Ny organisation i Klimaministeriet skal understøtte ambitiøse klimamål
12.9.2019 15:45:27 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Medarbejderne på Holmens Kanal 20 møder i dag ind til en ny organisation, hvor regeringens ambitiøse klimamål er arbejdet ind i ministeriets strukturer – og DNA. Alle vil i den ny fleksible organisation arbejde direkte op mod regeringens mål om klimaneutralitet. De klassiske søjler og kontorer er skiftet ud med centre og faglige teams.
”Danmark skal igen tage et globalt grønt lederskab. Og det sker kun, hvis vi tænker klima ind i alt, hvad vi gør - og favne nye ideer og teknologier. Mit ministeriums nye måde at arbejde på skaber klar retning for medarbejderne – og sætter klimamålene først”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Grønne kraftcentre
Fagkontorer erstattet af kraftcentre, som vil koordinere arbejdet med analyser og løsninger frem mod de centrale klimamål:
- Center for Klimaneutralt Danmark får i ministeriet ansvar for arbejdet med den grønne transformation af alt andet end forsyningsområdet, herunder også digitalisering.
- Center for Grøn Omstilling får ansvar for at bringe den grønne omstilling af forsyningssektoren helt i mål.
- Center for Global Klimahandling får ansvar for ministeriets internationale arbejde med at øge de grønne ambitioner globalt og sikre robuste og klare internationale regler for klimaet.
Departementet får desuden et Center for Vision og Strategi, som skal drive arbejdet med at koble regeringens vision og ambition for en helt grøn fremtid til operativ strategi, udviklingsplaner og implementering - og koble til ministeriets og ministerens vigtige kommunikationsarbejde.
”Vi sætter i dag rammerne om et helt nyt ministerium, hvor ingen medarbejdere er i tvivl om, hvad vi skal. Mening er ikke noget, vi behøver tale op. Drivkraft og engagement er naturligt højt. Men som en åbenbart formålsdrevet organisation skal de operative mål være lige så tindrende klare for alle”, siger departementschef Morten Bæk.
Endelig skal ministeriets nye Center for Styring og Implementering skabe effektive og agile rammer for organisationen, så der kan leveres på de grønne målsætninger.
Organisationsdiagram: https://kefm.dk/ministeriet/organisering/
Medarbejdere: https://kefm.dk/ministeriet/medarbejdere-ny-organisation/
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Bjørn, M: 41729077
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
Nye, højere klimamål i høring19.2.2026 09:27:41 CET | Pressemeddelelse
Lovforslag om ændring af klimaloven er netop sendt i høring. Det indeholder 2035-målet på 82 pct., fremrykning af mål for klimaneutralitet samt et nyt mål for 110 pct. reduktion senest i 2050.
På vej mod vådere vejr: Klimatilpasningsordning forlænges16.2.2026 10:00:13 CET | Pressemeddelelse
Et voldsommere og vådere vejr ligger i kortene for Danmark. Regeringen ønsker derfor at forlænge den ordning, der gør det muligt for kommuner at færdiggøre visse større klimatilpasningsprojekter, som er på tegnebrættet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
