Ny leder af SDU’s Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Evald Bundgård Iversen afløser Bjarne Ibsen, der har ønsket at overdrage ledelsen til yngre kræfter, efter at været leder af CISC siden centerets dannelse i 2003. Bjarne Ibsen fortsætter som professor i CISC.
Evald Bundgård Iversen har været ansat i CISC siden 2016 og skrev inden da en erhvervs-ph.d. for Faaborg-Midtfyn Kommune om ’Offentlig styring af selvejende idrætsanlæg’ efter at have fungeret som fritidskonsulent i kommunen. Han har også en solid baggrund som underviser af både efterskole- og gymnasieelever samt universitetsstuderende.
Evald Bundgård Iversen er ansat som lektor i Sports Management og Sports Policy med forskningsprojekter om civilsamfundets betydning for udvikling og livskvalitet - samt styring og ledelse af faciliteter til idræt og rekreativt friluftsliv. Her har han blandt andet udviklet og været fagansvarlig for kandidatfaget: Innovation og ledelse af idrætsfaciliteter og idrætsforeninger.
Den nye centerleder har publiceret i internationale tidsskrifter bl.a. om betydningen af forskelle i styringsmodeller for idrætsfaciliteters performance, hvordan besparelser påvirker samarbejdet mellem kommune og idrætsanlæg samt ledelse af idrætsanlæg.
CISC bedriver samfundsvidenskabelig idrætsforskning som en del af forskningsenheden Active Living på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. CISC har aktuelt 10 ansatte, som forsker i emner, der relaterer sig til civilsamfundet, idrætsforeninger, idrætsfaciliteter, idrætsvaner, leg og nye bevægelsesformer samt idrætspolitik.
Ud over at forske, løser CISC en række forskelligartede analyseopgaver for kommuner, foreninger og landsdækkende interesseorganisationer. I øjeblikket er CISC aktuel med det store forsknings- og formidlingsprojekt Danmark i Bevægelse, som undersøger, hvad der motiverer danskerne til at være fysisk aktive og måler på, hvordan vi er det.
Nøgleord
Kontakter
Evald Bundgaard Iversen, centerleder
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
E-mail: eiversen@health.sdu.dk
M: 61664866
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum