Arbejdstilsynet

Ny pulje skal styrke små virksomheders arbejdsmiljø – nu åbner den

26.3.2021 10:48:19 CET | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse

Del
Arbejdsmiljøpuljen gør det muligt for virksomheder med op til 50 ansatte at søge tilskud til arbejdsmiljøindsatser, der forebygger ulykker eller fysisk og psykisk nedslidning. Den 29. marts åbner puljen for ansøgninger.

Fra den 29. marts 2021 kan små private virksomheder få tilskud fra Arbejdsmiljøpuljen til arbejdsmiljørådgivning, fysisk træning på arbejdet eller leje af tekniske hjælpemidler. Puljen uddeler 105 millioner kroner om året fra 2021-2023, og ansøgere, der lever op til puljens betingelser, får støtte efter først til mølle-princippet.

Et bedre arbejdsliv

Arbejdsmiljøpuljen gør det billigere for små virksomheder at give medarbejderne et bedre arbejdsliv på tre områder.

Virksomhederne kan søge om støtte til autoriseret arbejdsmiljørådgivning, hvor rådgivningen tilpasses den enkelte virksomheds behov. Rådgivningen kan fx bestå i hjælp til, at virksomheden får kortlagt sit behov i forhold til aktuelle fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Der kan også søges om støtte til sundhedsfremme i form af fysisk træning på arbejdet og til leje og afprøvning af tekniske hjælpemidler i driften, som kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø, fx hjælpe med tunge løft, og reducere risici for arbejdsulykker.

Mere arbejdsmiljø – mindre udgift

Virksomheder, der får tilskud, kan spare 80 % på tilskudsberettigede aktiviteter, fx instruktør til træning i arbejdstiden, leje af teknisk hjælpemiddel eller autoriseret arbejdsmiljørådgivning.

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan virksomhederne finde vejledningsmateriale, ansøgningsskemaer og eksempler på indsatser og aktiviteter, der lever op til puljens betingelser. Det er også på Arbejdstilsynets hjemmeside, at virksomhederne kan finde kontaktoplysninger, hvis de har spørgsmål til puljen.

Har virksomhederne brug for yderligere hjælp til ansøgningsprocessen, kan de bruge en arbejdsmiljørådgiver eller konsulent og skrive udgiften på budgettet i ansøgningen.

Få et citat

Kontakt Arbejdstilsynets pressechef Lars Flindt Pedersen, hvis I har spørgsmål eller ønsker citat til en omtale. T: 72 20 93 94 M: presse@at.dk

Læs mere

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan I læse mere om puljen. Det er også herfra virksomhederne kan gå til ansøgningsportalen: https://at.dk/arbejdsmiljoearbejdet/arbejdsmiljoepuljen/

Billede

Det vedhæftede billede kan frit anvendes i forbindelse med omtale af Arbejdsmiljøpuljen:

Information om Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø

Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet ansætter Christel Lund Bøjler som kredschef i Grønland7.1.2026 09:08:34 CET | Pressemeddelelse

Arbejdstilsynet er glade for at annoncere ansættelsen af Christel Lund Bøjler som ny kredschef i Grønland. Christel Lund Bøjler vil fokusere på at fremme sunde og sikre arbejdspladser i Grønland, og med næsten to årtiers erfaring i Grønland er hun ikke kun en kendt skikkelse; hun er en engageret aktør med en passion for samfundsudvikling og innovation i det grønlandske samfund. Christel Lund Bøjler er ikke ny i det politiske og administrative landskab; hun har rådgivet og samarbejdet med politikere og embedsmænd i centrale positioner, senest som forstander for Greenland Business School. ”Jeg kan se af jobbeskrivelsen, at jeg kommer til at arbejde med mange redskaber i min jobmæssige værktøjskasse – lige fra ledelse og administration til det mere ingeniørfaglige. Det glæder jeg mig til – ligesom jeg også glæder mig meget til at skulle arbejde med nye kolleger både her i Grønland og i Danmark,” siger Christel Lund Bøjler. Tilsynsdirektør Karsten Refsgård forklarer, hvorfor valget faldt p

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye