Sparekassen Kronjylland åbner i Næstved
17.6.2026 10:02:28 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Lokale lederprofiler skal stå i spidsen for 14. afdeling på Sjælland

Til efteråret får Sydsjælland en ny lokal sparekasse. Sparekassen Kronjylland kommer nemlig til landsdelen og åbner i Næstved. Det bliver med to lokale lederprofiler i spidsen.
”Vi har længe haft et godt øje til Næstved. Men da menneskene og de personlige relationer er helt afgørende for os i Sparekassen Kronjylland, er det vigtigt, at vi har de rette ledere, før vi åbner en ny afdeling. Det har vi nu, og vi glæder os derfor meget til at tilbyde borgere og virksomheder i Næstved og omegn at blive kunder i en lokal sparekasse med stærke værdier. Vi har tidligere været meget tæt på at åbne i Næstved, men denne gang er det hele rigtigt med både timing og personer, lyder det fra Morten Højbjerg Damm, områdedirektør i Sparekassen Kronjylland.
Det er to stærke, lokale ledere, sparekassen har fundet til at være afdelingsdirektør og erhvervskundechef. De kommer begge fra et af Næstveds større pengeinstitutter:
”Begge har de solid ledelseserfaring, et indgående kendskab til byen og et stærkt lokalt netværk. Det ser vi alt sammen som en kæmpe styrke, når vi skal skabe synlighed og opbakning til den nye afdeling”, forklarer Morten Højbjerg Damm.
Afdelingen i Næstved bliver Sparekassen Kronjyllands 14. på Sjælland, og offentliggørelsen kommer blot et halvt års tid efter, at sparekassen annoncerede ny afdeling i Hørsholm.
”På hele Sjælland oplever vi en stor interesse for den nære og personlige rådgivning, som kendetegner Sparekassen Kronjylland, og som gør, at analysebureauet EPSI sidste år endnu engang kunne kåre os til at have landets mest tilfredse bankkunder – både blandt private og erhverv. Det, tror jeg, at mange er nysgerrige efter selv at prøve af, samtidig med, at de ser os som et frisk pust”, lyder det fra områdedirektøren.
Eftertragtet område
At valget er faldet på nu at åbne i Næstved er ikke en tilfældighed:
”Vi har længe gerne villet til Næstved, da det er en spændende by i vækst og et attraktivt område, når det kommer til både privatkunder og lokale virksomheder. Derudover ligger byen perfekt til at binde vores markedsområde bedre sammen, så vi også får Sydsjælland med og dermed får dækket Sjælland endnu bedre med lokale afdelinger tæt på kunderne, siger Morten Højbjerg Damm.
Hvornår og hvor afdelingen præcist åbner – og hvor mange medarbejdere, der vil være med på holdet fra start, kan han ikke sige med sikkerhed:
”Som sagt er menneskene det vigtigste for os, og vi går straks i gang med at lede efter flere medarbejdere til den kommende afdeling”, lyder det.
Sparekassen Kronjyllands afdeling i Næstved kommer til efteråret til at tilbyde rådgivning til både privat- og erhvervskunder i alle størrelser. Til en start sandsynligvis fra midlertidige lokaler.
Nøgleord
Kontakter
Områdedirektør Morten Højbjerg Damm på 26 87 92 80
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland rykker ind i Østerbrogade i Løgstør29.5.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Byens nye pengeinstitut har nu fundet sine permanente lokaler og sikret lokal pengeautomat
Sparekassen Kronjylland har fundet lokaler i Aars19.5.2026 08:34:14 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende kontorfællesskab bliver omdannet til moderne sparekasse
Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab5.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har 250 kroner pr. person liggende i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Sparekassen åbner for indstillinger: Vil støtte vores fælles fortællinger28.4.2026 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland vil støtte de frivillige, der gør lokalhistorien levende.
Guide til penge og værdier på blå mandag16.4.2026 16:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til konfirmationer og den traditionsrige blå mandag. Bankrådgiver giver her sine gode råd til, hvordan de unge passer på penge og værdier, når blå mandag skal fejres med vennerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum