Mission Øst

Iværksætteri giver håb til unge i Syrien

Del
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Naila syr mundbind på medborgercentret i Aleppo for at bremse Coronasmitte i byen. Foto: Dorcas
Naila syr mundbind på medborgercentret i Aleppo for at bremse Coronasmitte i byen. Foto: Dorcas

Hvordan kommer man videre som menneske efter at have mistet alt i den syriske borgerkrig? Hvordan skaber man sig en fremtid i et land, der bogstaveligt talt er bombet årtier tilbage? Hvor finder man uddannelse og jobmuligheder og ikke mindst mod til at give sig i kast med fremtiden?

FN har udråbt 20. juni til International Flygtningedag for netop at minde os om de omkring 80 millioner mennesker verden over, der er drevet på flugt fra deres hjem på grund af krig eller katastrofe.

Et medborgercenter i Hanano-bydelen i Aleppo hjælper unge flygtninge til at skabe sig en tilværelse i krigens skygge. Centret drives af den lokale ngo Dorcas med støtte fra Mission Øst.

Zaid: En byrde er taget af mine skuldre

Her lærer unge Zaid at lave stoftryk – et arbejde han kan holde til, selv om han er fysisk og psykisk nedbrudt efter krigen.

Zaid blev alt for hurtigt voksen, da han mistede sin far i krigen og måtte tage sig af sin mor og sine fire søskende. Familien flygtede fra hjemmet i det usikre Jabal Badro i det østlige Aleppo, og da de endelig kunne vende hjem, fandt de huset fuldstændig raseret og ødelagt.

Nu bor de hos slægtninge i byen, og Zaid kommer fast på et medborgercenter, som drives med støtte fra Mission Øst. Her får han løn under uddannelsen og samtidig madkuponer til familien i tre måneder.

- Tak, fordi I har hjulpet mig med at kunne forme min egen fremtid. Jeg føler, en tung byrde er taget af mine skuldre, siger han.

Naila: Jeg har et ansvar for mine medborgere

På medborgercentret finder vi også Naila. Hun sidder ved en symaskine og syr mundbind, som kan forebygge Coronasmitte for hundredvis af mennesker.

Naila er eneforsørger og måtte flygte med sine tre børn på grund af borgerkrigen. Nu bor hun med sine børn hos forældrene i Aleppo, mens hun samtidig tager en erhvervsuddannelse støttet af Mission Øst.

På centret syr hun kliniske mundbind til så mange som muligt af de tusindvis af mennesker, der mangler. På den måde kan hun også tjene penge til at brødføde sin familie.

- Dette er ikke bare et job for mig, siger hun. – Jeg føler, jeg har et ansvar for mine medborgere, og jeg har lyst til at hjælpe folk i mit lokalsamfund med at forhindre spredning af virussen.

Mission Øst har netop udgivet et magasin om situationen og hjælpearbejdet i Syrien. Magasinet kan læses online her. Og man kan støtte via organisationens hjemmeside www.missioneast.org.

Nøgleord

Kontakter

Pressetelefon 28 707 703

Billeder

Naila syr mundbind på medborgercentret i Aleppo for at bremse Coronasmitte i byen. Foto: Dorcas
Naila syr mundbind på medborgercentret i Aleppo for at bremse Coronasmitte i byen. Foto: Dorcas
Download
Zaid har lært stoftryk på medborgercentret. Et arbejde, han kan holde til. Foto: Dorcas
Zaid har lært stoftryk på medborgercentret. Et arbejde, han kan holde til. Foto: Dorcas
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Organisationen arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye