Mission Øst

Ny programdirektør med bred ledererfaring i hjælpearbejde

Del
Alexander Davey har gået forrest i hjælp til fattige og kriseramte i en lang række udviklingslande. Den erfaring tager han nu med ind som programdirektør i Mission Øst.
Alexander Davey er ny programdirektør i Mission Øst. Pressefoto.
Alexander Davey er ny programdirektør i Mission Øst. Pressefoto.

Alexander Davey er ny programdirektør i hjælpeorganisationen Mission Øst, hvor han skal bistå direktøren for programkontoret i Bruxelles Peter Drummond-Smith med den direkte kontakt til landecheferne i de ni lande i Mellemøsten og Asien, hvor Mission Øst arbejder. Dermed får han også føling med partnerorganisationers og samarbejdspartneres hjælpearbejde helt ude i front.

Davey er brite og gift med Grace som oprindelig kommer fra Indonesien, hvor Alexander har arbejdet - først for FN og senere for World Vision. I Mission Øst vil han bidrage med solid ledererfaring fra arbejdet som landechef for Norsk Flygtningehjælp i Sydsudan, hvor han havde ansvar for 300 medarbejdere. Han har tidligere været udstationeret i Sydsudan, Senegal, Cameroun og Pakistan for forskellige hjælpeorganisationer.

Alexander Davey brænder for at knytte frontpersonalet i arbejdslandene tættere sammen med Mission Østs ledelse og medarbejdere i Europa:

- Jeg kan mærke, at ledere og medarbejdere i Mission Øst virkelig har hjerte for de mennesker, vi hjælper. Det fokus vil jeg fastholde, så vi hele tiden møder de aktuelle behov, som vores frontpersonale i lokalsamfundene efterspørger. Samtidig vil jeg knytte vores landechefer i de forskellige lande tættere sammen, så de kan inspirere og lære af hinanden, siger han.

Selv får Davey kontor i Mission Østs programafdeling i den belgiske hovedstad Bruxelles, hvor han vil finde sig til rette sammen med Grace og parrets to børn. Fritid og ferier går med læsning og lange vandreture, hvis da ikke Grace sender ham ud i haven for at luge ukrudt!

Mission Øst blev oprettet i Danmark for 30 år siden og har kontorer i København, Bruxelles og Berlin. Hjælpeorganisationen yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan.

Nøgleord

Kontakter

Pressetelefon 28 707 703

Billeder

Alexander Davey er ny programdirektør i Mission Øst. Pressefoto.
Alexander Davey er ny programdirektør i Mission Øst. Pressefoto.
Download
Billede i højformat
Billede i højformat
Download
Billede beskåret
Billede beskåret
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Organisationen arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye