den mest effektive ogt miljøvenlige personbilsmotor, der findes, når man har kvælstofilterne under kontrol. Det konkluderer man bl.a. hos Karlsruher Institut für Technologie (KIT). Og i en større tysk undersøgelse fra 2019 viser ADAC, den tyske pendant til FDM, at moderne dieselmotorer er renere end benzinbiler, når det kommer til udledning af skadelige partikler.

”Det er ikke kun den nye rapport fra Teknologisk Institut, der understreger, at nye dieselbiler forurener mindre end nye benzinbiler. Samme resultater ses i andre internationale undersøgelser. Derfor er det også nødvendigt, at debatten køres ind på det rigtige spor, hvor beslutninger baseres på fakta og ikke på myter, der undlader at skelne mellem gamle og nye dieselbiler,” siger Kenneth Hansen.

I rapporten vurderer Teknologisk Institut, at årsagen til dieselbilens markant lavere udledning skyldes, at den er udstyret med et effektivt partikelfilter.

--
Fakta om testen

Teknologisk Institut har på vegne af K.W. Bruun Import A/S udarbejdet en sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft fra en Peugeot 308 1,5 BlueHDi og 308 1,2 PureTech. Testen er foretaget i marts 2019.

Instituttet gennemførte en testkørsel på 76 km omkring Aarhus med partikelmåleudstyr. Med den kørte rute og hastighed svarede Euro 6d grænseværdien til en gennemsnitlig partikelkoncentration på ca. 940.000 p/ccm for benzinbilen og 480.000 p/ccm for dieselbilen.

 

Bil

Partikler i omgivelsesluft

Partikler i udstødningsgas

308 1,5 BlueHDi (diesel)

12 840 p/ccm

8 287 p/ccm

308 1,2 PureTech (benzin)

15 063 p/ccm

389 554 p/ccm

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

308 1.5 BlueHDi udleder 46 gange færre partikler end 308 1.2 PureTech
308 1.5 BlueHDi udleder 46 gange færre partikler end 308 1.2 PureTech
Download
Testen blev gennemført på en RDE (real driving emission) rute i Århus.
Testen blev gennemført på en RDE (real driving emission) rute i Århus.
Download
Til testen blev der brugt et avanceret PEMS måleudstyr.
Til testen blev der brugt et avanceret PEMS måleudstyr.
Download
Download

Vedhæftede filer

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Danmarkspremiere på den nye PEUGEOT 2008 SUV6.3.2020 10:45:39 CETPressemeddelelse

Peugeot-forhandlerne landet over slår i weekenden den 7.-8. marts dørene op til danmarkspremiere på det nyeste medlem i løveflokken: Den nye 2008 SUV, som står klar med hvæssede kløer og fornyet selvtillid til at indtage det danske marked. Den nye PEUGEOT 2008 er udstyret med den nyeste generation af PEUGEOT i-Cockpit 3D samt adskillige køreassistentsystemer, der er udviklet med baggrund i den bedste teknologiske know-how fra PEUGEOT. Dette betyder desuden, at den nye 2008 vil kunne fås med tre forskellige type motorer: El, benzin eller diesel. Fraprisen for en 2008 Active 100 hk PureTech eller BlueHDi er 209.990 kr.

Den nye PEUGEOT 208 er kåret til ”Car of the Year 2020”2.3.2020 18:09:51 CETPressemeddelelse

Den nye PEUGEOT 208 er netop blevet kåret til ”Car of the Year 2020” af en jury bestående af 60 europæiske motorjournalister fra 23 forskellige lande. PEUGEOTs nye minibil fik bl.a. anerkendelse for motorprogrammet, der består af både el, benzin og diesel, og derfor giver kunderne frihed til at vælge netop den type motor, som passer til deres behov. Også det modige design og den moderne teknologi fik roser med på vejen. PEUGEOT 208 er den sjette model med en løve på fronten til at modtage den ærefulde pris.

PEUGEOT skyder nytåret ind med Danmarkspremiere på den nye 208 den 4.- 5. januar27.12.2019 11:01:24 CETPressemeddelelse

Når Peugeot-forhandlerne åbner dørene til den traditionelle nytårskur i weekenden den 4. - 5. januar, er det ikke kun det nye år, der bliver fejret med champagne, men også en funklende ny Danmarkspremiere. Afløseren til bestselleren 208 står på spring og Peugeot-forhandlerne glæder sig til at vise den helt nye 208 frem. Den fås fra 147.990 kr. for en Active PureTech 75 hk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum