Ny leder for Moesgaard Museums arkæologiske afdeling

Trine Kellberg Nielsen starter 1. marts som ny leder af Moesgaard Museums arkæologiske afdeling. Trine Kellberg Nielsen er arkæolog, ph.d. og har været ansat på Aarhus Universitet, hvor hun har forsket i neandertalere.
Trine Kellberg Nielsen har tidligere været tilknyttet Moesgaard som projektleder på særudstillingen Neandertaler, der blev vist i 2020, og som også er blevet vist på Statens Naturhistoriske Museum i København.
”Trine er en meget anerkendt arkæolog med en stærk forskningsprofil og klare bud på en retning for arkæologien. Hun kender Moesgaard og har med ansvaret for forrige års store Neandertaler-udstilling vist både stærke lederkompetencer og en evne til at skabe velfungerende samarbejde på tværs af hele Moesgaard. Vi glæder os til, at Trine bliver en del af ledelsen på Moesgaard, ” siger direktør Mads Kähler Holst.
Trine Kellberg Nielsen er uddannet på Leiden Universitet og Aarhus Universitet, Moesgaard, og har tidligere arbejdet ved Køln Universitet og Neanderthal museet i Tyskland.
”Jeg glæder mig meget til at tage fat på min nye rolle som leder af Arkæologisk afdeling på Moesgaard. Det er en fagligt stærk afdeling med et bredt arbejdsområde og Moesgaard er et af Danmarks førende kulturhistoriske museer, så det bliver rigtigt spændende at udvikle visionerne for arkæologiens rolle,” siger Trine Kellberg Nielsen.
Kontakter
Mads Kähler HolstDirektør
Tlf:22994915mkh@moesgaardmuseum.dkTrine Kellberg NielsenLeder af Arkæologisk afdeling, Moesgaard Museum
Tlf:23365729tkn@moesgaardmuseum.dkBilleder

Information om Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Fra Sibirien til Stillehavsøerne28.3.2023 14:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Hør antropologerne Jeanette Lykkegård og Anders Emil Rasmussen fortælle om deres ophold blandt rensdyrnomader i Sibirien og søfolk i Stillehavet onsdag 19. april, når Moesgaard Museum sætter fokus på hjem i bevægelse.
Fortidsmindedag på Samsø - arkæologisk vandring igennem Kanhavekanalen27.3.2023 14:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum og Samsø Museum markerer i år ’Fortidsmindedagen’ ved at invitere til en vandretur i Kanhavekanalen, hvor den nyeste viden om vikingernes aktiviteter i området nær kanalen præsenteres.
Oplev romernes lejr i påskeferien21.3.2023 15:39:59 CET | Pressemeddelelse
I påskedagene er der jernalderaktiviteter for hele familien, når romerne slår lejr på Moesgaard Museums udendørsareal.
Christian Schwarz Lausten træder ind i bestyrelsen på Moesgaard Museum20.3.2023 13:48:38 CET | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum får nyt medlem af museets bestyrelse. Det er Christian Schwarz Lausten, der er grundlægger og CEO for Landfolk.com, som indtræder i bestyrelsen udpeget af Jysk Arkæologisk Selskab. ”Når man har som ambition at skabe kobling imellem den store, dybe verdenshistorie igennem årtusinder og moderne mennesker fra hele verden, skal man have solide digitale og analytiske kompetencer på holdet. Derfor er jeg virkelig glad for at byde Christian Schwarz Lausten velkommen som nyt bestyrelsesmedlem på Moesgaard,” siger Anne-Marie Dohm, der er formand for Moesgaards bestyrelse. Moesgaard Museum er en selvejende institution, som omfatter Moesgaard Museum i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus og Odder og Samsø Museer. Museets specialer er arkæologi og antropologi/etnografi og museet har et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. De elleve medlemmer af Moesgaard Museums bestyrelse udpeges bl.a. af Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Erhverv Aarhus og Jysk Arkæologisk Selskab. Moe
Moesgaard Museum og Aarhus er blandt verdens bedste oplevelser16.3.2023 13:16:07 CET | Pressemeddelelse
Museet og byens vikingeoprindelse fremhæves af Time på årets liste over verdens mest storslåede steder at besøge
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum