
Ny lokalaftale skal give bedre vilkår for lærere i Halsnæs

Og der var i den grad tilfredshed med udfaldet af den nye lokalaftale blandt begge parter, da aftalen blev underskrevet:
”Vi har haft en meget frugtbar dialog, som har affødt nye og stærke initiativer. Efter nogle turbulente år med skolereform, ny lov om arbejdstid for lærerne og ændret skolestruktur i Halsnæs, så har vi med den nye aftale skabt et rigtig godt fundament for fremtidens arbejde som lærer og børnehaveklasselærer i Halsnæs Kommune,” udtaler Mads Kjær Ingvardsen, Chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune.
Og det er kredsformanden for Gribskov-Halsnæs Lærerforening enig i:
”Vi har haft et konstruktivt forhandlingsforløb, og jeg er særligt glad for, at vi gennem forhandlingerne har fundet fælles værdier og tankesæt om det at skabe en god folkeskole i Halsnæs Kommune. Aftalen sætter nemlig fokus på lærernes mulighed for at lykkedes med undervisningen, og det ved vi har direkte effekt på kvaliteten og elevernes udbytte af undervisningen,” udtaler Michael Bie Andersen, kredsformand for Gribskov-Halsnæs Lærerforening.
Styrket lærersamarbejde
Et centralt element i forhandlingerne har været ønsket om at styrke samarbejdet om undervisningen blandt lærerne. Den nye lokalaftale lægger derfor op til, at undervisningsrummet i højere grad åbnes op, så lærerne får bedre muligheder for at sparre med deres kollegaer og deltage i hinanden undervisning. Det skal være med til styrke professionen og kvaliteten af undervisningen yderligere. Samtidig er der lavet en ny mentorordning for nyuddannede lærere, som skal give mulighed for, at nyuddannede lærere kan følge en mere erfaren kollega i et fag for at finde inspiration til deres egen undervisning. På den måde sikres udviklingen af de nyuddannede lærere, ligesom deres faglighed og undervisningsteknik vil blive styrket.
Lærerne vil derudover ikke blot få mere individuel forberedelsestid, den vil nu også blive tilpasset efter hvor mange undervisningstimer, du som lærer har om ugen, således at undervisningstid og forberedelsestid stemmer bedre overens.
Positiv effekt på elever
Den nye aftale vil ikke blot komme lærerne i Halsnæs til gavn, det vil også have en positiv indvirkning på eleverne i kommunens folkeskoler.
Malene Nyenstad, repræsentant for skolelederne i Halsnæs Kommune glæder sig på vegne af både lærere og elever:
”Med den nye aftale sikrer vi, at vores lærere får bedre tid til at planlægge undervisningen, det vil få positive konsekvenser for vores elevers læring. Med en så markant øgning af tiden til forberedelse af undervisningen, vil kvaliteten blive væsentligt bedre, og det vil vi kunne spore i elevernes resultater,” udtaler Malene Nyenstad.
Med aftalen i hus er næste skridt nu, at de enkelte folkeskoler drøfter, hvordan aftalen konkret skal omsættes lokalt på skolerne.
Den nye lokalaftale er et supplement til den eksisterende arbejdstidsaftale A20, som blev indgået mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Lærerforening i sommer, som sikrer lærerne i Halsnæs og resten af landets kommuner bedre arbejdstidsvilkår. Den nye lokalaftale træder i kraft den 1. august 2021.
Kontakter
Mads Kjær Ingvardsen, Chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune. Telefon: 2349 2723.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.