Ny pedelapp forbedrer pedellernes arbejdsforhold og nedbryder flere siloer internt i Esbjerg Kommune

Det er morgen på Præstegårdsskolen i Esbjerg, pedel Lars Ulsøe Nielsen er lige mødt ind på arbejde. Straks hiver han mobilen frem af lommen og starten den nye pedelapp. Appen viser ham med det samme, hvilke opgaver han skal udføre på skolen i dag. Første opgave er en visualisering af legepladsen, så den er sikker til eleverne møder ind.
”Det er jo en opgave, som vi altid har skulle lave. Nu kan vi bare lynhurtigt dokumentere, hvis noget ikke er som det skal være. Det er langt nemmere end før, hvor vi skulle ind og tænde en computer og så sende en mail til Ejendomme, hvis vi altså huskede det senere. Nu sker det direkte via appen, mens vi er på stedet,” forklarer Lars Ulsøe Nielsen, der er tillidsmand for pedellerne på skolerne i Esbjerg Kommune.
Pedellerne med fra start
Pedellerne rundt på Esbjerg Kommunes skoler har været med til at udvikle den nye pedelapp, og selvom appen flere steder blev mødt med en vis skepsis i starten, så er alle nu rigtig glade for det nye arbejdsredskab, og antallet af brugere er steget fra 5 til 64.
”Nogle var i starten nervøse for om det var en ny kontrol af dem, men det er det absolut ikke, og når de lige kommer i gang, så opdager de hurtigt, hvor meget nemmere vores arbejdsdag er blevet. Det har halveret mange arbejdsgange, fordi vi nu direkte via appen har adgang til Ejendomme, og kan sende et billede med det sammen, hvis vi fx opdager en utæt tagrende,” fortæller Lars Ulsøe Nielsen.
Pedellerne kan også tilgå appen på andre bygninger end de bygninger de selv har ansvaret for, når der fx er ferie eller sygdom. Ligesom appen gør opstarten for nye medarbejdere lettere.
En unik chance for samarbejde
I Esbjerg Kommune er pedellerne ansat ude i de forskellige forvaltninger og ikke hos Kommunens afdeling, Ejendomme, som i mange andre kommuner.
”Facility Management var også et politisk ønske år tilbage her i Esbjerg Kommune, men så skulle vi ansætte to nye ledere og to administrative medarbejdere. Så vi valgte at lade pedellerne bliver ude i hver deres forvaltning, og med den her nye app har vi skabt et unikt samarbejde på tværs af forvaltninger, som viser at opgaver fint kan løses uden at etablere et Facility Management,” forklarer Jørgen Ahlquist, formand for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.
Pedelappen virker som et årshjul, hvor opgaverne dukker op enten til at blive udført samme dag, i denne uge eller måned.
”Det er både os fra Ejendomme og de forskellige skoleledelser, der skriver opgaver ind til hver skole i appen. Ved at inddrage både forvaltning, pedeller og Ejendomme i det her udvidede samarbejde, kan vi udnytte hinandens styrker effektivt, bygningerne bliver vedligeholdt og skolerne kan nemmere se, hvornår de kan bede om pedellernes hjælp,” siger Carsten Schlein, ejendomschef i Esbjerg Kommune.
Større forståelse
Det har skabt en langt større forståelse for pedellernes arbejde, fortæller pedellernes tillidsmand:
”Den her nye pedelapp har skabt langt større forståelse for, hvor mange forskellige opgaver vi pedeller har, og det er blevet lettere at forklare fx en skoleleder, hvorfor der lige går lidt tid, før vi kan hænge den nye tavle op. Nu kan han jo se, at vi også skal huske at rense tagrender og alle de andre vedligehold af bygningen, siger Lars Ulsøe Nielsen.
I første omgang er pedelappen testet hos pedellerne rundt på alle kommunens skoler, og succesen er nu så stor, at appen er klar til at blive bredt ud til alle forvaltninger, så pedeller på plejehjem, biblioteker og botilbud også kan bruge den.
Kontakter
Carsten Schlein, ejendomschef i Esbjerg Kommune, csc@esbjerg.dk, mobil: 42609070
Jørgen Ahlquist, formand for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, mobil: mail:
Jan Hansen, gruppeleder i Ejendomme, janh@esbjerg.dk, mobil nr. 27241501
Lars Ulsøe Nielsen, tillidsmand for pedellerne på skolerne i Esbjerg Kommune, lan1@esbjerg.dk, mobil: 27241001
Billeder




Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Rejsen starter her: Fantasyfestival 2026 træder ind i heltenes verden15.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tre internationale forfattere har allerede indløst billet til Fantasyfestival 2026, hvor heltens rejse bliver omdrejningspunktet. Temaet kan udforskes med billetter til både festivalen og Fantasy Quest Esbjerg, som bringer historien til live.
Julegaver på vej til beboere på plejehjem11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år glæde sig til en dejlig julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Esbjerg Kommune styrker naturfagene i folkeskolen med nyt partnerskab8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan naturfagene gøres mere levende for skoleeleverne? Det bliver Esbjerg Kommunes folkeskoler snart klogere på i kraft af et nyt partnerskab med LIFE Fonden, der byder ind med nye måder at arbejde praktisk med naturfag tæt på virkeligheden.
26 foreninger i Esbjerg Kommune kan se frem til tilskud på i alt godt 1,3 mio. kroner i 20264.12.2025 14:07:07 CET | Pressemeddelelse
1.362.100 kr. bliver i 2026 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 26 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud efter nye principper, som især prioriterer børn- og ungeforeninger og rammer omkring aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
