En forskel på 6.000 kroner om måneden og op mod tre millioner kroner efter skat over et helt liv. Så stort er pædagogers lønefterslæb til lærere og mange andre offentligt ansatte, der lige som pædagoger har en mellemlang videregående uddannelse.

Forklaringen skal findes i et utidssvarende lønsystem, som blev skabt med Tjenemandsreformen i 1969, da pædagoger og andre traditionelle kvindedominerede fag blev placeret nederst i lønhierarkiet.

Selv om det i dag kræver en professionsbachelor at blive pædagog, er det aldrig blevet afspejlet i lønnen, konkluderer en ny rapport, som postdoc i historie Astrid Elkjær Sørensen og Institut for Menneskerettigheder står bag. 

Tidligere har også Lønkommissionen og det nationale forskningscenter VIVE dokumenteret, at pædagoger har et helt særligt lønefterslæb.

”Den nye forskning bekræfter jo desværre, at pædagoger helt urimeligt halter bagefter andre faggrupper med samme eller lavere uddannelsesniveau. Det har store konsekvenser både for den enkelte pædagogs livsindkomst og for muligheden for at rekruttere flere pædagoger, som vi har så hårdt brug for i de næste mange år,” siger formand for BUPL Elisa Rimpler.

Først i det nye år begynder forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte. Her vil BUPL igen stille krav om, at der skal afsættes penge til at rette op på lønskævheden. Men problemet kan ikke alene løses ved overenskomstbordet, understreger BUPL-formanden.

”Vores lønefterslæb er resultatet af en 50 år gammel politisk beslutning og et lønsystem, som ikke er fulgt med tiden. Derfor er det også en politisk opgave at løse skævheden. Det handler jo ikke om, at andre offentligt ansatte tjener for meget. Det handler om, at pædagoger tjener for lidt. Og at der ikke er penge nok i overenskomstsystemet til at rette op på det,” siger Elisa Rimpler.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 fik BUPL og andre organisationer forhandlet sig til en ligelønspulje. Men den udgjorde kun 0,4 procent af det samlede overenskomstresultat. Hvis det fortsætter i det tempo, vil det tage 757 år at indhente pædagogernes lønefterslæb.

”Det kan vi ikke vente på. Derfor ønsker vi, at politikerne trækker i arbejdstøjet og anerkender, at der er brug for en politisk løsning udenfor overenskomstbordet, hvis vi skal bevæge os mod ligeløn i mere end sneglefart,” siger Elisa Rimpler.

Det understøttes af Institut for Menneskerettigheder, der på baggrund af rapporten foreslår, at der udover en ligelønspulje i overenskomstsystemet også indkaldes til trepartsforhandlinger for at løse den lønskævhed, der blev skabt af tjenestemandsreformen.

”Der skal gøres noget. Corona-krisen har dokumenteret, at pædagogerne i vores daginstitutioner og fritidsinstitutioner er afgørende for at holde samfundet i gang. Og vi ved, at der bliver brug for yderligere 14.000 pædagoger frem mod 2030 for at sikre den høje kvalitet i børnenes hverdag, som forældrene forventer. Det kræver, at man tilbyder en løn, der matcher vores uddannelsesniveau, vores ansvar og betydning for børn og unges trivsel og udvikling,” fastslår Elisa Rimpler.

Tirsdag den 15. december mødes parterne på det offentlige område for at udveksle krav til de forestående overenskomstforhandlinger.

Centrale konklusioner Institut for Menneskerettigheders rapport

• Der er en meget stor sammenhæng mellem lønhierarkiet, som det blev skabt med Tjenestemandsreformen i 1969 og lønhierarkiet i dag på trods af at placeringen af faggrupperne var tænkt som midlertidige og dynamiske i forhold til udviklingen i samfundet.
• Pædagogers lønefterslæb er større i dag end i 1969. Det skyldes, at uddannelseskravet for pædagoger er steget betragteligt, mens positionen i lønhierarkiet stort set er den samme
• Pædagogerne er den faggruppe, der døjer med det største lønefterslæb
• Institut for Menneskerettigheder foreslår en ligelønspulje i overenskomstsystemet og trepartsforhandlinger, som måder at udbrede den ulige løn på.