Ny medicin uden dyreforsøg

Til trods for at EU stiller mere og mere strikse krav til videnskabelige dyreforsøg, bliver stadig flere dyr brugt til at teste ny medicin. Det vil en række europæiske forskningsinstitutioner og medicinalfirmaer nu gøre op med.

– Vi skal undgå så mange dyreforsøg som muligt, når vi udvikler ny medicin, siger professor Annette Bauer-Brandl fra forskningsgruppen Drug Transport and Delivery, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

Hun pointerer, at dyreforsøg ikke kan undgås fuldstændigt, men omfanget kan reduceres, hvis man ”tester” medicin på computere i stedet for dyr, og det er der flere fordele ved.

Samarbejde med industrien

– Der er flere aspekter i det: De etiske om dyrevelfærd – det er jo ikke kun mus og rotter, men også svin og aber, der bliver brugt flittigt. Og så er der rigtigt meget tid at spare, så det ikke længere tager årtier, men år at udviklet en ny medicin, og det er godt for patienterne, siger hun.

Sammen med kollegerne i sin forskningsgruppe, professor Martin Brandl, lektor Paul Stein og 18 øvrige partner-institutioner fra andre EU-lande, er hun med i det nye EU-finansierede projekt, InPharma.

Hovedideen i projektet er at koble 13 unge forskere på hvert sit forskningsprojekt, så de kan tage en ph.d. i forskellige tilgange til at arbejde med udvikling af medicin uden brug af forsøgsdyr og dermed bidrage til at viden om nye metoder bliver spredt. Projekterne udføres af forskningsinstitutioner og industrien i samarbejde.

Computeren er det nye forsøgsdyr

Projektets mål er at finde veje til at undgå dyreforsøg i alle vigtige led af medicin-udvikling: Når forskere opdager et nyt, lovende stof, skal det ikke testes på dyr, men i stedet skal der skaffes mange forskellige data om stoffet i dyrefri eksperimenter.

Disse data skal så fodres til computermodeller, der får til opgave at beregne den mest optimale formulering (”opskrift”) på en ny medicin. Til sidst skal denne ”opskrift” fodres til andre computermodeller, der skal simulere, hvordan mennesker vil reagere på medicinen.

SDU bliver vært for tre ph.d.-studerende, der skal tilbringe halvdelen af deres tid i SDUs laboratorier og halvdelen hos medicinalfirmaerne Roche, Janssen og Solvias.

Mennesker reagerer ikke altid som dyr

– Det er ældgammel metode i lægemiddeludvikling, at man kommer ting i dyr og ser, hvordan de reagerer – man har ikke kunne gøre det anderledes, og det har været den bedste mulighed for at teste nye stoffer til lægemidler. Men det er bare ikke nogen særlig effektiv test-metode, det tager lang tid og man skal bruge mange dyr, siger Annette Bauer-Brandl.

Dertil kommer, at dyr og mennesker ikke er ens:

– Man kan godt arbejde med et stof eller en formulering, som mange forskellige dyr reagerer efter hensigten på, men når vi så kommer til kliniske forsøg og skal teste på mennesker, kan de reagere overraskende anderledes. Dyr er ikke mennesker, forklarer hun.

Computerne skal tage det tunge slæb

Her kommer computerne ind i billedet. De er i dag så kraftige, at de kan simulere de ekstremt komplekse reaktioner i en organisme, der udsættes for et stof og dermed vise forskerne, hvordan en organisme vil reagere på det.

Med computernes hjælp kan forskerne ikke alene simulere en organismes reaktion på nye stoffer og deres formuleringer, de kan også forstå, hvad der sker i organismen.

– Målet er, at vi med computere kan nå helt frem til simulerede forsøg på testpersoner uden brug af forsøgsdyr. Derfra kan man så gå videre til kliniske forsøg med virkelige testpersoner, som er sidste step, inden en medicin kan frigives, siger Annette Bauer-Brandl.