Savannens konge er truet: Løven er uddød i 26 lande
Løverne har mistet hele 90 procent af deres levesteder og er gået tilbage med 90 procent siden 1950’erne. Inden 2050 bør løvebestanden være fordoblet, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.

Antallet af løver i naturen er styrtdykket. Mens der i midten af forrige århundrede levede omtrent 200.000 løver i Afrika, er der i dag 23.000 voksne løver tilbage. Det er en tilbagegang på 90 procent. Tidligere var det majestætiske dyr udbredt på hele kontinentet, men i dag er løven uddød i 26 lande.
At den afrikanske bestand af løver er så drastisk reduceret, skyldes altovervejende tab af levesteder. En løve har nemlig brug for store, sammenhængende naturområder, når den skal finde føde og yngle, og derfor truer det løvernes eksistens, når naturområder skrumper og fragmenteres af landbrug, byer og infrastruktur.
”Løven enormt tilpasningsdygtig og kan leve i selv de mest ugæstfrie områder som Kalahari-ørkenen. Derfor er deres voldsomme tilbagegang også et tydeligt bevis på, hvor slemt vi mennesker forstyrrer naturen,” siger miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden Agnete Schønau Winther.
Løven lever nu primært i det østlige og sydlige Afrika og findes særligt i lande som Sydafrika, Tanzania og Botswana.
Mere og bedre natur
Som ét af de største rovdyr i Afrika spiller løven en vigtig rolle i at holde naturen i balance. Løvens primære fødekilde er nemlig planteædere som zebraer, antiloper og gnuer, der sørger for at holde vegetationen nede og give plads til andre dyre- og plantearter. Færre løver betyder flere store græssere, og det skaber ubalance i naturen.
Er der omvendt for få græssere, kan det føre til fødemangel for løverne og skabe sammenstød med mennesker, når løverne i stedet går efter de lokales kvæg.
”Løvens tilstedeværelse er et symptom på et sundt økosystem. Derfor kommer indsatser for at genoprette løvernes levesteder også en lang række andre arter og naturen som helhed til gode. Det positive er, at løverne let kommer sig, fordi de reproducerer hurtigt, og derfor kan vi med den rette vilje få én af vores mest ikoniske dyrearter på ret kurs igen,” forklarer Agnete Schønau Winther.
WWF arbejder i en række prioritetsområder i Afrika med at bevare og genoprette løvebestande og deres levesteder. Målet er at fordoble antallet af løver i 2050.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWF og ARKEN står bag ny udstilling om Kenyas stærke kvinder17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række af Kenyas kvinder, der kæmper for natur og ligestilling, er portrætteret af fotograf Petra Kleis i en ny (POP-UP)-udstilling af WWF x ARKEN. Udstillingen åbner 19. juni og er blevet til med støtte fra Danida. Værkerne udbydes efterfølgende på auktion hos Bruun Rasmussen.
Havets topmøde kan blive en gamechanger for havnaturen10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På FN’s havtopmøde 9.-13. juni kan det for første gang lykkes at lande en aftale for beskyttelse af havnaturen i de internationale farvande og bringe verden tættere på målet om at beskytte 30 pct. af havet inden 2030. Selvom Danmark på papiret er i mål med beskyttede områder, halter kvaliteten betydeligt, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden, der er til stede ved topmødet.
Se billederne: H.M. Dronningen besøgte unikt naturområde med sjældne biller og sommerfugle på Sydsjælland28.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. maj besøgte H.M. Dronningen WWF Verdensnaturfondens naturprojekt i Knudsskov på Knudshoved Odde. Her oplevede Hendes Majestæt bl.a. sommerfuglen okkergul pletvinge, som i dag er næsten forsvundet fra Sjælland.
Fra 4.000 til 50.000: Redningsaktion for truet fisk slår vild rekord21.5.2025 10:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Der er håb for kritisk truede brakvandsgedder i de sydsjællandske brakvandsområder, hvor det i år er lykkedes WWF og Vordingborg Kommune at sætte titusindvis af geddeyngel ud.
Tatovører tager kampen op for truede dyr15.5.2025 08:46:02 CEST | Pressemeddelelse
Naturen kommer helt ind under huden på danskerne, når tatovører over hele landet fra 16.-22. maj griber nålen og tusser truede dyr i naturens tjeneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum