Ny kommunikationsdirektør og Public Affairs-chef i WWF Verdensnaturfonden
Tobias Emme Høgsberg er hentet til WWF Verdensnaturfonden som ny direktør for Kommunikation, Marketing og Fundraising. WWF styrker samtidig policy-arbejdet med ansættelsen af Annette Hyldebrandt som Public Affairs-chef i en nyoprettet stilling.

WWF Verdensnaturfonden er verdens største uafhængige naturorganisation, og i Danmark er organisationen fordoblet i størrelse de seneste fire år og tæller nu 75 engagerede medarbejdere, der kæmper globalt og lokalt for at løse naturkrisen.
Den 9. januar starter Tobias Emme Høgsberg som ny direktør for Kommunikation, Marketing og Fundraising i WWF Verdensnaturfonden. Tobias Emme Høgsberg kommer fra en stilling som CEO og partner i Eiffel, et kreativt kommunikationsbureau, som Tobias grundlagde for fem år siden. I WWF Verdensnaturfonden skal Tobias være med til at øge støtten, synlighed og brandimage ved hjælp af strategiske og integrerede kampagnetiltag, der forener kommunikation, markedsføring og fundraising.
Fra 1 februar styrker WWF Verdensnaturfonden desuden policy-arbejdet, idet Annette Hyldebrandt er ansat som Head of Public Affairs i en nyoprettet stilling. WWF Verdensnaturfonden er sammen med en række store organisationer ved at igangsætte store danske og internationale projekter, og Annettes opgave bliver at sikre politisk indflydelse og drive det strategiske arbejde med stakeholder relations på tværs af WWF både i Danmark og globalt og dermed opnå størst muligt impact for naturen. Annette Hyldebrandt kommer senest fra en stilling som chef for Turisme og Oplevelsesøkonomi i HORESTA, og inden det var hun Public Affairs Chef i Falck.
”Jeg er ekstremt glad for at kunne byde både Tobias og Annette velkommen til WWF Verdensnaturfonden. Med deres erfaring og drive vil de uden tvivl gøre en kæmpe forskel i vores arbejde for at sikre en planet i balance og vores mål om, at vi både i Danmark og internationalt begynder at give mere tilbage til naturen, end vi tager,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Tobias Emme Høgsberg og Annette Hyldebrandt glæder sig til at blive en del af Verdensnaturfonden.
"Jeg glæder mig helt vildt til at komme i arbejdstøjet og sammen med det nye team yde mit bidrag til den meningsfulde kamp for naturen, verdens vilde dyr og den samlede biodiversitet,” siger Tobias Emme Høgsberg.
"Jeg er både meget stolt og glad over at have fået mulighed for at kæmpe for én af de absolut vigtigste politiske dagsordener lige nu – at sikre naturen og dyrenes eksistens og overlevelse. Den nye regering har fremlagt flere politiske ambitioner og målsætninger for at bevare den natur, vi har. Og, her er WWFs arbejde og ekspertviden helt afgørende og garanten for, at det bliver gjort på den rigtige måde. Det bliver både udfordrende og meget spændende, og jeg glæder mig utroligt meget til samarbejdet med alle de dygtige folk i WWF, og til at komme i gang,” siger Annette Hyldebrandt.
Tobias Emme Høgsberg afløser Mette Dyhr, der har været direktør for Kommunikation, Marketing og Fundraising igennem de seneste to år, og har valgt at opsige stillingen for at forfølge nye muligheder uden for WWF.
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWFs nye risikofilter for biodiversitet skal hjælpe virksomheder med at takle naturrelaterede risici16.1.2023 14:20:53 CET | Pressemeddelelse
Størstedelen af Danmarks store virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning. Nyt værktøj fra WWF kan for første gang hjælpe med at kortlægge risici lige netop der, hvor den enkelte virksomhed er afhængig af naturen. Flere værktøjer er på vej.
Ny rapport: Naturen har optaget 54 procent af CO2-udledningen på ti år7.12.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
På ét årti er mere end halvdelen af CO2-udledningen fra os mennesker blevet optaget af naturen. Det viser en ny rapport fra WWF på dagen, hvor hele verden mødes til FN’s biodiversitetsforhandlinger, COP15.
Verdensnaturfonden fejrer 50 år i pandaens tegn24.11.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med danskerne har WWF Verdensnaturfonden i et halvt århundrede gjort en forskel for klodens vilde dyr og natur. Fremgangen for den ikoniske panda er én af Verdensnaturfondens største succeser.
Usædvanligt varmt vejr forandrer livet i det danske hav: Sild og torsk vil blive hårdt ramt15.11.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arter som sild og torsk vil blive hårdt ramt, når havene bliver varmere som følge af klimaforandringer. I Østersøen ser man allerede konsekvenserne af stigende havtemperaturer, advarer WWF Verdensnaturfonden, mens hele verden er samlet til klimatopmødet COP27.
Mille Gori rejser til Uganda i ny naturserie til børn10.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mille Gori tager til Uganda og besøger kritisk truede bjerggorillaer og laver papir af elefantlort i en ny serie om verdens vilde natur. WWF Verdensnaturfonden står bag serien, der udkommer 1. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum