Sparekassen Kronjylland

Ny områdedirektør i Sparekassen Kronjylland

Del
Ny områdedirektør for sjællandske afdelinger og Odense: Glæder sig til nye udfordringer
Morten Højbjerg Damm er ny områdedirektør i Sparekassen Kronjylland.
Morten Højbjerg Damm er ny områdedirektør i Sparekassen Kronjylland.

Morten Højbjerg Damm er blevet udnævnt til områdedirektør for Sparekassen Kronjyllands sjællandske afdelinger med undtagelse af København City. Til hans område hører også Sparekassens nye afdeling i Odense. Den tidligere områdedirektør Allan Aaskov er blevet ansat som adm. direktør i Lollands Bank.

Det er en kendt profil, der kommer til at stå i spidsen for Sparekassen Kronjyllands område, der dækker fem af Sparekassens seks sjællandske afdelinger samt Odense. Det er nemlig 39-årige Morten Damm, der kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Køge og Slagelse. Morten har siden 2016 været med til at give Sparekassens afdeling i Køge en forrygende start, og senest har han også kunnet tilføje Slagelse til sit ansvarsområde. Nu udvider han igen og bliver områdedirektør:

– Vores sjællandske afdelinger er kommet rigtig godt fra start, og flere af dem er gået break even før ventet. Vi har tidoblet antallet af medarbejdere på Sjælland siden begyndelsen af 2015, hvor vi kun havde en enkelt afdeling herovre. Vi er med andre ord kommet godt igennem etableringen af afdelingerne, og nu går arbejdet i højere grad ud på at styrke afdelingerne, så deres fodfæste bliver endnu mere solidt. Det er jeg sikker på, at vi vil lykkes med, for jeg mærker tydeligt, hvordan kunderne henvender sig og efterspørger en bank, der tør gå mod strømmen. I en tid, hvor mere og mere bliver digitalt, er den personlige rådgiver og den lokale afdeling stadig vigtig for mange kunder. Det glæder jeg mig til at få en endnu større rolle i som områdedirektør. Jeg har jo et indgående kendskab til flere af afdelingerne, og det ser jeg som en stor styrke. Derudover venter et enormt spændende arbejde med at få os etableret på Fyn, så jeg glæder mig meget til mine nye udfordringer, fortæller Morten Højberg Damm.

Han understreger, at han som områdedirektør fortsat vil have en tæt tilknytning til afdelingerne, og at han fortsætter med at have kontor i Køge.

Morten Højberg Damm er en erfaren leder, der de seneste år har skabt beundringsværdige resultater sammen med sine medarbejdere i Sparekassens Køge-afdeling samt vist både evner og stor interesse for Sparekassen på det strategiske plan. Det er disse personlige og faglige kvaliteter, der har gjort, at Sparekassen Kronjylland nu gør ham til områdedirektør.

I både Køge og Slagelse er det interne, lokale kræfter, der overtager posten som afdelingsdirektør. I Køge er erhvervskundechef Niklas Præstegaard således blevet udnævnt til afdelingsdirektør, ligesom privatkundechef Søren Michael Andersen er konstitueret afdelingsdirektør i Slagelse.

Nøgleord

Kontakter

For mere information, kontakt områdedirektør Morten Højbjerg Damm på telefon: 26 87 92 80.

Billeder

Morten Højbjerg Damm er ny områdedirektør i Sparekassen Kronjylland.
Morten Højbjerg Damm er ny områdedirektør i Sparekassen Kronjylland.
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Otte grønne initiativer får støtte fra Garant-millionen23.6.2025 08:09:12 CEST | Pressemeddelelse

Sparekassen Kronjylland har netop uddelt midler fra Garant-millionen – denne gang under temaet ”Den nære natur”. Otte projekter får sammenlagt 174.000 kr. i støtte til at skabe naturoplevelser, der kommer både børn og voksne til gode. – Vi har modtaget over 120 indstillinger, og jeg er glad for, at så mange ønsker at styrke naturen omkring os. De otte modtagere gør alle noget særligt for at give mennesker bedre adgang til naturen – uanset om det handler om at beskytte, formidle eller skabe natur, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Med temaet ’Den nære natur’ har Sparekassen Kronjylland netop ønsket at støtte nogle af de mange organisationer og ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre naturen tilgængelig for flere. Natur for alle – også dem, der har begrænset adgang Blandt modtagerne er foreninger, der arbejder med naturformidling til børn, grønne fællesskaber og projekter, der skaber nye naturrum. – Det har været vigtigt for o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye