Ny nedslående rekord: Hver tredje pædagogrekruttering forgæves
31.3.2023 12:48:26 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
Pædagogmanglen breder sig med alarmerende hast. Næsten 5000 gange i perioden juni til november 2022 lykkedes det ikke at finde en pædagog til en ledig stilling. Dermed blev hvert tredje pædagogjob ikke besat i perioden. Det er alarmerende, siger BUPL-formand Elisa Rimpler:
”Det er voldsomme tal, der endnu engang understreger, at situationen er akut. Under halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er nu pædagoger og det går desværre kun den forkerte vej. Det er ekstremt bekymrende, og det kommer til at have store konsekvenser for børnene i vuggestuer, børnehaver og fritidsinstitutioner langt ud i fremtiden,” siger Elisa Rimpler.
Med næsten 5000 forgæves rekrutteringer sættes der samtidig en ny kedelig rekord i forgæves rekrutteringer. Den forgæves rekrutteringsrate for pædagogerne er højere end for både SOSU’er, sygeplejersker og lærere.
Men rekrutteringskrisen på pædagogområdet er ikke ny. BUPL har længe advaret om konsekvenserne, hvis der ikke handles. I 2030 vil der mangle 14.000 pædagoger, hvis der ikke sættes ind.
”Advarselslamperne har blinket længe, men det har desværre været småt med handling. Og det til trods for, at vi gentagne gange har appelleret til regeringen om at sætte ind, så det bliver mere attraktivt at blive og være pædagog. Vejen er en styrket uddannelse og forbedrede vilkår - og ikke mindst en højere løn,” siger Elisa Rimpler.
Regeringen har afsat 3 milliarder frem mod 2030 til en særlig rekrutteringspulje for velfærdsfagene og lagt op til trepartsforhandlinger i efteråret op mod de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024. Men en styrkelse af pædagoguddannelsen kan ikke vente længere, siger Elisa Rimpler.
”Optaget er faldet med en femtedel siden 2016. Vi er nødt til at investere i pædagoguddannelsen, så vi kan tilbyde de studerende en attraktiv uddannelse og en god vej ind i pædagogfaget.”
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Links
Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Forberedelsestid kan lokke pædagoger til at arbejde mere21.9.2026 08:58:55 CEST | Pressemeddelelse
Mere forberedelsestid er afgørende for, om mange deltidsansatte pædagoger vil arbejde mere. Hver fjerde er klar til at arbejde mere eller gå på fuld tid, hvis de samtidig får mere forberedelsestid.
BUPL: Lange PPR-ventetider i daginstitutioner kalder på mere forebyggelse27.8.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er lang vej til at få hjælp til børn med særlige behov i vuggestuen og børnehaven, viser en ny BUPL-undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum