Ny leder til Billund Bibliotekerne og Borgerservice
15.10.2021 09:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Billund Bibliotekerne og Borgerservice får ny leder 1. december, når Malene Hald tiltræder stillingen. Malene Hald kommer aktuelt fra en stilling som leder af Borgerservice i Horsens, hvor hun har været siden 2013. Her har hun blandt andet arbejdet på digitaliseringen af Borgerservice. Hun er uddannet cand. Mag i samfundsfag og psykologi fra Aarhus Universitet, har arbejdet som lean-konsulent, og har diplom i ledelse fra VIA University College.
Malene Hald blev valgt i en stærkt ansøgerfelt på 18, og hun får nu ansvaret for cirka 30 medarbejdere ved ved Billund Bibliotekerne og Borgerservice. En af Malene Halds store opgaver bliver at føre de nye udviklingsplaner ’Indsatskatalog 2021-2023’ og ’Fremtidens Borgerservice’ ud i livet, og får omsat de ambitiøse planer til praksis og samtidig øger synergien og samarbejdet i institutionen.
”Med Malene Hald i spidsen for Billund Bibliotekerne og Borgerservice er jeg sikker på, at vi får en dygtig og kompetent leder, som kan drive den videre udvikling – i samspil med vores medarbejdere, borgere og frivillige. Det vil kræve involvering og inddragelse af alle parter for at sikre fælles fodslag, og for at vi ved fælles hjælp kan lykkes med planerne. Jeg ser frem til samarbejdet og til at byde Malene velkommen i Billund Kommune," udtaler Rasmus Kaufmann, Områdechef for Kultur og Fritid i Billund Kommune.
Fremtidens Borgerservice
46-årige Malene Hald bor privat i Horsens og har to børn på 19 og 12 år.
”Digital inklusion er et væsentligt tema i digitaliseringsindsatsen i de kommende år. Billund Kommune har med Indsatskatalog 2021-2023 og Fremtidens Borgerservice skabt et stærkt og ambitiøst fundament for, at Billund Bibliotekerne og Borgerservice også fremadrettet kan give borgerne indsigt, viden, inspiration og oplevelser og derigennem facilitere det aktive medborgerskab. Det ser jeg frem til at realisere i samarbejde med ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere i hele Billund Kommune," siger Malene Hald, kommende leder af Billund Bibliotekerne og Borgerservice.
Malene Hald overtager positionen som leder af Billund Bibliotekerne og Borgerservice efter Ole Bisbjerg, der efter næsten 11 år i stillingen gik på pension tidligere på året.
Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Det betyder konkret, at leg, læring og kreativitet i høj grad er en del af bibliotekernes tilbud, men også at kommunen er gået i gang med som ledere og medarbejdere at arbejde mere legende og eksperimenterende gennem begrebet ’Playful Working’.
Fakta:
Billund Bibliotekerne og Borgerservice er Billund Kommunes største kulturinstitution.
Den består af fire afdelinger: Hovedbiblioteket i Magion i Grindsted og biblioteket i Billund, hvor begge har Borgerservice tilknyttet. Derudover er der to biblioteksfilialer i Vorbasse og Sdr. Omme, som bliver drevet i samarbejde med frivillige.
Billund Bibliotekerne og Borgerservice driver herudover Billund Centret.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune søger samarbejdspartner til ny kunstfestival30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store ambitioner for en kommende kunstfestival i Billund Kommune, og nu har du muligheden for at være med til at forme festivalen. Billund kommuner søger nemlig en stærk samarbejdspartner, der får det overordnede ansvar for at udvikle kunstfestivalen.
Billund Centrets café får nye forpagtere29.4.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver ikke én, men flere, forpagtere af Billund Centrets café i fremtiden. Billund Kommune har indgået aftale med familien Spanfelner om at drive caféen. Familien består af far Scott, og brødrene Patrick og Don, der siden 1987 har drevet restauranten Tortilla Flats i Vejle.
Rejsegilde markerer næste milepæl i udvidelsen af Bo-Lindegården28.4.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på Bo-Lindegården i Grindsted, hvor nybyggeriet og renoveringen af botilbuddet er godt på vej. Rejsegildet markerer dermed en vigtig milepæl i udvidelsen af botilbuddet, for voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der opføres 10 nye boliger, og eksisterende servicearealer samt tre eksisterende boliger renoveres.
Kordag 2026: 4. klasser synger med Odense Jazz Orchestra i Billund Idrætscenter15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år samles alle elever fra fjerde klasse i Billund Kommune til Kordag - en dag, hvor eleverne både får en musisk oplevelse - og en samlende følelse af fællesskab gennem sang. I år optræder børnene sammen med det professionelle bigband Odense Jazz Orchestra – og med deltagelse af LEGOLAND Billund Garden.
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
