Ny dansk dokumentarfilm viser, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål
Dokumentaren vises på DR1 og DR2 i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2025.

Hvis man vil vide noget om historie, skal man ikke lytte til, hvad Putin siger. Hvis man derimod vil vide noget om Putins visioner for fremtiden, skal man lytte meget nøje efter, hvad Putin siger om historie.
Sådan siger den britiske historiker Jade McGlynn fra Oxford University i en ny danskproduceret dokumentarfilm, der undersøger, hvorfor ukrainsk kultur og kulturarv er blevet et centralt militært mål for Rusland.
Dokumentaren ”Den ukrainske skat” tager udgangspunkt i udstillingen RUS – vikingerne i øst, som blev vist på Moesgaard i 2021, og som åbnede for publikum bare 14 dage før den russiske invasion af Ukraine. For både Rusland og Ukraine er fortællingen om vikingernes mægtige Rus-rige essentiel.
Skandinaviske vikinger var med til at grundlægge Kyiv, hvilket ifølge ukrainerne viser deres klare tilhørsforhold til Vesten. Putin bruger imidlertid den samme fortælling som argument for, at Ukraine aldrig har eksisteret.
I ”Den Ukrainske Skat” følger vi udstillingens tilblivelse og hører om vikingernes påvirkning i det ukrainske område. Vi besøger en række kulturinstitutioner i Ukraine, som alle er blevet angrebet af Rusland og får dermed et indblik i, hvordan historie bliver brugt som et våben i krigen, og som grundlag for Putins drømme om et genrejst Rusland.
’Den ukrainske skat’ viser, hvor stor en rolle historien og kulturarven spiller i en krig, og hvor helt afgørende historien er for et folks identitet og fortælling om, hvem der har ret, og hvilke værdier der er de rigtige. Dermed får vi også et meget klart eksempel på, hvor vigtigt det er at sikre en troværdig og nuanceret formidling af historien, siger Mads Kähler Holst, Direktør på Moesgaard.
Fakta:
- Den ukrainske skat er produceret af Teddy Bruslund fra SaxoFilm.
- Den vises på DR1 og DR2 i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion den 24. februar.
- Filmen er støttet økonomisk af Slots- og Kulturstyrelsen, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Klaus Hansen, Filmfyn.
Nøgleord
Kontakter
Naja Kjærgård LaursenPresseansvarlig
Tlf:20447936nkl@moesgaardmuseum.dkLinks
Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard kåret som Danmarks bedste attraktion3.10.2024 11:57:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3000 danskere har peget på Moesgaard Museum som vinder af den årlige Danish Travel Awards, som netop er blevet uddelt.
Oplev fortællingen om det største vendepunkt i menneskets historie2.10.2024 07:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling tager os 10.000 år tilbage i tid til dengang mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt opstår en helt ny og betagende gudeverden, som viser os, at menneskets måde at tænke, tro og leve på er radikalt forandret.
Moesgaard opruster på vidensområdet30.9.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum hæver ambitionsniveauet for vidensområdet, som samles under én videnschef med ansvar for tre afdelinger, mens to nye faglige fyrtårne er hentet ind som afdelingsledere.
Presseinvitation til åbning af ’Moder Jord’ på Moesgaard11.9.2024 08:05:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard Museum inviterer pressen til åbningsreception for særudstillingen Moder Jord torsdag den 10. oktober 2024.
Sølvskat fra vikingetiden fundet nord for Aarhus19.8.2024 08:26:28 CEST | Pressemeddelelse
En ung arkæologistuderende fra Aarhus Universitet har fundet en spektakulær sølvskat med tråde til både Rusland, Ukraine og De Britiske Øer. Fundet understreger Aarhus’ position som et internationalt knudepunkt i vikingetiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum