Ny miljøteknologi kan mindske fødevarebranchens vandforbrug

På verdensplan er fødevareindustrien blandt de brancher, der bruger allermest vand. Et projekt i Thyborøn vil vise, at det kan gøres bedre. Ved at opdatere en velkendt teknologi kan forbruget af lossevand hos en af Nordens største producenter af fiskemel og fiskeolie, TripleNine Group A/S i Thyborøn, som minimum halveres. Løsningen kan implementeres i andre fødevarevirksomheder.

- På Teknologisk Institut er det vores fornemste opgave at bygge bro mellem den sidste nye viden og praktisk teknologi, der gør en forskel for erhvervsliv og samfund. I TripleNines tilfælde har vi brugt vores viden om vandteknologi til at udvikle en innovativ løsning, der både kan reducere vand- og energiforbrug markant og medvirke til bedre udnyttelse af ressourceholdige reststrømme i produktionen. Jeg er overbevist om, at den udviklede teknologi og de gevinster, som TripleNine opnår, også vil være interessante for andre foder- og fødevareproducerende virksomheder, siger projektleder Michelle Lison Rebsdorf, Teknologisk Institut.

Over 100 husstande årligt
TripleNine bruger 16 mio. liter vand årligt alene i Thyborøn, når fisk fra fiskekutterne skal losses ind på fabrikken. Det svarer til det årlige vandforbrug for over 100 familier. Lossevandet bliver i dag genbrugt, men kun i begrænset omfang. Når vandet til sidst indeholder for mange fiskerester til at kunne blive genbrugt yderligere, bliver lossevandet pumpet ind på fabrikken og gennemgår samme behandling som råvaren. Losningen og den efterfølgende håndtering på fabrikken kræver ikke alene et højt vandforbrug, men også meget energi.

Fra pilotskala til fuldskala
Gennem partnerskabet DRIP, der arbejder for bedre vandeffektivitet i fødevareindustrien, søgte TripleNine derfor efter alternative teknologier til bedre udnyttelse både af vandet og de ressourcer, det indeholder. Jacob Rasmussen, energi- og miljøchef hos TripleNine, fortæller:

- Vi har haft stort udbytte af DRIP-partnerskabet. Adgangen til vidensinstitutterne og deres samarbejdspartnere har åbnet nogle muligheder, vi ellers ikke ville have. Vores samarbejde med Teknologisk Institut har budt på en masse gode forslag. Forslaget om at teste flotation med mikrobobler og fødevareegnede flokkulanter var fra starten meget interessant, siger han.

Det oprindelige pilotprojekt har nu udviklet sig til et såkaldt Fyrtårnsprojekt, hvor teknologien skal implementeres i fuldskala med støtte fra Miljøstyrelsens MUDP-program. For TripleNine medfører projektet en samlet besparelse på op mod en million kroner årligt.

Vandrensning med mikrobobler
Renseløsningen, som er udviklet af Teknologisk Institut og virksomheden BIO-AQUA, er baseret på avanceret flotationsteknologi: Lossevandet ledes gennem en tank med dyser, der blæser små luftbobler ind i vandet. Det får større fiskerester og olie til at samle sig i overfladen i en skumfraktion. Skummet skrabes af og ledes ind i produktionen. Dermed kan vandet genbruges mange flere gange end hidtil.

Sensorstyring og spiselige flokkulanter
Flotation er en kendt teknologi til vandrensning. Det nye består derimod i styringen af løsningen, fortæller projektleder Michelle Lison Rebsdorf:

- Der er stor variation i kvaliteten af de fisk, der losses hos TripleNine, hvorfor kvaliteten af lossevandet også varierer. Det stiller store krav til driften af flotationssystemet, og derfor udvikler vi i projektet et sensorbaseret styringssystem, som gør det muligt løbende at justere og optimere renseprocessen i realtid.

Vandet kan også renses ved at tilsætte traditionelle flokkulanter. Flokkulanter er et kemisk fremstillet middel, som får mikroskopiske fiskerester til at klumpe sig sammen og samle sig i en skumfraktion i vandoverfladen, hvor det kan tages fra og anvendes til biogas. Da traditionelle flokkulanter ikke må anvendes i foder- og fødevareproduktion, skal projektet afprøve nye flokkulanter, som egner sig til brug i foder- og fødevareproduktion.

- Målet er at identificere en fødevareegnet flokkulant, der både er et effektivt og rentabelt alternativ til de traditionelle flokkulanter. På den måde kan skumfraktionen fortsat nyttiggøres til foder, selvom vandet er tilsat flokkulant, siger Michelle Lison Rebsdorf.

Stort markedspotentiale
Da den innovative renseteknologi kan overføres til andre typer virksomheder, ventes den at få et stort markedspotentiale, også i udlandet. Det vurderer direktør i BIO-AQUA, Erik Jessen Jürgensen:

- Konceptet vil være attraktivt for mange virksomheder i foder- og fødevarebranchen. Det skyldes, at det både kan medvirke til at sænke deres forbrug af procesvand markant og give en bedre udnyttelse af ressourcerne i vandet. Vi ser generelt en stor efterspørgsel efter teknologier til bedre og mere rentabel udnyttelse af reststrømme i produktionen.

Fyrtårnsprojektet InnoFlot er et samarbejde mellem TripleNine Denmark, Teknologisk Institut, BIO-AQUA A/S, Insatech A/S og Lemvig Vand & Spildevand A/S.

Fakta:

 

Projektnavn	Ressourceeffektiv genanvendelse af lossevand gennem innovativt flotationskoncept – InnoFlot
Deltagere	TripleNine A/S, Teknologisk Institut, BIO-AQUA A/S, Insatech A/S, Lemvig Vand & Spildevand A/S
Projekttype	Fyrtårnsprojekt under MUDP (Miljøstyrelsens Udviklings- og Demonstrationsprogram)
Tidsramme	November 2019 – medio 2022
Budget	43 mio. kr. Heraf 6 mio. kr. fra Miljøstyrelsen.
Vigtigste fokusområder	Effektiv vandgenbrug ved losning Intelligent sensorbaseret processtyring Fødevaresikker udnyttelse af ressourceholdige reststrømme
Forventede årlige besparelser i ressourceforbrug	50-70% lavere vandforbrug – muligvis endnu lavere 600.000-1.000.000 kr. sparet på vand og energi 304 ton kul 174.935 Nm3 gas
Gevinster for miljø og klima	Forventet reduktion i emissioner pr. år: 955 ton CO2 592 kg CO 1.094 kg NOx 1216 kg SO