Ny professor i lungemedicin på SDU og OUH
23.9.2020 14:31:49 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Christian B. Laursens forskning har især haft fokus på brugen af klinisk ultralydskanning som diagnostisk værktøj. Christian B Laursens forskning indenfor dette område har været en medvirkende faktor til, at klinisk ultralydskanning er blevet implementeret i et endnu større omfang indenfor det lungemedicinske og akut medicinske speciale. Udover ultralydskanning har Christian B. Laursen forsket i en række andre diagnostiske metoder og teknikker til at diagnosticere en bred vifte af de forskellige lungemedicinske sygdomme.
Sideløbende med forskning indenfor diagnostiske metoder har Christian B. Laursen udviklet og forsket indenfor uddannelse i klinisk ultralydskanning. Dette arbejde har været med til at lægge grundstenene i et træningsprogram i lungeultralydskanning, der blev udviklet i samarbejde imellem OUH, SDU og Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES). Programmet er nu implementeret af European Respiratory Society (ERS; det europæiske lungemedicinske selskab) med træningscentre placeret i Odense, Oxford, Bristol og Amsterdam. Dette arbejde har været medvirkende til, at Christian B. Laursen modtog ERS Teaching Award i 2019. Internationalt er Christian B. Laursen formand for ultralydsgruppen i ERS og formand for ERS arbejdsgruppe, der netop har færdiggjort ERS’ første officielle retningslinjer indenfor klinisk lungeultralydskanning.
Christian B. Laursen har indenfor sin tidligere forskning især haft fokus på at forbedre de nuværende diagnostiske metoder indenfor lungemedicinen. Symptomer som hoste og åndenød kan ses ved både milde og ufarlige sygdomme, men også ved mere alvorlige lungesygdomme som f.eks. lungekræft, svær astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), bindevævsdannelse i lungerne eller sygdom udenfor lungerne. Det er én af forklaringerne på, at læger, der vurderer patienter med f.eks. åndenød, ofte vil kunne have svært ved umiddelbart at stille den rigtige diagnose. For flere lungesygdomme ved man, at forsinket diagnose kan have alvorlige konsekvenser for både patientens overlevelse og livskvalitet. Forskning, der kan medvirke til at forbedre og udvikle nye diagnostiske metoder til patienter med symptomer fra lungerne, er derfor essentielt, hvis man skal sikre, at patienterne får en hurtig og korrekt diagnose. Gevinsten ved dette er potentielt set både at øge overlevelsen og livskvaliteten for den enkelte patient, men også at nedsætte de ressourcer som anvendes på unødigt lange udredningsforløb og overflødige undersøgelser.
Christian B. Laursen blev uddannet som læge i 2003 ved SDU. Han forsvarede sin ph.d. omhandlende brugen af ultralydskanning til diagnostik af akut indlagte patienter med symptomer fra lungerne i 2014. I 2016 blev han speciallæge i lungemedicin og har siden da været ansat som overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling, OUH. Siden 2016 har han desuden været tilknyttet Klinisk Institut, SDU, som klinisk lektor og i 2018 blev han yderligere forskningsleder for Lungemedicinsk Forskningsenhed.
Samtidig med tiltrædelsen som professor i lungemedicin fortsætter Christian B. Laursen som overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, OUH, og som forskningsleder for Lungemedicinsk Forskningsenhed, Klinisk Institut, SDU.
Christian B. Laursen er 42 år og bor i Odense sammen med sin hustru og deres tre drenge.
Kontakter
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
SDU tester redningsdroner i Arktis18.3.2026 08:51:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.
Jakob Grauslund bliver ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet17.3.2026 09:00:02 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har ansat Jakob Grauslund som ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han kommer fra en stilling som institutleder på Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU og tiltræder som dekan den 1. juni 2026. Jakob Grauslund overtager posten efter professor Ole Skøtt, der går på pension efter 18 år som dekan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

