Ny leder for strategisk forskningscenter
2.12.2020 12:59:36 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Centre for Water Technology, WATEC, har siden 2017 samlet de stærke kompetencer på Aarhus Universitet for at kunne fungere som et tværfagligt forskningscenter, der kan fokusere og styrke forskningen inden for vand og vandteknologi.
Centeret har skabt en platform, hvor strategiske partnerskaber og unikke forskningsalliancer har sikret centeret en stærk position. I dag er der forskningsaktiviteter inden for en lang række områder lige fra kortlægning af vandressourcer og naturens vandkredsløb til spildevandshåndtering og udvikling af teknologi og sensorer, der kan fremtidssikre både forbrug og forvaltning af vandressourcerne.
Den 1. december 2020 overtager seniorforsker Peter Henriksen ledelsen i forskningscenteret. Han overtager opgaven fra professor Hans Brix, der nu igen vil fokusere på gerningen som institutleder på Institut for Biologi på Aarhus Universitet efter at have været konstitueret centerleder siden sommeren 2020.
Kending af huset
Peter Henriksen kommer med en solid ledelsesbaggrund og et indgående kendskab til Aarhus Universitet; ikke mindst fra sin tid som institutleder for Institut for Bioscience siden 2013. Han har selv siddet i bestyrelsen af WATEC siden dets grundlæggelse, og kender dermed til WATEC indefra. Hans eget fokus har naturligt nok været rettet mod hans eget forskningsarbejde hidtil, men nu glæder den nye centerleder sig til at tage del i hele centerets virke i sin nye rolle.
”Jeg kender WATEC som et dynamisk center med både bredde og dybde i dets mange forskningsdiscipliner og stærke relationer til samarbejdspartnere. Jeg er meget glad for at overtage opgaven med at lede den strategiske forskningsindsats videre fra det solide udgangspunkt, der er skabt siden grundlæggelsen i 2017 af professor Niels Peter Revsbech. Jeg er lige dele ydmyg og ivrig over for den opgave, jeg er blevet betroet, og ser frem til at videreføre og udvikle WATEC i samarbejde med centerets forskere og samarbejdspartnere,” siger seniorforsker og centerleder Peter Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Centerleder Peter Henriksen,
WATEC: Centre for Water Technology,
Aarhus Universitet,
Email: pet@bios.au.dk
Mobil: 3018 3149
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
Hurtigvoksende træer tager over i fremtidens skove og sætter biodiversiteten under pres29.1.2026 12:03:14 CET | Pressemeddelelse
Klimakrise, skovrydning og ødelagte levesteder fremmer ensartede skove, hvor hurtigvoksende arter fortrænger oprindelige træer. Det sænker biodiversiteten, gør træerne mindre modstandsdygtige over for sygdom og reducerer skovenes evne til at lagre CO₂.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum