Ny komprimeringsteknik skal tackle en af internettets største flaskehalse
Der er rift om pladsen på internettet, og en voldsom vækst i antallet af tilsluttede Internet of Things (IoT)-enheder betyder, at løkken strammes om drømmen om et superhurtigt internet. I alt 1,1 milliarder nye IoT-enheder blev koblet på nettet i 2018 – altså ikke telefoner eller computere, men udelukkende enheder som eksempelvis smarte fjernsyn, wearables, sikkerhedssystemer og andre ting med indbyggede sensorer.
Det er en så markant vækst, som genererer en så enorm mængde data, at det sænker læse- og skrivehastigheden overalt på nettet. Et nyt forskningsprojekt ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, vil løse problemet ved i at finde nye måder at komprimere data på.
”Hvis vi ser på, hvordan tingene udvikler sig, er der enorme mængder data, der skal lagres, og en af de store udfordringer er, hvordan vi får adgang til de data. Man kan have store mængde data lagret på en enkelt disk, men læsehastigheden forbliver den samme. Det betyder, at datacentre løber ind i flaskehalse. Det sker allerede nu, hvor visse store datacentre går efter mindre harddiske, simpelthen fordi læsehastigheden er blevet en flaskehals,” siger lektor Daniel Lucani Rötter, som derfor er gået sammen med flere tech-virksomheder og internationale universiteter i projektet Scale-IoT, der sigter efter at mindske den nødvendige lagringsplads betydeligt.
”Projektet handler om at begrænse mængden af data, der skal lagres, ved at ændre på måden hvorpå data håndteres. Vi ser på, hvordan vi kan udnytte karakteristika for forskellige typer data for på den måde at mindske lagerdata dramatisk,” fortsætter han.
Det handler om sammenfald - forskellige data der deler ligheder.
Daniel Lucani Rötter peger som eksempel på det ganske almindelige JPEG-format for billeder. Så snart billedet er knipset, bliver det komprimeret. Man gemmer som regel ikke hver eneste pixel, da der er masser af redundans i fotografiet, som man kan dele billedet op efter. Det er lidt den samme tilgang, der sigtes efter i Scale-IoT-projektet.
Men i stedet for udelukkende at komprimere billeder på denne måde, sigter projektet efter at omfavne al data.
”Tag en helt normal .zip-fil. Når man skal bruge den komprimerede data, skal man først dekomprimere filen. Vores idé går ud på at kunne komprimere alting, men stadig give mulighed for at læse hver enkelt fil for sig selv, så snart man vil have adgang til den,” siger han og fortsætter:
”I teorien tager vi en fil og springer den i tusind små data-stykker. Herefter fragmenterer man småstykkerne og forsøger at identificere ligheder mellem dem alle sammen.”
Og eftersom projektet går ud på at komprimere alle typer data, er der rigtig gode muligheder for at udnytte data-ligheder – særligt når det kommer til datacentre og cloud computing.
”Vi behøver ikke hele filen for at gemme et billede. Vi skal bare bruge en slags indholdsfortegnelse af, hvordan billedet skal bygges op af andre stumper af data. Ligesom instruktionsbogen til en Lego model,” siger lektoren.
Det behøver ikke engang være nøjagtige ligheder. I Lego-analogien kan man derfor godt benytte en lidt mindre eller lidt større klods, bare det er ”tæt nok på”, som Lucani Rötter siger det: Så bliver uoverensstemmelsen lagret og resten indekseret i ”instruktionsbogen”. På den måde ender man op med en række ID-datablokke med tilhørende uoverensstemmelser, og derved kan man gendanne lagrede data uden fejl.
”Projektet er ikke kun målrettet IoT- og cloud data. Med modifikationer kan det såmænd også benyttes til lokal datalagring, hvor du pludselig kunne få langt mere ud af din 256 Gb harddisk på din bærbare. Der er et meget stort potentiale i at lagre data på denne måde,” afslutter lektor Daniel Lucani Rötter.
Baggrund
Læse- og skrivehastighed er en voksende bekymring for mange store it-virksomheder rundt omkring i verden. Den amerikanske tech-gigant Amazon har endda målt på, hvor store omkostninger der er forbundet med lavere hastighed. Og den fandt, at en ændring på blot 100 millisekunder var nok til at gøre kunder så ophidsede, at de ville annullere deres abonnement med tabte indtægter i milliardstørrelsen til følge.
Projektinfo
Titel: Scale-IoT
Budget: 5,9 mio. kr.
Partnere: Univeristy of California, University of Neuchatel, Aarhus Universitet, Nokia Bells Labs, Kamstrup A/S, Steinwurf Aps
Nøgleord
Kontakter
Daniel Lucani Rötter
Lektor
Mail: daniel.lucani@eng.au.dk
Tlf.: 93508763
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Hvordan spiller vores syn på dyr, vores viden om dem og retssystemets håndtering af dyreværnssager sammen?8.5.2024 17:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tværfagligt forskningsprojekt skal undersøge, om samfundets ændrede syn på dyr og den nyeste viden om dyrenes biologi og velfærd spiller ind i dommernes afgørelser, når sager om dyreværn ender i de danske retssager. Der vil være fokus på sager om transport af dyr.
DCE bringer satellitter længere ind i miljøovervågningen1.5.2024 09:31:07 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet tilbyder hjælp til brug af europæiske satellitdata og går i dialog med amerikanske myndigheder om overvågningen af miljø og natur.
Stor energiudvikler går sammen med forskere fra Aarhus Universitet om biodiversitet og miljø1.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gæs og grøn energi skal kunne eksistere side om side i projektet Viborg Go Green i Vinge ved Viborg. En samarbejdsaftale i millionklassen og ansættelsen af en ph.d. skal sikre, at projektet og andre tilsvarende projekter kan udvikles under iagttagelse af gældende fuglebeskyttelsesregler.
Sjældne gæs står i vejen for den grønne omstilling1.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe sjældne gæs overvintrer på én bestemt mark ved Viborg, hvor kommunen og en virksomhed har planer om at opføre en energi-park. Men hvordan flytter man en stædig gås, der ikke gider lette rumpetten?
Orme kan gøre fiskeopdræt langt grønnere29.4.2024 08:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal udvikle masseproduktion af orme, der kan erstatte både kosttilskud og vaccinere fiskene tidligere end hidtil. Noget, der gør opdræt mere effektivt og dermed nedsætter CO2-aftrykket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum