Ny rapport: Klimaforandringer er med til at skubbe flygtningetal i vejret
19.6.2020 09:24:56 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Nye tal fra FN’s flygtningeorganisation viser, at næsten 80 millioner mennesker er på flugt. Det svarer til 1 procent af verdens befolkning, og tallet er næsten fordoblet på et årti.
I dag udgiver Folkekirkens Nødhjælp sin egen rapport, der peger på, klimaforandringerne er en vigtig årsag til de konflikter, der får flygtningetallene til at stige så voldsomt.
Folkekirkens Nødhjælp har interviewet mere end 1000 mennesker, der både er ramt af væbnet konflikt og klimaforandringer i de afrikanske lande Mali og Somalia. Rapporten konkluderer, at klimaforandringer er med til at øge konfliktniveaet i skrøbelige lande, og at klimatilpasning kan være fredsskabende.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen siger:
”Vi hjælper allerede verdens fattigste med tørkeresistente afgrøder, vandingssystemer og akutnødhjælp, når katastrofen rammer. De 1000 interviews med lokale somaliere og maliere bekræfter os i vigtigheden af at skrue op for indsatsen. Og det klare indtryk fra samtalerne er, at folk langt hen af vejen er i stand til selv at tage fat på problemerne, hvis de kan få den nødvendige støtte. Så det er muligt at bremse flygtningestrømme og migration ved at hjælpe de udsatte mennesker med at bygge robuste lokalsamfund.”
Flere studier viser dog, at de rige lande nedprioriterer klimatilpasning i ulande. Klimapengene går i stedet til CO2-reduktion i de rigere lande.
Birgitte Qvist-Sørensen mener dog, at den logik er forfejlet med øje for de krafttigt stigende flygtningetal:
”Det sidste årti er antallet af mennesker på flugt næsten fordoblet, og det tal vil med sikkerhed eksplodere, hvis flere og flere landområder i Afrika og Asien bliver ubeboelige på grund af tørke og oversvømmelser. De menneskelige omkostninger vil være enorme, men det vil de økonomiske også. I Mali og Somalia oplever vi, at flere mennesker kæmper om de tilbageværende frugtbare områder, og den overlevelseskamp er så hård, at mange ikke ser anden mulighed end at drage på flugt, ”siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Birgitte Qvist-Sørensen stiller gerne op til interview, og hele rapporten kan læses her:
https://www.noedhjaelp.dk/klima/rapport-klimaforandringer-sender-folk-paa-flugt?kjdfsghjsdf
Nøgleord
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkBilleder

Links
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Kunstneren bag årets Giv en Ged-plakat er afsløret27.10.2026 09:32:03 CET | Pressemeddelelse
Sune Christiansen lagde penslen væk i 22 år. Nu står han bag årets Giv en Ged-plakat, der markerer kampagnens 20-års jubilæum.
Selv om lande forsvinder i havet, skal de bestå som stater25.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Små ø-stater skal bevare deres suverænitet og plads i FN, selv om havet opsluger deres land. Folkekirkens Nødhjælp hilser ny FN-erklæring velkommen, men efterlyser penge til at beskytte de truede samfund, før det er for sent.
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
