Ny leder for geovidenskab og naturforvaltning

En begejstret skovbrugsstuderende fra den daværende Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole blev Vivian Kvist Johannsens faglige skæbne. I foråret 1986 besøgte han Rønne Statsskole på Bornholm og fortalte så begejstret om sit studie, at den unge Vivian på stedet besluttede, at træer og skovbrug også skulle være hendes vej i arbejdslivet. Med det studie kunne hun forene tre for hende væsentlige elementer: naturvidenskab, samfundsrelevans og mennesker.
Og det kom til at holde stik. Siden Vivian Kvist Johannsen blev færdig som kandidat i 1993, har hun beskæftiget sig med træer og skovbrug, især de solide egetræer. Hun har forsket i vækst og skovdyrkning og har sammen med kolleger etableret Danmarks skovstatistik. Siden 2006 har hun tillige været sektionsleder for skiftende sektioner.
Den 1. maj tiltræder hun som leder af et af de største institutter på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Her skal hun stå i spidsen for knapt 400 medarbejdere, godt 2.000 studerende og 150 Ph.d.-studerende.
Forskning og uddannelse er en del af løsningen
Instituttet samler unik viden, forskning og undervisning inden for områder, der spænder fra vulkaner til cellevægge og fra økosystemer til globale udfordringer, og har dermed i Vivian Kvist Johannsens øjne en helt særlig mulighed for at gøre sig positivt gældende for samfundet.
”Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har en bred faglig profil i sin grundforskning, arbejder stærkt tværfagligt og er optaget af at koble forskningen til noget, som kan anvendes konkret i samfundet og i den omfattende undervisning på instituttet. Det gør, at vi kan yde stærke bidrag til eksempelvis en bæredygtig udvikling og grønne løsninger i samfundet, i Danmark og globalt,” siger Vivian Kvist Johannsen, som ud over det faglige også har en ambition for instituttet som arbejdsplads.
”Instituttets medarbejdere er virkelig dygtige på hver deres felt. For mig er det indlysende, at vi kun kan blive ved med at levere solid forskning, uddannelse og administration, hvis vi trives. Derfor vil et andet fokuspunkt for mig være at sikre en god trivsel for alle medarbejdere og studerende. Vi skal være glade for at gå på arbejde og til studiet og være stolte over, at vi leverer undervisning og resultater til gavn for samfundet,” siger Vivian Kvist Johannsen.
Dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Katrine Krogh Andersen, ser frem til det kommende samarbejde med Vivian kvist Johannsen.
”Vivian har meget stor ledelseserfaring efter mange år som sektionsleder på IGN. Med et stærkt blik for medarbejderes og studerendes trivsel og engagement brænder hun for at fremme den faglige excellence og dedikerede undervisning samtidig med, at instituttets stærke fagligheder bringes endnu mere i spil. Jeg ser meget frem til at hilse Vivian velkommen i ledelsesteamet på SCIENCE.”
Vivian Kvist Johannsen afløser Claus Beier, som i de seneste otte år har brugt sine kræfter på at samle og opbygge det kun ti år gamle institut. Han har samtidig repræsenteret IGN i mange interne og eksterne sammenhænge, senest dannelsen af Inno-CCUS-partnerskabet som del af regeringens fire grønne missioner. Claus Beier fortsætter som professor på instituttet.
Nøgleord
Kontakter
Vivian Kvist Johannsen
Seniorforsker
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
vkj@ign.ku.dk
Telefon: +4535331699
Mobil: +4520300969
Birgitte Lyhne Broksø
Kommunikationschef
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: +45 29 88 60 01
Mail: blb@science.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
KU-forskere indtager forsiden af Nature: Løser mysteriet om universets røde prikker14.1.2026 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden James Webb-teleskopet gik i luften, har røde prikker på billederne forundret videnskabsfolk verden over. Nu kan forskere fra Københavns Universitet forklare de gådefulde prikker, som gemmer på de voldsomste kræfter i universet skjult i en puppe af gas. Opdagelsen er udgivet i Nature i dag (onsdag d. 14/1.)
Ny forening sikrer stærkt fundament under Innovation District Copenhagen14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Innovation District Copenhagen skal være et internationalt kraftcenter for innovation og skal samle forskere, klinikere, iværksættere og virksomheder, så der udvikles flere nye løsninger og flere virksomheder inden for bl.a. life science og kvanteteknologi. En bred partnerkreds stifter nu en forening, der skal understøtte en langsigtet og bæredygtig udvikling af distriktet. Foreningen stiftes af repræsentanter fra stat, kommune, forskningsinstitutioner, sundhedssektor, erhvervsliv, finans, fonde og innovationsaktører. Med i stifterkredsen er Københavns Universitet
Danish chemist's invention could make counterfeiting a thing of the past8.1.2026 09:40:09 CET | Pressemeddelelse
Every year, companies lose billions of kroner when goods are copied or illegally resold. But a new digital and legally binding fingerprint developed at the University of Copenhagen makes products impossible to counterfeit. Royal Copenhagen is among the first brands in the world to use the solution.
Groundbreaking Mapping: How Many Ghost Particles All the Milky Way’s Stars Send Towards Earth8.1.2026 08:23:24 CET | Press release
Every second, a trillion of the elusive ghost particles, the neutrinos, pass straight through your body. Now, astrophysicists from the University of Copenhagen have mapped how many ghost particles all the stars in the Milky Way send towards Earth, and where in the galaxy they originate. This new map could help us track down these mysterious particles and unlock knowledge about our Galaxy that has so far been out of reach.
Banebrydende kortlægning: Så mange spøgelsespartikler sender alle Mælkevejens stjerner mod Jorden8.1.2026 08:15:33 CET | Pressemeddelelse
Hvert sekund passerer en trillion af de gådefulde spøgelsespartikler, neutrinoer, gennem din krop. Nu har astrofysikere fra Københavns Universitet kortlagt, hvor mange spøgelsespartikler alle Mælkevejens stjerner sender mod Jorden, og hvor i galaksen de kommer fra. Det nye kort kan hjælpe os med at finde de mystiske partikler og muligvis få hidtil utilgængelig viden om vores galakse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


