Ny OECD-rapport roser Danmark: Blandt de bedste i verden til offentlig innovation
Den danske offentlige sektor er en international rollemodel. Men vi må ikke blive selvtilfredse, viser en undersøgelse af innovation i den offentlige sektor i Danmark, som OECD offentliggør i dag.

Den danske offentlige sektor er en rollemodel inden for offentlig innovation.
Ansatte overalt i den offentlige sektor – børnehaver, jobcentre, sygehuse, politistationer – arbejder flittigt på at innovere for at imødekomme samfundets skiftende behov og udfordringer.
Og det er godt. For offentlig innovation er mere nødvendigt nu end nogensinde.
Stærk del af den offentlige sektor
Sådan lyder det i en ny undersøgelse af offentlig innovation i Danmark, som OECD offentliggør i dag.
Undersøgelsen – 'Public Sector Innovation Scan of Denmark' – er lavet med assistance af Center for Offentlig Innovation (COI).
"Innovation er en stærk del af den danske offentlige sektor. Styrkerne på dette område er tydeligt fremvist gennem årtiers historie – og spænder over alle niveauer af den danske offentlige sektor," siger Marco Daglio, leder af Observatory of Public Sector Innovation, OECD.
Skal rustes til store udfordringer
Coronakrisen har i særlig grad har vist styrkerne ved innovationssystemet i Danmark, fremhæver han. Her måtte offentligt ansatte fra alle niveauer i lyntempo indføre og skalere nye løsninger.
For eksempel lynimplementering af videokonsultationer hos praktiserende læger, ilt-robotter som aflastning på sygehusene og samtaler med ledige over telefon i stedet for fysisk fremmøde.
Men selvom den danske offentlige sektor står stærkt over for aktuelle, øjeblikkelige udfordringer, skal den rustes endnu bedre til at løse de kommende års store udfordringer – heriblandt klimakrisen og den demografiske udvikling.
Lav en national innovationsstrategi
Derfor anbefaler OECD-rapporten at lave en national innovationsstrategi, der kan skabe fælles strategisk retning og drive løsningen af de komplekse, samfundsmæssige udfordringer.
Pia Gjellerup, centerleder i COI, hilser anbefalingen af en national strategi for offentlig innovation velkommen.
"Det er den fælles retning, som en national strategi for offentlig innovation kan bringe os, som er det interessante i anbefalingen her. Vi har virkelig stærke lokale, regionale og statslige afsæt for innovation. Et samspil om prioritering og udvalg af mål vil kunne øge gennemslaget for bestræbelserne. Det vil øge mulighederne for at udfolde løsninger på komplekse samfundsudfordringer – de mere radikale innovationer, som også blev efterspurgt i Toplederrapporten sidste år," siger Pia Gjellerup.
Udgangspunkt kan få et skud vitaminer
Hun fremhæver, at det stærke danske udgangspunkt for offentlig innovation kan få et skud vitaminer ved dette blik på os udefra:
"Vi skal udnytte det utroligt gode miljø for ledere og medarbejdere for at skabe værdifulde forandringer tæt på borgerne og i samspil virksomheder, som er en selvfølge de fleste steder i dag, og som bekræftes af OECD. Erfaringerne og kapaciteten skal løfte os op på det næste niveau – de større missioner og det fremtidsorienterede innovationsarbejde. Det er nødvendigt, for udfordringerne står ikke stille," siger Pia Gjellerup.
→ Download og læs hele den nye OECD-rapport her
OM OFFENTLIG INNOVATION OG COI - Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men kan være brugt af andre. - Værdien af offentlig innovation kan have flere former: indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed. - Innovation kan være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer og processer eller måder at kommunikere med omverdenen på. - Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation. COI blev etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked i 2014 og er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner. → Få mere viden om offentlig innovation og se gode eksempler |
DEN NYE OECD-RAPPORT - OECD's Observatory of Public Sector Innovation har lavet en undersøgelse af innovation i den offentlige sektor i Danmark. - Undersøgelsen er lavet med assistance af Center for Offentlig Innovation (COI) og bygger bl.a. på tal fra den danske nationale statistik over offentlig innovation (Innovationsbarometeret) og en lang række interviews med praktikere, eksperter og ledere fra den danske offentlige sektor. - Rapporten fremhæver fem anbefalinger, der kan styrke det danske innovationssystem. Heriblandt en national innovationsstrategi, der kan skabe fælles strategisk retning og drive løsningen af de komplekse, samfundsmæssige udfordringer. |
Nøgleord
Kontakter
Paul SauerKommunikationsansvarlig
Tlf:61813103ps@coi.dkPia GjellerupCenterleder
Tlf:61813101pgj@coi.dkBilleder

Vedhæftede filer
Links
Information om Center for Offentlig Innovation
Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.
COI blev etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked i 2014 og er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Læs mere på www.coi.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig Innovation
Her er de 3 nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen9.4.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre nominerede til Danmarks nationale innovationspris for den offentlige sektor er fundet. Se dem her.
Dansk innovation skaber ny global standard23.2.2021 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
20 lande har samarbejdet om Copenhagen Manual – en international standard for at måle innovation i den offentlige sektor. Et vigtigt bidrag, siger minister.
9 ud af 10 nye løsninger i det offentlige forbedrer kerneopgaven26.11.2020 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Samtidig spiller medarbejderne en nøglerolle i at forny den offentlige sektor, viser nye tal fra Center for Offentlig Innovation.
Nye tal: Politikerne spiller en nøglerolle i fornyelsen af den offentlige sektor25.8.2020 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne både vil – og kan – drive den udvikling, der skal føre til nye løsninger på fremtidens velfærdsudfordringer. Det viser nye tal fra COI.
Offentlig topleder: "En drift presset i bund skaber et forfærdeligt miljø for innovation"30.4.2020 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Behovene for radikale klimaløsninger tårner sig op, mens innovationsarbejdet taber flyvehøjde i en presset drift. Sådan lyder det fra 24 offentlige topledere i en ny analyse fra COI og BETA.
Nye tal: 4 ud af 5 offentlige arbejdspladser i Norden er innovative24.9.2019 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første tværnordiske sammenligning af innovationsstatistik over den offentlige sektor nogensinde viser, at offentlige arbejdspladser i hele Norden er innovative og skaber værdi. Fantastisk, siger minister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum