Ny millionpulje skal booste eksport af grøn dansk energiteknologi
14.8.2019 14:30:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Sydkoreanske politikere og embedsmænd, der besøger Danmark for at lære mere om havvind. Kortlægning af potentielle fjernvarmeprojekter i Tyskland. Eller afholdelse af en konference om energieffektivitet i USA. Det kan være nogle af de muligheder, som grønne virksomheder og myndigheder nu kan søge penge til via en ny pulje, som skal fremme dansk grøn energiteknologi i udlandet. Danmark har allerede 15 landesamarbejde på energiområdet, og danske energivirksomheder har markante styrkepositioner på de internationale markeder. Men der skal mere til, hvis målsætningerne i Parisaftalen skal nås.
”Danmark skal tage internationalt lederskab på den globale omstilling til grøn energi. Det skal vi dels gøre politisk, men også ved at give bedre muligheder for at sætte dansk energiteknologi i spil ude omkring i verden. Derfor styrker vi nu indsatsen for dansk grøn energieksport”, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Vital rolle for grøn eksport
De 45 mio. kr. fra den nye pulje spiller en vigtig rolle for den fremtidige eksport af dansk energiteknologi. Derfor er det afgørende, at pengene bliver brugt på de rette indsatser, der kan få andre landes øjne op for, hvad Danmark kan indenfor f.eks. vindenergi, energieffektivitet og energiplanlægning. Her har danske virksomheder og myndigheder allerede gjort en mærkbar forskel for den grønne omstilling i blandt andet Kina og USA.
”Efterspørgslen på vores grønne kompetencer er markant i de her år. Men vi kan gøre mere for at åbne nye markeder for bæredygtig dansk teknologi og know-how. Derfor er det afgørende, at vi får flere redskaber til at tackle klimakrisen globalt”, siger Dan Jørgensen (S).
Fakta
- Pengene til den nye pulje kommer fra Energiaftalen, hvor der samlet set er afsat 175 mio. kr. til styrkelse af energieksporten.
- Pengene kan søges til såkaldte ”eksportfremmende” tiltag, hvor flere virksomheder får gavn af indsatsen. Der gives derfor ikke penge til kommercielle fremstød for enkelt virksomheder.
- Der afsættes 5,1 mio. kr. i 2019 og 8,1 mio. kr. fra 2020-2024. I alt 45,6 mio. kr.
- Du kan læse mere om puljen her.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Lasse Bendtsen, M: 4172 3884, lasab@kefm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.9.2026 10:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer rådgive klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.
DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til ny styrelse1.9.2026 16:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til én ny styrelse: DMI, Kort og Grunddata. Alvorlige klimaforandringer presser sig på, og grøn omstilling kræver store ændringer i indretningen af vores samfund samtidigt med, at data og teknologi er forretningsafgørende. Fremtidens opgaver løses bedst muligt ved at stå sammen.
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
